Vandvarmer styring

Ja gu er det lidt nørdet at interessere sig for opvarmning af sin vandvarmer 😉 ( Gul er vvb’en temperatur og rød/blå er til/fra).

Men når vandvarmeren styres af en lille mikroprocesser der beslutter om vvb’en skal varmes med vand fra udhuset (fyr/solvarme) eller det er nødvendigt at tænde el patronen baseret på temperaturer målt på fyr/akku tank og sendt på 433mhz er det meget nørdet. Har så bygget den i en gammel DAB radio da det lige passede med lcd displayet.

Har så også en anden testopstilling liggende der modtager temperature og status fra både udhuset og vvb styring der logger online så jeg nemt kan visualisere det via Google Charts

Det er 6år siden styringen gik i luften. Det er baseret på et par små arduino print og pogrammeret i et C/C++ lignende sprog. Siden det gik i luften i 2010 har ændringerne primært været på online delen da jeg har brugt forskellige gratis services. Pachube, Cosm , Xively og nu Thingspeak.
Men grundlaget for overhovedet at gå igang var installationen af solvarme og spørgsmålet. Hvordan skal VVB’en inde i huset finde ud af om der er varmt vand i solvarmens akku tank der kan bruges til at varme vand ? Jeg startede med at blot at måle på temperaturen af rørene i huset, men om sommeren trækker huset jo ingen varme og så er rørerne kolde selvom der er varmt vand i udhuset. De traditionelle løsning ville være at cirkulære vandet til/fra huset og sætte en alm termostat til at styre en ventil. Men det ville jo give en større afkøling..

Solceller – Produktion i 2013

Så har solcellerne sidet det første kalenderår og det er tid til at gøre status på produktionen.

2013 har været meget solrig så solcellen anlæg har generelt produceret væsenligt mere end i et gennemsnitsår.

De 27 paneler har sammlet effekt på 6885kWp. De er fordelt på 2 tagflader der ikke er fri for skygge. De nordligste 6 paneler får både skygge fra udhuset foran og fra huset sidste på dagen og de sydligste på udhuset bliver ramt af store skygge fra træet i forhaven både forår og efterår (og vinter)

I et normalår (og uden skygger) har Danfoss Lynxplanner softwaren regnet sig frem til en produktion omkring 6500kWh

6430 kWh Produceret
4216 kWh Købt
4942 kWh Solgt
5704 kWh Brugt

726 Overskud

23% Brugt direkte (resten har været ude på nettet og vende)

934 kWh/kWp Effektivitet

Jeg sammenligner vores produktion med et andet anlæg nærheden. Det er et lidt større jordbaseret anlæg der har en mere optimal vinkel mod solen og står helt skyggefrit. Det har produceret 970kWh/kWp eller 3,9% bedre end vores. Så hvis det er tabet pga skygger og lavere vinkel er det til at overskue – ca 250kwh

Vi får alligevel ikke meget for overskudsproduktion, så foreløbigt får træet i forhaven lov at overleve 🙂

Solceller – Montering – Part 2

Så var det måske lige på en plads at få opdateret billederne og skrevet lidt efter at de sidste 6 paneler kom op. Ville egenligt bare have lagt et par stykker op for at komme tættere på et årsforbrug på 0.

Så jeg talte med fruen om at lægge en 2-4 paneler op på den anden sydvendte side af udhuset. Hun syntes det ville se for noller ud med sådan en lille klat så efter at have regnet på det kunne jeg sige god for at inverteren godt kunne tage 6 paneler mere – og det accepterede hun så.

6stk ZNshine 255W
6stk ZNshine 255W

Panelerne er monteret ligesom de øvrige Årsagen til at skinnerne rager så langt nedenfor er den simple at de skulle derned for at er noget at skrue dem fast til. Overvejede også om paneler skulle placeres med samme afstand til tagrende, med samme afstand til rygning eller midt imellem. Endte med at lægge dem højt på taget da udhuset foran skygger på denne årstid.

