Nyt tag

Højvang, nyt tag
Højvang, nyt tag

Så er tagprojektet ved at være afsluttet.

(Blikkenslageren mangler blot det nederste af nedløbene. De har pt bukket røret , men der skal en s-formet nedførsel på mod kloakken – Og så skal jeg lige selv have lagt en top på skorstenen, samt alt det indvendige. Pt giver vinduerne ikke noget lys bag 200mm isolering og en gipsplade)).

Dog i en lidt anden form end tiltænkt – planen var at der skulle have været en kvist midt på sydsiden.

Men vi :

  • Ville bevare husets symmetri – så kvisten skulle være midt på sydsiden.
  • Have en dobbelt terrassedør med fuld ståhøjde.
  • Have den  ydre bredde til at svare til vinduet i stuen nedenunder.

Den anden vej var vi begrænset af:

  • Vi ville ikke lave om indvendigt med nye synlige afstivninger. Der er loft mod kip og synlige stolper og hanebånd. Tømreren (Poul Erik,  Klejtrup Tømrer- og Snedkerforretning Aps) vurderede at vi kunne fjerne en spærfod uden at det ville betyde noget for styrken af taget

Så vi fik vi sammen med Poul Erik  tegnet en løsning, hvor det lige burde kunne lade sig gøre.

En kvist giver  jo et større boligareal og vi havde derfor også søgt byggetilladelse til de 1,5 m2 den ville give. Det er lidt omstændeligt når man ligger indenfor 100 meter af en gravhøj og 300 meter af skov. Først skulle skovejeren høres (14dage) og dernæst skulle det i offentlig 4 ugers høring, hvor bla naturfredningsnævnet for en kopi. Samtidig gik der sommerferie i forvaltningen i Viborg, så trods ansøgning i juni var det først i september at vi kunne gå igang.

Da høringsperioden så var endelig udløbet var det bare for tømrerne at vente på godt vejr.  DMI lovede højtryk i uge 39, så planen var at skiftet taget og blot forberede for kvist og lægge stenene forbi midlertidigt.

  1. Mandag kom stilladset op.
  2. Tirsdag var nordsiden ryddet og de var kommet igang med at rette spær op. På sydsiden var ca halvdelen eternitten fjernet.
  3. Onsdag var nordsiden isoleret og lægtet op og de var godt igang med at rette sydsiden op.  Men da taget på sydsiden kom af kunne se at spærrene ikke stod helt hvor vi troede de ville stå. Så skulle der en kvist på med ovenstående begrænsninger ville den blive noget smallere end forventet Der var kun plads til en terrassedør på ca 116cm. Det er ikke meget til en 2meter høj dobbelt fløjet terrassedør, og for meget til en enkelt. Det diskuterede vi så onsdag aften med Poul Erik og jeg kom til at foreslå at vi helt droppede kvisten og i stedet satte 3 ekstra veluxvinduer i stuen. Jette accepterede også løsningen og Poul Erik fik det til at gå op.  Super fleksibelt af ham at det kunne lykkes at lave om i planen mens de var ved at lægge taget .
  4. Torsdag blev de 6 velux vinduer monteret (Det sidste hentet helt i Aars) og stenene på nordsiden næsten lagt færdigt og sydsiden godt begyndt. Poul Erik havde også trukket et par ekstra folk fra andet arbejde,  så de var hele 6 mand på taget . Med de ekstra vinduer var der noget mere arbejde med at få skåret sten til i forhold til bare at lægge sten forbi en hullet til en planlagt kvist. Og taget skulle jo gerne blive færdigt under højtrykket inden der igen kom regn.
  5. Fredag blev de næsten færdige, manglede kun en række vindskedesten og rygning/grater
  6. Mandag,  Vindskedesten og påbegyndt rygning
  7. Tirsdag , Sidste rygning/grater og inddækninge af skorstenen

Så tirsdag efter kun 9 dage kunne jeg melde til forsikringen at taget nu var færdigt.

Tagstenene er Monier B&C DANFLOCK Protector i sort. De må lægges uden undertag. Derfor fik tømrerne også plads til ekstra 95mm isover isolering så vi nu har 295mm på skråvæggene. Tagrender og nedløb er loddet zink.

