Vejrstation

Hvorfor (endnu) en vejrstation ?

Jeg har længe talt om at det kunne være sjovt med en lile vejrstation således at vi kan følge med i vejret lokalt – altså mere objektivt end blot at kigge ud af vinduet.

Men det skulle ikke bare være en simpel station med eget display. Jeg ønskede en med pc interface så det var muligt at lave mere statistik og fine grafer.

Julen 2008 fik jeg så en Rosenberg 68700. Den sælges også under andre navne som

  • WH 1080 PC
  • Elecsa 6975
  • LacrosseTechonology – Professional USB Touch Screen Weather Station

Jeg havde undersøgt at den var kompatibel med Meteohub Det er en application der kører på linux og primært logger data fra vejrstationen, men kan også generere en masser grafer via gnuplot. Oprindeligt er det udviklet til at køre på en Linksys NSLU2 men nu også på x86 hardware, men det var pga plug’n’pray muligheden på slug’en (nslu2) at jeg valgte det.

Linksys NSLU2 er en lille arm processer baseret NAS enhed. Det lidt specielle ved den er at den var blandt de første som linksys tillod alternativ firmware på. Der er flere muligheder for at få megen funktionalitet ud af den. http://www.nslu2-linux.org/ har meget information.

Jeg har tidligere haft min kørende som web server med Unslung firmware  hvor extra instanser af thttpd stod for hjemmesider tilgængelige fra internettet. Med en 2,5″ harddisk brugte den kun 6.5W med disken kørende idle.

Meteohub kører på OpenSlug (4.8) der er en anden alternativ firmware.

Desuden er jeg lidt facineret af DMI’s Borgervejr . Der er ikke nogen vejrstationer lige her i nærheden der er tilmeldt så der skulle være goder chander for at mine data vist.

Montering af Vejrstationen

 Kigger man på æsken til en typisk vejrstation ser det nemt ud.

Rosenborg 86700
Rosenborg 86700

Vejstationen console / display skal bare have et par batteriet og det samme for senderen der sidder sammen med termometer og hygrometer i det lille runde tårn.  Resten af sensorerne sættes samme med dette på en lille mast og det gøres fast højt oppe

 Når man så har fået sættet hjem og begynder at læse dokumentationen er det ikke helt så nemt.

  • Vindmålerne (retning og anemometereret). Skal placeres i 10 meters højde og må ikke ligge i skygge af forhindrer. Har man et 5 meter træ er tommelfingerreglen at der så skal holdes 50meters afstand
  • Termometer og Hygrometer. I 2 meters højde og uden direkte solpåvirkning – F.eks på en nordvendt mur eller endnu bedre stående frit i  passende hus
  • Nedbør – Skal placeres i læ og gerne være opvarmet således at det også kan måle sne/slud

Læs mere hos DMI placering af udstyr

Så skal det bare være tæt på optimalt skal alle instumenterne ikke bare sidde på den lille mast  på en toppen af en gavl 🙂

Vindhastighed og vindretning

For at starte fra toppen. Disse instrumenter skulle højt op. 10meter ville dog blive et problem … Godt nok har vi en 10meter flagstang (med byggetilladelse og dispensation fra fredningsmyndighederne) men sådan en ville nok ikke pynte på toppen af knoppen …

Men så var der jo antennemasten. Det er et 6meter rør der raver godt op igennem taget påpå udhuset – og jeg havde endda været så forudseende at den øverste 1/2 meter var reserveret til fremtidigt formål. Oprindeligt tiltænkt noget FWA til internetadgang. Nå men oprindeligt satte jeg en antenne på ad gangen, hævede masten en meter satte næste antenne på osv…

Men nu hvor det analoge net alligevel snart slukkes så kunne VHF antennen fjernes. Dels var den nederst lige over parabolen, men den vendte også mod vest og dermed ud over enden af gavlen og umuliggjorde at der kunne peges en stige mod toppen.  Så ned med den og stumperne kunne så lige bruges til at lave et beslag til vindmålerne.

Vindmåleren højt tilvejrs

Ikke at det var særligt sjovt at stå på en stige med fødderne 1,5 meter over tagryggen, men det gik da. Det ville heller ikke have været sjovt at pille antennerne af.

Men den sidder nu stabilt i ca 7,5-8 meters højde. Men langt fra de 10x forhindringers højde. Der er ikke det sted på grunden der i 10meters højde er i en afstand på 10x højden af gravhøj, træer eller bygninger – Og slet ikke hvor der vil kunne fåes dispensation for fredningsmyndighederne til at stille en mast… Der er ikke uden grund at antennemasten står på udhuset istedet for at være fritstående

 
Lufttemperatur og luftfugtighed
 
Monteret miderlidigt på en stolpe der står opad nordsiden af udhuset. Jeg er lidt nervøs om senderen kan række til modtageren på hjemmekontoret da norsiden af udhuset vender væk fra huset og den desuden sidder under ståltaget.

Regnmåler

1,5 meters højde og læ. Den var ikke nem. Specielt ikke når de 10meter ledning skulle nå sendeenheden. Så miderlidtidigt står den på en stolpe til hønsgården hvor der er lidt læ af udhus og træer/læbælter mod øst og nord

Aktuelt Vejr

Meteohub oploader hvert minut de nyeste målinger fra vejrstationen. De kan ses her og jeg roder også lidt med nogle grafer.

Vejret nu – målinger fra de sidste 48 timer

Og grafer der rækker længere tilbage i tid – sidste uge og sidste måned
Temperatur
Vind
Luftfugtighed
Lufttryk
Regn

Anhængertræk på havetraktor

En havetraktor kan jo bruges til meget andet end at slå græs – og den manglede så lige en en trækkrog for at kunne trække en alm hobby trailer.

