XT, Cockpit

På XT’en har jeg ikke ændret så meget. Der er saito varmehåndtag, garmin 60scx i std garmin cykelholder og et lille ur fra louis.de. I venstre side af hønsepinden sidder så lige en lille en lille lysdiode som controllys på mccoi kædesmøreren. Den lyser op et par sekunder hver gang pumpen har været aktiveret.

Garmin cykelstyrholder er ikke beregnet til at sidde på et styr og ikke på en så tynd et rør. Så jeg har lavet en afstandsklods af en stump rundstok.

XTZ, glasfiber kåber

Original plastik er dyrt – og ikke til at få brugt mere. Ihvertfald ikke til en god pris …

Så der er flere der laver replica i glasfiber.

Spanien

http://www.motorhead.es/index.php?pag=catalogo2&cat=1&marca=YAMAHA&modelo=SUPER%20TENERE%20750%2089-03&ref=499

Motorhead.ES.panels.front

Motorhead.ES.panels.side

Til 210€ for front og 105€ for siderne.

Frankrig

Hvis de samme de er her: http://www.poly26.com/carenage-moto-tuning-yamaha-750-super-tenere-1989-2003_5-120.html?poly26=cd7877e5992d75526b66f32343162866

til 183€ front og 92€ for siderne.

UK

http://www.skidmarx.co.uk/prices_road_bodywork_yamaha.htm

RF14072011 XTZ750 Std. Headlight Fairing 70.25£
RF14072021/2031 XTZ750 Lower Fairing Panels (each) 70.50£
RF14072101 XTZ750 Std. Full Fairing 170.50£
£310 for a makeover which doesn’t include front mudguard, tank, or rear panels

Ebay.co.uk MadbikerF1

£50 a piece

madbikerf1.panel,front.left madbikerf1.panel,front.right

madbikerf1.panels.side

Chile: [mangler opdate]

XT, EBC Bremsebelægning

I August 2006 kom der ny EBC bremsklodser i bagkaliberen (EBC A4E5 11006 FA101TT).

Men nu efter 2 vintre og 9500km, så skete der det der ikke må ske – Den ene tabte bremsebelægningen !

Den ene belægning gik løs og kilede sig fast – og knækkede da jeg flåede den fri. Man kan se at den ligesom er lidt mere blankslidt på det nederste stykke ved knækket hvor den sad i spænd. Jernpladen bag er er temmelig rusten og det er formodenligt derfor at bremsebelægningen har sluppet.

På den anden bremseklods havde belægningen også slubbet på mere end halvdelen af areale så den var lige til at brække af med håndkraft.

Imho skal en bremsebelægning være limet så godt fast at  rust ikke kan trænge ind under og løsne belægningen.

Og det var ikke fordi jeg havde slidt den for tynd – hvor den knækkede belægning er tyndest er den 2,6mm. Både min Clymer og Bucheli manualer siger at slidgrænsen er 0,8mm

XTZ, Touring Cockpit

Der er jo nogen små bekvemligheder der er rare at have på en motorcykel – varme i håndtagene kan man jo næsten ikke leve uden på disse breddegrader, men så kommer der jo også lige det andet skrammel som gps, benzinforbrugsmåler osv.

Men det skal jo også kunne betjenes og det er ikke ligetil at få plads til det hele på styr og/eller i kåben –

Så da jeg skulle til at montere en alternativ regulering til varmehåndtagene (fra Enduro Stammtisch) lavede jeg det om.

 

Jeg skruede 2 vinkelbeslag på sammen med styret – så var der noget at gøre en plade fast i. Men jeg havde ikke lige noget der egnede sig som plade så det kom til at bestå af 4 vinkler som jeg svejsede sammen.  Synes selv resultatet blev hæderligt, selvom en alu plade nok ville have været mere elegant.