Elektrisk er de koblet i serie med den korte streng fra de forrige. Dvs jeg nu har hendholdsvis 13 og 14 paneler på hver streng på danfoss inverteren (TLX6 Pro+  Dvs en 6kW model) og samlet 6885Wp på taget. Der er så ~40meter extra kabel på strengen med de 14 paneler og der er også ~1grads forskel i hældningen på de 2 tagflader. Regner ikke med at den lille forskel kommer til at betyde ret meget men optimalt er det jo ikke.

Hvad vores produktion ender på er et åbent spørgsmål da vi har lidt skygge fra et træ i forhaven på den store klat paneler. Uden skygger gætter Lynxplanner på ~6200-6500kwh og vores elforbrug i 2012 var på 5478kWh og vi har et par inden inden ligget på ~5700kwh.  Så hvis træet ikke koster os mere end ~500kWh for det lov at blive stående. Ser man på luftfotos på   Luftfoto af Højvang  (F.eks det næstnederste) er det tydeligt at der kommer skygge på taget selv til forår/sommer/efterår med blade på træet. Her om vinteret giver de bare grene også skygger men der produktionstabet i kWh jo temmeligt begrænset).

Udhuset - nu med 27x255W solcelle paneler og 10m2 solvarme
Udhuset – nu med 27x255W solcelle paneler og 10m2 solvarme

 

Danfoss CLX portal

I princippet er det simpelt at få en danfoss tlx til at uploade til clx portal.

Først opretter man sig som bruger på http://clxportal.danfoss.com/. Dernæst taster  man oplysningern ind i inverteren så den via FTP kan uploade dem hver time.

Man kan teste at ftp virker fra sin pc ved at ftp til danfoss med samme brugernavn og password. Der skulle man gerne kunne se en tom mappe indtil inverteren har uploadet noget. Den fil der lægges op hver time bliver liggende til danfoss’s server har fortolket indholdet og lagt det i databasen, hvorefter den slettes igen.

Danfoss TLX inverterne understøtter at flere kan kobles sammen via RS485. Den af dem der skal uploade data skal så væer sat som master.

Brugerinterfacet på en TLX virker lidt tungt når man blot har en enkelt inverter da det er delt på 3 niveauer

– Samlet anlæg (PV_Hojvang)
– Grupper (Grp_Hojvang)
– Inverter (TLXPro6kW)

I en typisk dansk husinstallation har man blot en gruppe med en inverter.

De 4 menuer View, Status, Log og Setup har forskelligt indhold afhænfigt af hvilket af de 3 nivaeuer man ser på.

For at sætte en inverter til master skal man ned på inverter niveau og der vælgte Setup, Inverter Details.

Dernæst ud til niveauet for det samlede anlæg (I mit eksempel klik på PV_Hojvang) og vælge  Setup Communication Data Warehouse og taste ind.

 

 

Under status, upload status kan man se status på seneste uploads. Jeg havde lokale netværksproblemer 5/11. Data gik dog ikke tabt, men da der igen var hul igennem uploadede inverteren blot en fil med flere times produktion

 

Mine uploads ligger her: Højvang Clx portal

Solceller – Drift

Så er der hul igennem.

Havde mandag 20/8 besøg af Anders Elkjær der monterede en ny tavle i udhuset så nu er jeg kørende og de første par kWh er løbet baglæns.

Der gik desværre lidt længe fra jeg var klar, men det var jeg jo klar over var risikoen ved at vælge ham. Han arbejder også offshore så tilslutning af solcelleanlæg kan kun ske når han er i land.

Mine solceller var forsinket fra Wilberts og så blev min montage også forsinket. Samtidig turde jeg ikke lave en aftale om tilslutning før jeg var helt klar. Da jeg så endeligt var klar løb jeg lige ind i offshore arbejde og ferie.

