Anhængertræk på havetraktor

En havetraktor kan jo bruges til meget andet end at slå græs – og den manglede så lige en en trækkrog for at kunne trække en alm hobby trailer.

En nabo havde sagt at en plæneklipperbutik i viborg havde nogle der var lige til at bolte på, så da jeg alligevel var i Viborg købte jeg en. De havde så kun den dyre model tilbage 🙁

Men bagenden på sådan en havetraktor er noget spinkelt stads. Og så er det hele jo i tommer – så det eneste værktøj jeg har der passer på er en svensknøgle…

Og fra en anden vinkel

Så jeg besluttede at forstærke bagpladen lidt – Den sidder trods alt kun med 4 selvskærende skruer, og der skal nok ikke meget til at vride den skæv

Højden er blot målt på traileren så denne vil være vandret. Mange sætter godt nok knoppen noget lavere, men så dykker traileren noget og bagsmækker kommer rigeligt højt op…

Men der er måske en grund til den lave placering … Ihvertaltfald havde jeg lige glemt at grebet på sådan en trailer jo skal kunne vippes noget op … Så frem med vinkelsliberen

Og så kunne traileren komme på. Og et par snit mere og lidt kantbånd og det ser hæderligt ud 🙂

7 tanker om “Anhængertræk på havetraktor”

  1. Hej…

    den er til salg ikk også ?

    hvis den er hvor er det så hende af i verden? 🙂
    og hvad koster den?

  2. Du har fuldstændig ret – med en rigtig traktor skal man være særdeles påpasselig med ikke at gå bagover… Men nu har den her lille 17hk’s ikke så mange kræfter at det er svært at styre … Men er man uheldig kan man selvfølgelig altid komme tilskade …

  3. hej Anders…

    ang. højden på knoppen… har du prøvet at trække noget tungere udfra knoppen?? – dvs – spørgsmålet går på hvorvidt havetraktoren stejler når du trækker noget der er tungt (man kunne f.eks. forestille sig at man forsøgte at sætte et tov i knoppen og trække en lille rod op?)….

    årsag til bekymring: i gl. dage var det årsag til mange dødsulykker på landet, at man forbandt et tov/kæde til topstangsøjet på den gamle ferguson 35 (_uden_førerhus) og ikke den lavere trækstang = traktoren stejlede og tiltede over føreren….

    så… der er fornuft i at placere knoppen rimeligt lavt ifht. akselhøjden på et alene baghjulstrukket køretøj (uden styrtbøjle eller førerhus)

    Christian.

Der er lukket for kommentarer.