Fra højre er først potmeteret til at justere varmen til håndtagene. Til venstre for den afbryderen til samme.  I Princippet kunne jeg blot skrue helt ned for varmen, men ved at sætte en afbryder på kan jo lade varmen stå på et passende komfort niveau. Lysdioden blinker i samme takt som strømmen – så ved halv kraft er det ca 1s med strøm, dernæset 1s pause.  Måske jeg bliver træt af blinkeriet…

Dernæset er det afbryderen til kørelyset, og den sidste skal bruges sammen med en McCoi kædesmører til crossmode – altså til at små extra meget ved kørsel på grus eller i virkeligt kraftigt regnvejr. Der kommer så også et par lysdioder til den. En for aktiv pumpe, og en for wet-race (øget dosering i regnvejr)

GPS’en har så måtte rykke længere til venstre og cykelcomputeren er kommet helt ud til koplingshånden. Det er nok også kun midlertidigt for kræver ikke betjening under kørsel. Måske den skal helt til højre istedet så der bliver plads til nogle knapper ved venstre hånd (f.eks til en roadbook).

Alt strøm til ekstraudstyret trækker jeg direkte fra batteriet via et relæ. Relæet trækkes så af pos. lyset.

Det meste strøm er fordelt under panelet – med en forgrening fra en til 4. Først er ledningerne loddet og så en krympeflex med lim omkring

(Det hvide stik er et det standard der var med saito varmehåndtagene).  Dernæst endnu en krympeflex til at stabilisere samlingerne mere.

Så kan der ihvertfald deles strøm ud til lidt af hvert … Jeg havde egenligt sendt min kone i Biltema efter en vandtæt sikringsboks.  Planen var at bruge den som fordeler og med en sikring per forbruger. Men den var udgået 🙁

På todo sedlen stadig står at flytte strømmen til GPS’en så den også får strøm med slukket motor. Men det skal også et par dioder og en stor kondensator til. For ellers slukker GPS’en når jeg bruger starteren. Min Garmin GPSmap 60scx kan køre på langt mindre end 12v, men spændingsfaldet bliver alligevel for stort for den.

Der kommer hurtigt en værre kabelsalat ud af det – og bare de småting jeg har rodet med har taget mange timer… Og tænk hvor meget der skal til hvis man skal have en rally cykel sat op med roadbook, nødradio/transpondere osv..

XTZ, Kørelys

Min Super Ténéré er en 1993’er der oprindelige er solgt til Italien. Ikke at der er store forskelle på modellerne iforhold til hvilke lande de var bestemt for, men der er en håndfuld varianter af lyset.

  • I nogen lander er der kun positionslys i den ene forlygte andre i begge. 
  • I nogle lande er der nærlys i den ene side og fjernlys i den anden – i andre er begge med nær- og fjernlys
  • I nogle lander er den med H4 pærer (std bil halogenpærer – P43T) mens den i andre er med alm glødepærer med bilux fatning (P45T), bajonet (BA20d) eller en kombination med H1 og H1.
  • Alle baglygter er btw med to 5W/21W i BAY15D fatninger

Standard er billedet nederst til højre. Den har positionslys og nærlys i venstre lampe (H4) og fjernlys i højre (H1).

Min er en italiener med positionslys i begge lamper (BA9s) og 35/35W glødepærer med bajonetfatning (BA20d). Ulempen er at de alm glædepærer ikke giver ret meget lys.

Man kan dog få halogen lamper til samme fatning. F.eks nogle Bosch 35/35W eller her en oem 35/35W fra en dansk postordrebutik. Men f.eks Ex-Technik kalder dem for semihalogen så jeg de er måske ikke på højde med rigtige halogener mhs lysudbytte mens skulle være væsenligt bedre end alm glødepærer – og de har dem i 45/40W og lidt extra effekt i forhold til 35/35W giver jo nok også lidt mere lys. Dem skal jeg nok også have prøvet på et tidspunkt.

Så jeg har længe snakket om at forsøge at få mere lys, men også at øge synligheden om dagen ved en anderledes lygteføring.

Samtidig her super ténéré’en jo et design luftindtag i siderne af frontkåben. Så da Biltema havde nogle led lamper på 35mm med 18 dioder besluttede jeg at nu skulle der være – men så var de udsolgt eller udgået 🙁

Til gengæld havde Bilka noge meget kraftige 50mm med 3x1Watt led’s… Hmm sådan nogle måtte da kunne mosles ind. De har en spredning på 15 grader så de nok mest velegnet som kørelys da jeg forbenter at det er for stor spredning til at oplyse noget vej af betydning.