En ny 3x20A sikring i huset tavle, og genbrug af det gamle 5×2.5mm2 kabel til en ny eltavle i udhuset med to HPFI’er og to 3x16A sikringsgrupper (en til fyret og en til solcelleanlægget). Dernæst en sikkerheds afbryder og der var hul igennem. Altid spændende at starte et nyt anlæg op, men det spillede bare …

Regningen for tavle/tilslutning og papirarbejde endte på godt 8kkr

PS og netværkskablet. Det er blot midlertidigt for jeg forventer at skulle have en wifi repeater op på loftet i udhuset for bedst muligt dækning (og hastighed til huset). Pt hænger den i vinduet i udhuset

Inverteren uploader data hver time til Højvang på Danfoss CLX portal

Solceller – Montering

Anlægget købt hos Wilberts og efter lidt forsinkelse hentet syd for grænsen 2012-06-23 (Betalt 25% forud og resten kontant ved afhentning). Havde lånt en stor pressenning trailer for at papkassen med panelerne kunne stå i tørvejr. 6m Alu skinnerne fik en gang gaffa tape og en strop i enderne og kom på taget af bilen.

Skoda med solcelleanlæg læsset

Aluprofilerne fåes kun i blank så enderne og de yderste sider skulle lige males.

Maling af aluprofiler

Så fik jeg lavet en mockup af montering. Havde opgivet at vente på skruer jeg havde bestilt for meget længe siden og købte istedet nogle ved HP Ståltag hvor taget også er fra.  (Nu er skruerne kommet . Så jeg har 750 Ejot Super-Saphir rustfri boreskruer med pakning tilovers til bedste bud)

Mockup af montering af aluprofiler

Så kom aluprofilerne på taget. Taget kan kun tåle at man træder lige over lægterne så forskallingsbrædderne er for at have lidt mere at træde på.

Aluprofilerne på taget

Og så til det sjove. Panelerne på taget. Jeg satte en stor stige godt på skrå så den den flugtede med taget ( Den er tussegammel og super solid. Den kan sagtens tåle at man bruger den vandret men den vejer også ~75kg. ).

Så brugte jeg en pap vinkel (som panelerne havde været pakket med) som beskyttelse på den øverste kant og lagde den så højt på stigen som vi kunne nå fra jorden.

Mens hjælperen så lige holdt ved panelet kravlede jeg op bag panelet og skubbede det det sidste stykke opad stigen og op på skinnerne på taget.

Her droppede jeg pappet og skubbede den blot det sidste stykke på plads. For at holde panelet til jeg fik de første klemmer på brugte jeg 2 hurtigtvinger (som http://www.harald-nyborg.dk/p1313/quick-change-150mm-hurtig-tvin).

Jeg brugte også quick tængerne som sikring under paneler der kun hang i de øverste beslag når det blev tid til pause pga regn (heldigvis tørrer et sort ståltag hurtigt op igen når solen kommer frem efter bygen)

 

 

Første 2 rækker paneler på taget

Det er ikke ridser på nærmeste skinne men bare kablerne der er ført igennem. Har monteret alm lednings forskruninger igennem bunden af aluprofil og tag og alle 4 ledninger føres under tag samlet. Det var egenligt min plan at sætte dem i ståltaget men det var for tyndt til at jeg kunne bore et pænt rundt hul. Så det blev igennem aluprofilen istedet.

Ledningsgennemføring

 

Blev overrumplet af regnbyer flere gange i dagens løb, men så var det bare at vente til taget var tørret op igen (ellers er det for glat) Men der skal ikke megen sol til at tørre et sort ståltag.

Bruger momentnøgle til fastgørelse
Momentnøgle med skridsikring

 

Jeg havde trukket en gammel cykelslange over momentnøglen så jeg ikke så let kom til at skramme noget og for at jeg kunne lægge den på taget uden at den kurrede ned.