Den nye skorstensafdækning er fra polyflex der kan støbe dem på mål og der kommer en allikerist på købt hos kulkranen

Grundplan – 1.sal

Dette er grundplanen som vi fik byggetilladelsen på – sammen med en .

Grundplan 1.sal
Grundplan 1.sal

Huset er 128m2 i grundplan. De små sorte firkanter er stolper der bærer langsgående remme. De gamle skillevægge stod helt derinde så der ikke var skråvægge.Ved at trække skunken ud så væggen kun bliver 1 meter (til gammelt gulv) blev der 90m2 førstesal. Samtidig blev der plads nok bag stolperne under skråvæggen til man kan have en seng der (Den stolpe der er fjernet i soveværelset er fjernet før vi købte huset – så den undlod vi at sætte op igen).

Indretningen blev også meget styret af de gamle skorstene. Den vestlige har vi bevaret da vi bruger den til brændeovnen i stuen. Da en skorsten skal kunne inspiseres af en skorstensfejer gik det ikke at gemme den væk, så  løsningen blev at lave to værelser ved at lade 3 skillevægge mødes mod den. Se mere på linket skorsten

Vi ønskede også et badeværelse deroppe. Her var problemet så installationerne. På tegningen herover ses et par grå firkanter i badeværelset – Det var placering af den gamle østlige skorsten. Der er teknikrum ved siden af den i stueetagen så ved at sløjfe skorstenen kunne vi føre installationerne der. Dvs der var nem adgang til vand, men ikke noget afløb. Løsningen blev også at fjerne skorstenen i stueplan og soklen under denne. Det var hårdt og  forsigtigt håndarbejde da den var støbt med en god blanding marksten. Og forsigtig da der på den ene side af soklen er støbt gulv med gulvvarme og alle rør til teknikrummet kommer igennem til den anden side. Men Danboring kunne så udefra styre en boring de 6meter ind under huset og ramme midt i udgravningen på ~40x40cm.

Yderligere forklaring. De lyseblå rectangler er radiatorer. Den sydlige i stuen endte vi dog med at sætte på væggen mod soveværelset nord for badeværelset.  El er stort set som skitseret. [S]tikkontakt, [L]ampeudtag og de blank til antenne og netværk. T/R er gamle rør med antenne til stuen og tlf et rør fra et gammelt tlfstik. De røder rammer i den nordlige skunkvæg er husets eltavler i flugtvejsskabe (der sidder stort set glat med væggen). Den midt i huset var (omtrent) etableret, mens den vestlige  indeholder de gamle installationer der tidligere hang indvendigt på en endevæg. Dvs måleren er flyttet men der er så kommet ny hpfi og automatsikringer Stikledningen blev forlænget (med pressemuffer og krymp) og skubbet ud i hulmuren igen og  ind i den nordlige skunk. Der var også enkelte gamle samledåser på lofter som skulle sløjfes. Det blev klaret ved også at forlænge de kabler (også samlet med pressemuffer og krymp).

Og snit af gavlen set fra stuen mod vest

Gavl 1.sal mod vest
Gavl 1.sal mod vest

Det ses at vi har valgt at lave det konstruktionen med varm skunk – altså isolere hele vejen ned langt tagfladen. Det er gjort for at kunne udnytte den lille skunk til at trække installationer i. Var f.eks meget anvendeligt da vi satte en parabol op og ligeledes da vi fik omgravet telefonledningen (den var fra jysk telefons tid og fra før man brugte parsnoede kabler. Det nye kabel har jeg kunnet føre ubrudt fra gravstenen ved skel mod vest op igennem hulmuren og på lags i den sydlige skunk).

Kontoret, Opvarmning og afkøling

Jeg er ved at se på hvormeget der kan hentes af besparelser ved mere systematisk brug af natsænkning.

Det går i første gang udover hjemmekontoret (Syd østlige hjørne på grundplanen). Det er kun engang imellem at jeg arbejder hjemmefra så det går ikke udover komforten at lade temperaturen svinge.

