Højvang

Nytårsmorgen
Nytårsmorgen

Ja det er så navnet på herligheden. Som ejendomsmægleren beskrev således i 2002

Solid og arkitektonisk flot rødstensejendom beliggende på landet med et jordtilliggende på 4.543 kvm. Ejendommen er delvist renoveret indenfor de seneste 10 år med bla nyere el/kloak, vinduer, badeværelse, køkken, gulve. Gulvvarme i hele underetagen. Ejendommen har et boligareal på 128 kvm. og indeholder: entre´(ej færdiggjort), pænt badeværelse med vask i bord, flot og spændende køkken/alrum, opholdsstue, stort soveværelse. 1.sal udgør 90 kvm. med gode muligheder for udnyttelse til bolig. Til ejendommen hører ca. 150 kvm. udhuse samt drivhus. Ejendommen opvarmes med stokerfyr.  

Eller på godt dansk: Et håndværkertilbud hvor ejerne var løbet sur i renoveringen som de da have været igang med i over 4år.

Det er jo på landet og opført før man begyndte at dele husnumre ud til højre og venstre så alle huse har også et navn. Vi hørte det først fra naboer og andre i området. Når man fik forklaret hvor det var man var flyttet ind var svaret ofte – Nåe Højvang – Dernede ved siden af Hvolrishøj og Slattenborg.

Huset er opført som aftægtsbolig fra Hvolrishøj og der har tidligere været endnu en stald på over 200m2. Det lå parallelt med det nuværende og med det nordvestlige hjørne hvor vi nu har et drivhus og der var kun en passage på et par meter mellem hus og stald.  Dengang var indkørslen fra vest.

Vi fandt her i efteråret 2007 også en sten med navnet på. Den stod godt gemt ved kartoffelkælderen og den gamle indkørsel.

Den er nu renset  og malet – og kommet til at stå i indkørslen ved siden af husnummeret.

Sten ved indkørsel

Leave a Reply