Sidste række – bemærk hvor våde de øvrige er

 

Men det var faktisk en fordel at alu skinnerne var våde. Så gled panelerne meget nemmere. Men til sidste række var det ved at være sent og de kom op da der blot var et kort ophold i byerne.

Men mhs til afstand så sigtede jeg efter et indryk på ca 25cm fra enderne. Det er ca midt imellem de 2 monteringshuller der kan anvendes hvis man blot bolter dem på et stativ istedet for at klemme dem fast oppefra. Men det kan jo ikke lade sig gøre på et tag, medmindre man lægger dem meget højt. (så kan man jo også få dem helt tæt sammen).

Mine trapezplader har en afstand på 154mm fra bund til bund og så var det bare at få det til at gå op. Lavede et regneark for at finde bølgedalene, og det blev så en sekvens som bølge 1, 7, 11, 18, 21, 28 osv – Så var det ligetil at tælle på taget og få dem lagt rigtigt. Som kontrol havde jeg så lige skåret et el-rør på panellængden som jeg kunne vippe henover og kontrollere udhænget.

 

Panelerne monteret

Symmetrien er ikke perfekt. Så skulle de ca 15-20cm mere mod vest men det kan de ikke for solpanelerne hvis der bare skal være lidt luft imellem.

Alu stængerne skulle ned og fastgøres i den nederste lægte, men valgte så at sætte panelerne lidt højere for at vandet har en change for at nå ned i tagrenden. Da jeg syntes jeg var nødt til at lægge de øverste paneler først var det også rart at have lidt skinne at justere på i bunden – det kan jo hurtigt smutte et par mm undervejs. Specielt da taget ikke er helt kvadratisk.

Fik ihvertfald en reminder på hvor svært det var at “strække” ståltaget dengang vi lagde det … Så det gav lidt udfordringer med at få panelerne til at ligge pænt. Højre kant flugter pænt med profilerne i taget. Det gør det så ikke helt når man kigger midt imellem dem og flugter op langs solpanelerne.

Så for at nederste række skal flugte med tagrenden er panelerne drejet lidt og afstanden mellem dem ikke perfekt 2cm hele vejen. Men fandt det vigtigere at de store lininier (bunden og østsiden) skulle flugte med taget.

Regnvejr – regnen når pænt ned i tagrenden

Jeg genbruger et gammel kabel på 5×2.5mm2 mellem hus og udhus. Derfor skal der en helt ny undertavle til og den venter jeg så på nu.. Lige på den anden side af væggen er den gamle eltavle der kun indeholder et par IHC IO moduler og fordeling af en enkelt fase til lys og stikkontakter i udhuset (med 13A sikring i hovedtavlen i huset. Det gamle 5×2.5mm2 kabel gik bare lige igennem bag den gamle eltavle så den har jeg bare trukket ud igennem væggen Det andet er kablet går videre til stokerfyret da det stadig skal have alle 3 faser.  Tavlen kommer til at indeholde to 16A 3p+n sikringer samt et HPFI-A (fyret) og HPFI-B (inverteren). I huset kommer en 20A 3p+n.

Inverter monteret – venter på tavle

 

Solceller – De svære valg

Hvorfor og hvor

Solceller er faldet i pris de sidste par år og sammen med nettomålerordningen kan et anlæg laves med en tilbagebetalingstid under 10år. Det er der jeg synes at det bliver interessant sådan rent privatøkonomisk og på sigt kan det blive en ganske god forrentning.

Solceller placeres optimalt mod syd og med en vinkel på 30-40 grader og de 6kWp der uden tvivl (*1) må lægges op under nettomåler ordningen fylder godt 40m2.

Vores udhustagvender i syd og har en vinkel på ca 29 grader. Dvs tæt på optimalt. Det er bare også der  solvarmen ligger – og i bagklubskabens klare lys burde det have været rykket længere ud mod kanten istedet for at fylde midt på taget. Men vi tænkte ikke på solceller dengang vi lagde det op.