 

 

 De er bare ikke nemme at gøre fast. I de fleste lamper clipser man dem fast ved frontglasset. Altertivt er en fjederklemme omkring halen ved fatningen. Ingen af delen var ligesom muligt. Så de er limet i med silikone … 7-9-13 håber det holder…

Hvordan lyser de så – ja jeg synes de er ganske kraftige. Ikke xenon ondt i hovet kraftige, men de giver da et ændret lysbillede. Ved lav fart kan jeg også få glæde af at de oplyset godt og bredt umiddelbart foran  motorcyklen – altså området nærere end det der er oplyst af nærlyset .

Først et billede af kørelys sammen med positionslyset.
[Siden billedet har jeg skiftet glødepærene til led’s – så er pos. lyset lige så hvidt som ekstralygterne]
 

Og her et sammen med nærlyset:

Og det tredie sammen med fjernslyset – Dette er taget 15-20meter væk for ikke at overstyre kameraet helt:

Jeg følger op med nogle billeder i dagslys. 

Btw ja jeg ved at der på et motorkøretøj kun må være godkendte lygter. Det er disse LED’s ikke. Så de er ulovlige at have monteret. Ja det er ikke et spørgmål om de er tændt eller ej, men standard bødetaksten for en ikke godkendt lygte er vist 500kr.  

Update 2008.03.31. Og det blev dag – her er et billede sammen med nærlys.

Ole M på usenet news:dk.fritid.motorcykel:
> For pokker da... tænk hvis du kom til at blænde
> nogle bilister.

Nu ved jeg ikke lige hvordan ovenstående er ment og hvor meget ironi eller sarkasme der er puttet i ..

Kører jeg landevej i bilen begynder modkørende ofte at blinke af mig på mere end 500meters afstand. Mit lys kan umuligt blænde på den afstand men åbenbart er der lys nok til at de finder det generende – og jeg blænder da også ned øjeblikkeligt når en modkørende blinker til mig.

På XTZ’en med bilux lygterne er det ligefør jeg slet ikke behøver at blænde ned. Jeg gør det da normalt men det sker jo nogen gange at jeg ikke lige er opmærksom på at nefa’erne er på  fjernlys (Der er så ringe lys at jeg ofte forsøger at blænde op selvom jeg har fjernlyset tændt). Men når jeg glemmer fjernlyset har jeg ikke været ude for at nogen har blinker af mig på mere end 100meters afstand – konklusion. Der er ikke ret meget lys – heller ikke i fjernlyset.

I dagtimerne tror jeg ikke på at LED’s kan genere nogen – medmindre de sidder lige foran og stirrer direkte i dem. Så jeg regner med at køre med dem som kørelys sammen med positionslys. Det giver et lidt afvigende lysbillede som jeg håber er mere synligt end de originale lygter. I Lygtetændingstiden skal der selvfølgelig føres nærlys og blændes ned for ekstralygter som tågelygter eller fjernlys ved møde med modkørende.

Hvis jeg var ligeglad med om jeg blændede nogen monterede jeg da bare 2x50W xenon istedet for de almindelige pærer – men det kan mig bekendt ikke gøres lovligt på en motorcykel i Danmark. http://www.hid50.com/

Hella har nogle små 35w xenon kørelys og tågelygter som også næsten ville kunne mosles i
kåben http://www.rallylights.com/hella/Micro_DE.asp

Mine LED’s er selvfølgelig heller ikke lovlige – men som extralygter kan de jo slukkes… Det vil knibe hvis jeg erstattede de lovpligtige lygter med alternativer.