– Værelset et på ca 13m2

– Mod vest er der en gavl med et vindue. Gavlen er hulmursisoleret med ~70-80mm glasuld. I muren er desuden en friskluftsventil der ikke lukker 100% tæt

– Mod øst er der væg og alm fyldningsdør

-Mod syd er der dels en skunkvæg (uden isolering) og skråvæg med 200mm.

– Mod nord er er en skillevæg med 90mm glasuld

 Temperaturmålinger foretager jeg med nogle små 2-benede Dallas DS18B20 temperatursensorer. De kommunikerer  på en standard der hedder 1-wire. Der skal kun trækkes 2 ledere til dem og de kan forbindes i parallel. I 2001 købte jeg et kit (byggesæt: Serial Temp Meas System (8-pin DIP)) fra http://www.phanderson.com/ . Det består af en Microchip PIC12F683 der er programmeret til at snakke med 1-wire temperatursensorer og sende resultatet serielt. Oprindeligt købte jeg det for at overvåge temperuren forskellige steder i et tower-pc kabinet jeg forsøgte at gøres så støjsvagt som muligt efter alle kunstens regler … (NoiseControl/NoiseMagic Luxus Big black tower med Magic Fleece, MagicVent og ikke mindst en Silverrado køler på 1Ghz AMD Thunderbird – uha en rig i 2001 🙂

 Til at logge temperaturen bruger jeg linksys slug’en der også kører meteohub verstationen. Meteohub kan dog ikke umiddelbart logge datane så det er gjort manuelt vha crontab (std unix )

– Et lille program læser værdierne fra PIC’en og skriver dem i en fil

– Et lille gnuplot script der læser filen ind og genere grafen herunder som det lægger i meteohub’s transfer mappe. Så uploader meteohub den hertil.

 

Temperatur på kontoret
Temperatur på kontoret

 

Vejrstationen og Meteohub logger også temperaturen. Dens temperaturmåling for kontoret er nok mere korrekt da den foretages i ~1,5meters højde på nordvæggen.

Temperatur, kontor - meteohub/vejrstation
Temperatur, kontor - meteohub/vejrstation
Da jeg bruger den her side til diverse test er det ikke sikkert at ovenstående grafer viser noget fornuftigt lige nu …

Ny vaskemaskine

Sammen med huset fulgte en Vølund Quattro Festival fra 1998.

Vi opdagede hurtigt at den spiste af tøjet. Dvs der havde været nogle fremmedlegemer i den der havde bukket nogle af hullerne i tromlen op til skarpe kanter. Dem slog jeg ned igen med passende mængde vold. Så begyndte motoren at te sig underligt. Den havde så spist hele det ene kul – så den fik et sæt nye (250kr). Så gik der et par år men i marts 2005 ville moteren ikke mere. Så i med en helt ny motor (1150kr). Så knoklede den videre til oktober 2006 – der ville den gerne have en ny afløbspumpe (225kr) I slutningen af 2008 begyndte den så at te sig når den igen – Den stoppede efter at have pumpet vandet ud inden den startede centrifugeringen. Bad man den selv om at starte centrifugeringen kørte den ok – så jeg konkluderede at den nok var ved at være udtjent …

Det er ikke nemt at få et overblik over hvad der er en god vaskemaskine der
– Vasker ordenligt
– Bruger minimalt af el og strøm
– Og som holder længe

Umiddelbart giver ovenstående jo at man bare skal købe en Miele … Dem der købte en for 20 eller 10år siden roser dem jo til skyerne … Men det siger jo ikke nødvendigvis meget om kvaliteten af det de laver i dag. De færreste ville jo nok også købe en skoda idag på erfaringerne fra en skoda årgang 1999 … eller 1989 …

Stiller man så krav som
– min 1400rpm i centrifugering
– min 7kg tøj

Ja så skrumper feltet hurtigt. Idealo er rigtig god til at lave søgninger med mange kriterier og samtidigt giver siden et godt fingerpeg om prisniveauet i tyskland som reference for det hjemlige.