Vi kunne også lægge det på huset. Men som det ses af luftfotoet og fra vejen så har vi 5 velux vinduer i tagfladen. Der kunne jo strengt taget godt ligge en række paneler oven over viduerne men argumenterne imod:

  •  Vi har udnyttet loftet til kip. Inverteren ville komme til at sidde inde på hemsen og tage plads og støje. Selvom det ikke er den store støjkilde så er der blæsere i langt de fleste invertere og de støjer op til 50-60dB. Med hemsen i åben forbindelse ud til stuen ville det måske blive træls.
  • Det nye tag er lagt uden undertag og der ville skulle skåres ud i tagstenen for at få beslagene ud. Gør os usikre på tagets tæthed
  • Dampspærren skal brydes for at få kabler igennen og vil blive svær at tætne igen uden at fjenre gipsblader etc

Ulemperne ved at placere solcellerne på udhuset er

  • Begrænset plads på den store tagflade mod syd – alternativet er den endnu mindre sydflade på den nordlige længe.
  • Træet i forhaven kan give lidt skygge til efteråret mens der stadig er blade på træet og solen står lavere
  • Der skal laves en helt ny undertavle i udhuset (dyrere)
  • Ståltaget er ikke et standardtag som forudsat i de mange tilbud der kommer ind ad døren.

Vi har valgt at lægge det på udhuset.

Montering

Solceller monteres oftest på et system af alu profiler. Først forankres profilerne i taget og så fastgøres panelerne til disse. Der er flere store producenter af profiler/beslag og jeg har kigget nærmere på Würth, Hilti og Wasi

For at udnytte tagfladen nåede jeg hurtigt frem til at det ville være en fordel at placere panelerne liggende. Derved skulle alu profilerne gå fra tagrende til rygning.

Würth

Jeg startede med Würth. De har et  beregningsprogram der er lige til at gå til. Valg din tagtype, indtast dimensioner og hvilken størrelse solpaneler du vil på taget og det kommer med et design incl materialelister. Det fortalte så også at jeg ville ligge på 175% af tolerancen for skruekantafstand. På godt dansk – der er ikke gods nok i mit tag til at bruge montageskrue type 1 M10x180 (der er den mindste i deres sortiment – 100mm metrisk gevind og 60mm trægevind).

Wurth har så ogs en Monteringsvinkel til ståltag ( 0865 998 8 ) men den er til vandret montering af skinnerne og kun op til 20grades hældning. De har også en blikskinne (0865 725 040 eller 0865 725 600 ) der kan nittes direkte på taget hvis det ellers er mindst 0,6mm tykt.  Vores er 0,5

Jeg overvejede så at montere deres adaptor vinkel direkte hvor skinner og lægter krydser. Den er 85mm høj, så panelerne ville kommer længere ned mod taget og belatningen på skruen og lægten ville bliver meget mindre end med den M10x180.  Men det giver stadig kun et befæstigelsepunkt ved hvert kryds.

Hilti


Jeg har også fået et tilbud baseret på Hilti beslag og med 12mm bolte der minder meget om wurth’s. Tror bare ikke det er en god ide med 12mm i lægterne når nu wurth mener det er 200% overskridelse af tolerancen at bruge sådanne. Hilti skriver også selv at der skal være 100mm gods i dybden. På trods af at sælger havde fået korrekte dimensioner på mit tag var der brugt nogle andre i den statiske beregning der skulle vise at det kunne holde.

Wasi

Deres standardmontage minder rigtigt meget om de to foregående, men de har en meget interessant profil: Trapezblechschiene 90 mm Breite, 60 mm Höhe

Den kan ligge i bunden af bølgerne på mit ståltag med en  3mm EDPM gummi mod taget. Den er så plads til at den kan få 2 skruer hver gang den krydser en lægte. Samtidig er den kun 60mm høj og dermed bliver den samlede løsning 25mm lavere end minumum med wurth vinklerne. Det giver så lidt ringere køling af panelerne, men er det jeg har valgt at gå videre med som den mest optimale befæstigelse til taget på udhuset.