En nabo havde sagt at en plæneklipperbutik i viborg havde nogle der var lige til at bolte på, så da jeg alligevel var i Viborg købte jeg en. De havde så kun den dyre model tilbage 🙁

Men bagenden på sådan en havetraktor er noget spinkelt stads. Og så er det hele jo i tommer – så det eneste værktøj jeg har der passer på er en svensknøgle…

Og fra en anden vinkel

Så jeg besluttede at forstærke bagpladen lidt – Den sidder trods alt kun med 4 selvskærende skruer, og der skal nok ikke meget til at vride den skæv

Højden er blot målt på traileren så denne vil være vandret. Mange sætter godt nok knoppen noget lavere, men så dykker traileren noget og bagsmækker kommer rigeligt højt op…

Men der er måske en grund til den lave placering … Ihvertaltfald havde jeg lige glemt at grebet på sådan en trailer jo skal kunne vippes noget op … Så frem med vinkelsliberen

Og så kunne traileren komme på. Og et par snit mere og lidt kantbånd og det ser hæderligt ud 🙂

Træterasse

Hen over sommeren 2007 lavede vi en træterrasse ved gavlen mod vest. Det havde været planen længe – og længe før vi lavede stenterasserne. Nok faktisk siden vi tilbage i juni 2002 var herude første gang og så mulighederne.

Vestgavl 2002

Men det er nu rarere at gå ud på en træterasse i bare tæer end på sten. Desuden ville vi have dem i niveau med gulvet i huset.

Næste issue var størrelsen. Den skulle være i husets bredde, men hvor langt ud i haven ?

Vi var enige om den ihvetfald skulle være stor nok og endte med at taget rødtjørnen med istedet for at stoppe på indersiden. Den giver om sommeren lidt skygge og så slipper jeg også for at klippe græs omkring træet. Samlet blev terrassen 9,60×6,5meter.

Vi valgte at støbe bjælkesko ned til at bære den. Måske en trykimprægneret stolpe ville kunne holde længe nok, men med støbte punktfundamenter ville træet ikke komme i berøring med jorden.

Terasse

Der var masser af rødder i jorden så selvom det var et stort motorbor vi havde lejet havde den besvær nok med at komme ned – Godt vi ikke havde planlagt at bore dem med håndkraft for så var vi ikkekommet igennem det den dag ..

Det normale er så bruge en bjælesko inde mod huset. Det have vi nok også gjort hvis ikke det lige var fordi vores sokkel er støbt med  marksten. Så var det nemmere at støbe de sidste fundamenter også.

terasse

Til at styre beton’en brugte vi nogle gamle tæpperør. Altså først en skovfuld beton i bunden og så sådan en 60-70cm Ø11 plastikrør der så også fyldes med beton.

Det første bjælkelag skruede vi på stolpeskoene og det hele klodsede vi op i vatter. Og så var der lige noget mere jord der skulle graves væk mellem bjælkerne. Ja det havde været nemmere hvis vi havde ladet rendegraveren der var herude i maj måned om lige at skrabe af her. Det tager alligevel nogle timer med skovl og trillebør …

Det første bjælkelag er 50×150 høvlet for hver 1,4 – 1,5 meter (var billigere end rå). Vi kunne ikke få dem lange nok i trykimprægneret så de er samlet med sømplader. Vi lavede 4 punktfundamenter til hver, pånær hvor de skulle over en gammel støbt havegang (Den er ~20cm tyk og støbt med sten af forskellig størrelse. Den yderste meter fjernede jeg for at lægge stenterassen mod nord – og kunne ikke finde på nogle gode argumenter for at fjerne resten). Så bagved det støbte har vi sat bjælkesko på soklen (Noget skidt at få til at hænge fast) 

 terasse

Derover et lag et lag 50×100 høvlet med cc på 60cm. De 2 steder hvor terrassebrædderne skulle samles har vi lagt en ekstra så der er rigeligt at skrue i uden at skulle skrue for tæt på endetræet.

terasse

Vi overvejede meget om vi det skulle være trykimprægneret, lærk eller en mere eksotisk træsort til terassen. Vi endte med at kigge på mest på prisen og nøjedes med at lave det i tryk.
Så øverst 32×120 terassebrædder – der gerne skulle være 28mm høvlet (Trælasten brugte 3 forsøg på at levere de vi skulle bruge. For at minimere spild havde vi bestilt dem i 2 længder, og det kneb med at levere dem alle i samme tykkelse. Ikke så fedt hvis hvert andet bræt er 1-2mm tyndere end de andre)

Dem vi endte med er ikke 28mm men dog tykke nok til at det ikke gynger- og alle i samme tykkelse. Det plejer ellers at være iorden det vi har fået fra ArnoldD i møldrup, men de har fået et parti terassebrædder af tvivlsom kvalitet. Men der var da heller ikke problemer i at få dem byttet.

terasse

Men mange af detaljerne tog længere end beregnet. F.eks at få lavet en svævende konstruktion der var stærk nok til stolperne med rivenettet og kanten omkring træet.
terasse

terasse 

Det er planen at rivenettet skal dækkes af planter fra et bed nedenfor.  Det er derfor at det hænger udenpå stolperne.

Og der skal læggen en kantflise mellem beddet og græsset. På det sidste stykke hvor der ikke er bed lægger vi også fliser så træet holdes fri af jord og der bliver en kant at køre græsslåmaskinen på.

 

Update: Her lige et billede fra sensommeren 2009.

200908terrasse