Btw har jeg også gode erfaringer med en at køre med en frankofil gul H4 pære på XT600Z’en – Det giver også et afvigende lysbillede og derved lidt ekstra opmærksomhed. Den er dog brændt ud efter 50000km og pt sidder der en alm hvid – Den skifter jeg nok igen til en gul eller finder på noget andet …

 

2008.09.23 UPDATE

XTZ’en har nu fået de omtalte oem halogen pærer med bajonetfatning. De er bedre end glødepærerne men ikke noget revolutionerende. Så til vinter ombygger til H4 pærer – lamperne er købt. Og så er det bare at beslutte om det skal være med xenon eller ej … Når BMW kan sælge mc’er med xenon uden niveau regulering skulle det vel også kunne tillades på ældre mc’er …

 

XTZ, Loobman kædesmører

Ja jeg ved det – jeg burde have en cykel med kardan eller anden transmission der ikke hele tiden kræver opmærksomhed. Det næstbedste er en automatisk kædesmører.

Den mest kendte er nok en  Scottoiler. Den virker ved at olien vha tyngekraften løber gennem en justerbar ventil. Ventilen er også styret af vacumm (fra indsugningen) således at den kun drypper olie på kæden når maskinen kører. Trods det simple princip er den ret dyr og doseringen afhænger af oliens viskositet – dvs en del med temperaturen

På XT’en har jeg en McCoi. Det er en mikroprocesserstyret pumpe der giver olie i forhold til den tilbagelagte strækning. Det er imho det rigtige princip, men pumpen er også dyr. Jeg har kørt med en McCoi’en de sidste 47000km og det virker bare … Altså pumpe og elektronik. Det første setup jeg havde lavet med kanyler blev slået i stykker. Så satte jeg en Dual Injector på. Men den døde i frostvejr. Der er skumgummi i den og kombinationen høj luftfugtighed og dernæst frostvejt fik skumgummiet til at klumpe helt sammen. Så det har jeg pillet ud og limet den sammen igen (har måtte lime den et par gange). Desuden havde jeg et problem med fugt i samlingen af ledningen til reed relæet. Der erstattede jeg så krympeflexen med en anden med lim i og det har holdt siden.

Så på XTZ’en prøvet jeg lowtech løsningen med en Loobman. Det er simpelhen en falske man trykke på så olien løber ud i slangen og derfra ned på kæden.

I en loobman er det specielt den fixe påsmører man betaler for. Det er bare et par stykker plastik man trækker et par strips igennem. Simpelt og elegant. Det sidder på et stykke ståltråd med en bolt.

Min erfaring er efterhånden at det ikke duer med en kædesmører på baghjulet – bare jeg kigger væk fra asfalten med XTZ’en har den det med at blive krøllet langt væk … Sjovt nok holder det fint ved baghjulet på XT’en, men der må den være en smule bedre beskyttet.

Min næste plan var også at montere loobman påføreren ved fortandhjulet istedet men der var simpelthen ikke plads.
 
Så jeg bruger pt ikke loobman’ens påfører men derimod bygget om med en kanyle der er stukket igennem til det foreste tandhjul. Men det er stadig flasken til at trykke på jeg bruger til at hælde olien derned.

Kanylen inden den er skubbet ind på plads – Den er klippet ned i længden så den kun lige kommer til at skrabe på tandhjulet. Og så er hullet boret “passende skråt” (håber jeg) da det er tyngdekraften der skal få olien derind.

Og så på med trækstangen til gearpedalen igen. Der er masser af plads under det yderste dæksel til at slangen ikke kommer i klemme.¨

Nu har jeg ikke kørt ret langt med det endnu – men umiddelbart så så smører det fint. Det er bare svært at dosere nok uden at dosere for meget. Så jeg ombygger nok til en McCoi med samme påfører eller evt med en Scottoiler slipperblock
 
 
De smarte fittings til kanylerne og den gul slange er rester fra www.mccoi.de

Et par gallerier med billeder: 

McCoi http://www.dkfritidmotorcykel.dk/gallery.asp?gid=655
 
Loobmann http://www.dkfritidmotorcykel.dk/gallery.asp?gid=1386

Continental TKC80 Twinduro

Jeg valgte tkc 80 til min super tenere i sommeren 2007 umiddelbart inden skattejagten til skagen. Årsagen var grundig research ^z^z^Z eller nærmere  baseret på andres blandede erfaringer …Jeg ville have et dæk der holder langt, har godt greb på våd asfalt og også kan bruges på grus mm uden at det bliver dækket der er begrænsingen …  Altså et grovknoppet gadedæk.