 

Paneler

Da taget på udhuset er sorte stålplader skal solpanelerne også være sorte. Der er idag 3 teknologier, tyndfilm, polykrystalinkske og monokrystalindske. Tyndfilm og mono er pænest mens tyndfilm er knapt så effektive og kræver et større areal for samme ydelse. Så selvom prisen per kWp er næsten den samme for tyndfilm og monokrystalinske bliver det sidstnævnte pga den begrænsede plads på taget.

Sorte mono paneler er lidt mindre effektive end paneler med hvid baggrund da de blive lidt varmere.  Solcellepaneler fåes i en række standardstørreler baseret på antallet at enkelte solceller wafers/stykker de er samlet af.  Typisk er hver 125x125mm eller 156x156mm

Med  begrænset plads på taget er det på trods af valget af sorte paneler vigtigt at de effektive. Der fåes (almindelige) paneler der kan omsætte op til omkring 20% af solens energi til el, men de mest effektive er også temmeligt dyre. Så høj effektivitet til prisen var målet.

Med Danfoss Lynxplanner kan man lave et layout på taget og sammenligne effektiveten af forskellige paneler. Det er ikke en statisk beregning som med Wurth softwaren, men tager sigte på at vælge den optimale Danfoss inverter til en given kombination af paneler (der kan også læses andre invertere ind i programmet men kun danfoss’s egen er med når man downloader det)

På den måde kunne jeg nemt sammenligne forskellige gode tilbud på paneler i forskellige størrelser med hvad der er plads til på taget og få et skøn over den forventede årsproduktion. Samtidigt må det også gerne se pænt og harmonisk ud sammen med det eksisterende på taget.

Valget endte med at stå mellem 27 paneler i ~160×80 (72 solceller 195-200W) eller 21 paneler i  ~160×110 (96 solceller 250-260W).

Paneler fåes i mange andre dimensioner. F.eks er 250W paneler baseret  på 156x156mm wafers celler typisk 165x100cm. Altså smallere og højere den jeg har fundet mest interessante når leverandører (WASI beslag), pris og effektivitet taget med.

Har valgt 21stk ZN Shine ZX5M 255 W black

 

 

Inverter

Da vi vil genbruge det eksisterende kabel på blot 5G2.5mm2 til udhuset er det oplagt at vælge en 3 faset inverter for at minimere belastning per fase (og dermed tabet). Anlægget bliver alligevel så stort at det i Danmark vil skulle fordeles på mindst 2 faser.

Der er en positivliste med godkendte invertere her Der er ikke så forfærdeligt mange små 3fasede inverter.

Har valgt en Danfoss TLX Pro+ 6k med indbygget webserver. Det er hverken den billigste, har den bedste garanti eller den bedste effektivitet. Men generelt har jeg stor til tro til Danfoss og det var nok der gjorde udslaget. Og så var design jo nemt med Danfoss’s Lynxplanner software, selvom andre producenter oftest  har noget tilsvarende.

Kostal Pico 5.5 og SMA STP 8000TL-10 var også blandt de meget interessante.

 

Noter

*1 Skat har skabt usikkerhed om hvor store anlæg der må installeres under nettomålerordningen. Energinet.dk udlægning er loven er at enten inverter eller solceller må have en maks effekt på 6kWp, mens skat opfattelse er at der højest må være installeret 6kWp solceller (uanset deres orientering og dermed hvad de kan producere i praksis). Det giver mening at installere mere end 6kwp paneler da men så kan producere de 6kWp i et større tidsrom og derved få en større årsproduktion eller hvis panelerne ligger mindre optimalt. Lægger man dem f.eks på et fladst tag producer de kun 86% af maks og det kanb man så kompensere med et større areal (hvis altså skat ikke får ret). 2012.06.11 har skatteministeren udtalt:“Skatteministeriet er i kontakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om en ud-vidende fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e. Den udvidende fortolkning vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, således at der ved begrebet ”installeret effekt” forstås, at der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet. Fortolkningen indebærer, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kW.
Skatteministeren sikrer en udmelding af ovenstående udvidende fortolkning.” Dvs Skat er sat på plads.