Tænk havde i august 2008 en test af vaskemaskiner

De har også offenliggjort en undersøgelse af hvad danskernes mest holdbare vaskemaskiner er for nogen (Maskiner med købt 2004 til 2008)

I top ligger Zanussi og Miele med 7-8% defekte maskiner mens Bosch (12%) og f.eks Asko Vølund (17%) ligger i mellemgruppen. I bunden ligger fabrikater med op til 24% defekter og så er der jo mange mindre mærker som slet ikke er med. F.eks Wasco som bla. sælges af Harald Nyborg.

I undesøgelsen kårer de stadig Miele som absolut bedst _og_ dyrest mens de fremhæver en Bosch som rigtig god til prisen. Bosch er samtidig et mærke der generelt er stor tilfredshed.

hvidevarepriser.dk kan man også få en ide om prisniveauet på de forskellige modeller. Men en 6kgs Miele ser ud til at koste fra 6150kr og opad (excel levering) og de har slet ingen 7kgs med i oversigten.

Vi har så valgt at købe netop den Bosch Tænk har testet (til lige under 4kkr leveret)… Der er masser af andre modeller men en anden Bosch de har testet skyller ikke ordenligt så det er åbenbart svært at vælge en model bare på specificationerne. Det ville sikkert være et mere sikkert at valg at give ~2500 mere for en Miele, men den ville så kun være 6kgs… Eller vendt rundt. Hvis en 4000krs Bosch holder 5å så skal en Miele holder i 8år for at den har tjent sig ind. Og brugererfaringerne er jo ifølge tænk kun en forskel på 4% (af maskinerne)

Specificationer

Men på specicationerner er der egenligt overordenligt lille forskel eller faktisk værre endnu. Den nye bruger mere strøm, mere vand og restfugtigheden er højere. Trods det at den er energimærket A hvor den gamle var B. Men det skyldes så det simple facts at der skal regnes i forhold til tøjmængden. Så fyldes maskinen op ved hver vask er den væsenligt mere økonomisk.

  Vølund Quattro Festival BOSCH WAE 28161 NN
Vaskeevne A A
Centr.evne B B
Cent.rpm 1500 1400
Støj [dB(A)] 57 56
Tøj [KG] 4,4 7,0
kWh v. 60° 1,00 1,19
Vand [liter] 44 49
Restfugtighed [%] 47 50
Energimærke B A

Skorsten

Da vi overtog huset var der officielt kun 10m2 førstesal. Virkeligheden var derimod at der var et værelse i hver ende af huset, og pulterum i midten. Værelserne var sikkert lavet i 70’erne (listeloft på loft og vægge)

2002.06 Værelse øst

Desuden var der kun 10cm isolering mod taget. Den var desuden temmelig ødelagt da der havde boet en del katte på loftet. Så vi rydede førstesalen fuldstændigt, incl gammel isolering og den ene skorsten. Og så var det bare at bygge op igen.

skorsten pudset

Skorsten 1.sal før skillevægge og gulv

En af de mange detaljer på førstesalen var beslutningen om hvordan skillevægene ved værelserne kunne laves omkring den tilbageblevne skorsten.

En skorsten må ikke gemmes, således at man ikke kan komme til at tilse den. Så enten skulle skillevægge støde op til den, eller også skille skillevægene laves så der var plads til at komme rundt om skorstenen mellem væg og skorsten. Vi valgte det første.

Skitse af skillevægge

Jeg kunne kun finde et enkelt billede inden gipsen kom på . Men det hviser at skelettet til skillevæggen følger skorstenen og holder 10cm afstand til denne.

ereere

Men jeg tog lige et par billeder af hvordan det ser ud idag

Skorsten stue

I stuen står skorstenen midt i væggen og rager ca 5cm ud. Det fremhæver skorstenen istedet for (forgæves) at forsøge at skjule den. Også derfor vi har malet den grå som kontrast til de hvide vægge

Sammenklip af værelserne

Værelserne er møblerede så det var ikke ligetil at få taget et par billeder (så når jeg finder de gamle af skorstenen i de rå rum så skifter jeg dem ud) . Men de viser da vist meget godt skorstenen hælder nogle grader.