Endte ret hurtigt med en “shortlist” op Metzeler Karoo og Continental tkc80 – og valgte tkc80 da det formodenligt vil holde længst.

Der er nogen der synes det skrider lige vel pludseligt på asfalt men generelt er de fleste vist godt tilfreds med det som det det er – et groft touring dæk.

Til min morfar kørsel har jeg ikke haft problemer jeg kunne give dækket skylden for de 8000km jeg nåede at køre på det inden vinter.

På pakæslet (xtz750) har jeg 90/90-21 & 140/80-17

Så da gyngehesten (xt600z) også trængte til nyt gummi købte jeg et sæt til den. Fordækket er det samme men bagdækket er 120/90-18

Der troede jeg at jeg havde fået et forkert dæk … Mønsteret på bagdækket minder mere om fordækket end det gamle 17″. Knopperne er meget mindre. 18″ dækket er også væsenligt billigere end det brede 17″ men det er så også en noget anden konstruktion.

Her er fra venstre mod højre 21″, 18″ og 17″

Så bare en reminder til at når et dæk bliver brede så bliver mønsteret også anderledes … Jeg havde nok tænkt at knopperne vil have ca samme størrelse på 17″ og 18″ selvom bredderne er 140 og 120mm. Men der er samme antal knubber i bredden …

Benzinmåler

Engang for længe siden læste jeg om Possi’s Spritmesser  
Ideen er ganske simpel at bruge lidt elektronik til at lave pulserne fra en flowmåler om til pulser til en cykelcomputer. Så viser den liter/timen,  total antal liter brugt osv. Imho ganske smart og man kan optimere så man ikke tanker for ofte…

Super Tenere’en rummer 26 liter (officielt) og rækkeviden er jo temmeligt afhængigt af højre hånd. Med mellem 15 og 20 km/l er det jo over 130km i forskel i rækkevidde – og da jeg helst ikke tanker før tid (det er spildtid at tanke, Det tager ca samme tíd at hælde 20 som 25liter på, så hvis jeg altid tanker 25 liter istedet for 20 elle rmindre sparer jeg jo tiden til hver 5 tankning).

Tilbage i 2000 købte jeg en flowmåler hos Conrad.de – med planer om selv at lave noget lignende – og gerne med lidt temperaturovervågning og et 2×8 tegns display (som jeg også har i skuffen uden at det er kommet længere).

Så endte jeg alligevel med at købe en løsning. Elektronikken er fra Enduro Stammtisch  og bruger samme flowmåler som jeg havde købt. Det er den lille sorte boks jeg har stripset til stellet til styrkåben.

Flowmåleren har monteret på et stykke patentbånd bukket som et trekantet loop. Altså så begge ender sidder fast med bolten. Flowmåleren har så en plastik tab igennem det som jeg har låst med indmaden fra en samlemuffe.  Det var så ikke til at fotografere at jeg har lagt et “stort” benzinfilter ind over motoren. Men den hvide ende kan da anes på billedet (stripset op så den ikke rører motoren – ellers har vibrationer det med at slide hul i det – har jeg prøvet på xt’en mod skjoldet på forrøret. Ikke så fedt at opdage at der drypper benzin på et glohedt forrør ….)  Jeg havde ikke lige flere klemmer til benzinslanger der passede i størrelsen til den kraftige benzinslange så jeg har låst dem med et stykke galvaniseret tråd.   

Jeg havde dog problemer med overgang ved vinterkørsel i vådt vejr – De saltholdige tåger trængte ind i stikkene (selve elektronikken er forseglet når den købes færdig) og gjorde målingerne ustabile. Så elektronikboksen har jeg fyldt med silikone og stikket til flowmåleren er tætnet med krympeflex med lim. Så nu håber jeg ikke på mere bøvl med den.