Gulvvarme med trådløse rumfølere

Har boet her siden 2002 og gulvene er renoveret med gulvarme ca 1998.

Forgangne sommer har jeg så lavet lidt om i forbindelse med etablering af solvarme. Og der har vandet så også været af anlægget.

I slutningen af oktober fik jeg så problemer med gulvvarmen… Først gik der en alarm på Wirsbo Genius styringen. Kunne ikke se noget galt og efter en reset kørte den tilsyneladende også igen…

Så blev der koldere og koldere i køkken/alrum. Jeg var selvfølgelig hjemmefra i 3 dage og fruen var ikke begejstret…

Vel hjemme kigger jeg på fejlmuligheder – luft i anlægget osv…

Indtil det slår mig at rumfølerne jo kører på batterier ….

Får gravet en manual frem og målt på batterierne… De måler tæt på de 3,6V men styringen vil ikke kendes ved dem når de tilsluttes med kabel. Opdager så at spændingen falder meget under belastning, men kravler hurtigt op igen.

Står også i manualen at de bør skiftes hvert 10. år – Og nu har de så sidder der i ~12år… Termostaterne til gulvvarmen rører vi aldrig ved. De ligger gemt af vejen på reoler osv og de står altid på maks. – og maks er så begrænset centralt i styringen 🙂 Gulvvarmen reagerer så langsomt at det ikke giver mening med natsænkning. En vinterdag for år siden målte jeg at temperaturen i stuen faldt 1 grad på 4 timer efter at have slået gulvvarmen helt fra.

Så søger online efter batterier til de her wirsbo genius termostater : Bedste pris jeg finder er 189,- STYKKET

Så droppede jeg at at finde dem med ledning/stik og battterilageret havde dem til 59,50.

Så skulle jeg selvfølgelig lige selv lodde ledningerne over – men med 4 termostater var der stadig sparet en plovmand med loddekolben.

På 1.sal styrer jeg radiatorerne med et anlæg fra conrad.com. Det kører både motorer og rumtermostater på alm. AA batterier og der kommer fine batterisymboler i displayene når det er tid til at skifte batterier. De holder også kun et par år så jeg husker bedre at det er noget der kan/skal skiftes.

Centralen hedder FHZ1000 og den styrer selv motor/aktuator på kontoret hvor den hænger. Dertil har vi så 4 andre termostater (FHT 80B) hvoraf den ene styrer 2 radiatorer, mens de andre kun en enkelt hver.

Fra centralen kan natsænkning osv programmeres for de andre termostater. Jeg har så også trådløs brandalarmer koblet på samme central. Troede at de også direkte kunne alarmere hinanden, men det har jeg ikke fået til at virke. Men huset er heller ikke større end at en alarm nemt høres gennem 2 lukkede døre – For børnene sover fint fra en fejlalarm ….

Så hvornår har du sidst skiftet batterier i din varmestyring ?

Solvarme – Styring

Zilmet SolerPlus 35L
Zilmet SolerPlus 35L

Med til anlægget var de nødvendige fittings til at samle en solvarmestation. Men trykekspansionsbeholderen var kun på 5l. Det er for lidt hvis man får strømsvigt i solskin. Så fordamper væsken i panelerne, trykket stiger og blæser ud af overtryksventilen. Se f.eks denne artikel fra ingeniøren. Nu har jeg godt nok fået erstattet luftledningerne med et kabel i jorden men vi har haft en del strømafbrydelser herude. Når der sker så går strømmen til det lokale vandværks pumper også (Klejtrup Vandværk) og jeg har således fået testet brandslukningen på stokeren nogle gange.