 

Cykelcomputeren sidder også midlertidigt – Det er stadig min plan at få lavet et “rør” på hønsepinden til montering af gps, varmehåndtags styring osv …

Benzintanken på en Super Tenere kan være svær at tanke – De sidste 3-4 liter skal listes i da der er en luftlomme øverst i tanken der kun kan tømmes via et 1mm hul forrest i tankåbningen. Og skal jeg kunne stole på benzinmåleren skal jeg jo tanke den lige fuld hver gang.

Derfor har jeg boret hullet op til 4mm. Men nu er det med at bore i en benzintank vist ikke noget man bare gør.
Så jeg tømte tanken for benzin og fyldte den med vand. Borede hullet uden problemer og så skulle vandet jo ud igen. Det var ikke lige til. Selv på reservetank er der ca. 1cm tilbage i hver side af tanken og toppen er jo udformet så det heller ikke er nemt at hive det sidste ud den vej.

Så løsningen blev at afmontere benzinhanerne og så blæse tanken godt igennem med trykluft Så fik jeg også lige renset filtrene ved benzinhanerne. Der er næsten 15cm mellem normal og reserve, så jeg overvejer kraftigt at skære noget af de lange rør så den forskel bliver mindre. Eller også skal jeg bare stole 100% på min benzin flowmåler…

Efter de første 250 liter benzin ser det ud til at nøjagtigheden er bedre end 2% – Dvs bedre end 1/2 liter  på en tankfuld. Nu efter at jeg har boret tanken op så den er nemmere at fylde bliver usikkerheden på fuld tank nok bedre, og dermed får jeg et bedre mål på nøjagtigheden af flowmåleren.

Benzinstandere i danmark testes af Force insituttet. Det gøres ved at tænke forskellige mængde fra 5 til omkring 40 liter. Kravet til nøjagtigheden er +/- 5 promille.  (Tak til Mathias og Mureren for info.)

KN Luftfiltre

Kort tid efter at jeg købte ST’en lod jeg en der kender modellen godt om at lave et stort service på den. Den er kendt for at slide nåledyserne skæve så da jeg alligevel skulle have dem skiftet foreslog han at skifte til et dynojet kit og KN filtre istedet for original stumper.

Originalt er den med (dyre) papirfiltre (2stk) og dysningen er noget til den fede side hvilket giver et højere end nødvendigt brændsstofforbrug. Der fåes et sweizer dysningssæt der giver en magere blanding (og bedre brændstof økonomi), men da KN filtrene kan renses vil de tjene sig ind efter et par papirfiltreskift.

Så jeg tog chancen med KN filtrene og dynojet kittet.  Sammen med kittet er der beskrevet at man kan bore spjældene op for bedre gasrespons. Det har jeg dog ikke gjort, men blot monteret nålene og jeg kører også med en original udstødning. 

Før jeg skiftede kørte jeg i snit 13,5km/l mens snittet efter er 16,7km/l  – så det gjorden en forskel at få skiftet de slidte nåle.

Ved rolig kørsel på landevej har jeg flere gange haft en gennemsnit på en tankfuld  på over 20km/l – men motorvej i modvind trækker jo noget den anden vej….

Men der er en stor ulempe ved KN filtrene. De er for åbne for regnvand – og når først filtrene er gennemblødte giver de for stor modstand og blandingen bliver for fed. Desuden skal man selv huske at tømme vand ud af luftfilteret via en aftapningsslange.

Papirfiltene har en meget mindre åbning – og denne vender også nedaf. KN filtrenes  åbning vender fremad og en smule opad. Altså også en rigtig skidtsamler og jeg har flere gange støvsuget dem for blade, korn og hvad der nu ellers er faldet derned …

Så nu har jeg lavet et forsøg med at tilpasse en sprinklervæske dunk – Virker det efter hensigten skal jeg have bukket en tynd aluminium plade istedet.

Luftfilterkasseafdækning

 

Planen var at det skulle være tæt oppefra, men stadig have et hul nedaftil der mindst havde samme åbning som hullerne ind til KN filtrene.  Nu kræver det så bare nogen lange ture i pis-vejr for at finde ud af om det virker….