Der er 22 liter i panelerne og et par liter i rørene så 25l var nok lige til øllet. Derfor tog jeg en 35liters for en sikkerheds skyld (Zilmet SolarPlus 35 fra Varmt vand fra solen). Den kan stå på gulvet og er blot forbundet med en flexslange.

Men solvarme er reelt simpelt. Pump væsken op igennem solfangeren så væsken varmes op. Dernæst ned igennem akkumulerings tanken så det kan afgive varmen igen. For at frostsikre væsken bruger man i Danmark normalt at blande glycol i.  Jeg har blandet med ~40% glycol og dermed frostsikret til -20 grader.

Udover ekspansionstanken består solvarmestationen af:

  • En Grundfos UPS 25-40 pumpe ( Der var endda afspærrings haner med således at pumpen kan skiftes uden at tage væsken af. Den overvejede jeg også at skifte til en Grundfps Alpha2. Men jeg har planer om at laver en regulering af den for at prøve at køre “matched flow” istedet for den simple on/off styring.
  • Forgrening med trykmåler, 10bar sikkerhedsventil og påfyldnings/aftapningshane
  • Flowregulering/flowmåler (den med ruden) – jeg har den helt åben, men man om nødvendigt begrænse flowet, men med pumpen på et ser det umiddelbart fornuftigt ud.
  • Kontraventil, til at forhindre selvcirkulation.
  • Snavsfilter.
Pumpe og fittings
Solvarmestation, pumpe og fittings

Køber man en solvarmestation idag kommer den typisk med en støbt isoleringsskal. Det var der ikke med til mit anlæg. Derfor blev den nemme løsning at tilpasse en flamingo kasse. Der er også et låg til så der er ~20 mm isolering omkring.

Jeg havde så købt en billig boremaskine pumpe til at pumpe væsken op i anlægget. Den virkede bare ikke …. Så var det ind og rode i gemmerne og frem kom en 12V pumpe beregnet til vand i en campingvogn eller lign. Den er ikke beregnet til kontinuert drift men den klarede det. På billedet  af solvarmestationen er der kun hældt væske på med den lille pumpe. Den kunne knapt få trykket op på 1 bar.

Fyldepumpe - 12V campingsvognsvandpumpe
Fyldepumpe - 12V campingsvogns-vand-pumpe

Så til sidst øgede jeg trykket til 3 bar med haveslangen og vandværks tryk.

Solvarme og fremløbs styring
Solvarme og fremløbs styring

Den medfølgende styring hedder Termomat 5 og er en relativt simpel differenstyring. Den har 3 temperatur sensorer (Pt100) og en relæ udgang for pumpen. Desuden tre 7-Segment displays der kan vise temperaaturen fra de 3 temperatur sensorer.

Som diagrammet på fronten viser skal der en føler i top og bund af tanken samt en i toppen af solfangerne.

Når temperaturforskellen er større en grænse (5 grader) starter pumpen og den slukker igen når den er under en anden grænse (3 grader). Dertil er der en overhednings-sikring så den stopper pumpen hvis toppen af tanken bliver for varm (sat til 98 C).

Alle 3 temperaturer kan justeres med omskiftere på printet.

På det midlertidige panel er øverst til højre den elektroniske reguleringsenhed der styrer fremløbstemperaturen (del at Automix CTR der også indeholder, temperatur føler og shunt motor).

Under termomaten en afbryder og hastighedsregulering for termovar’en. Forventer ikke at den skal køre på fuld kraft når først jeg tænder op i stokeren. På trin 1 bruger den hele 45W. Og så mangler jeg lige at få kortet kablet op der forbinder temperatur reguleringen -men mangler lige værktøjet til at  samlet RJ11 konnektorer.

Termomat 5, åben
Termomat 5, åben