Energiregnskab

Indimellem diskuterer jeg energiforbrug (ikke mindst pga. de altid stigende priser) og jeg har siden vi flyttede ind her i 2002 noteret vores forbrug ned. Så her er noget at at forholde sig til.

Fra starten var vi 2 voksne og en dreng fra januar 2001 og i februar 2007 fik vi en dreng mere – og det kan ses på forbruget af el og vand ..

Da vi overtog huset var det under renovering og først i vinteren 2003/2004 fik vi isoleret taget og lavet førstesalen til beboelse. Der blev loftet isoleret efter gældende krav med 200mm på skråvæggene.

I sommeren 2006 blev huset hulmurisoleret med glasuld men da vinteren 2006/2007 var meget mild var det ikke til at se hvor meget det hjalp på pilleforbruget. 2007/2008 ligger højere men ikke så højt som de forrige år og 2008/2009 endte også tæt på 6000kg. Men i forhold til de første år med et forbrug på omkring 7000kg så ser det ud til at vi trods udnyttelsen af førstesal sparer ca 1000kg/år.

I januar 2009 blev alle vinduer på 1.sal skiftet og terassedøren i køkkenet mod vest (hoveddøren er fra 2002)

I August 2010 kom der 10m2 solvarmepaneler op. De burde bidrage med 3000kWh eller ca 10% af vores varmebehov. En del af det vil det gå “spildt” til bedre komfort i badeværelset og en stor del også til brugsvands opvarmning om sommeren. Det har hidtil været med el. Så det er ikke sikkert om det overhovedet kan ses på pilleforbruget ( Efterår 2010 er ikke helt retvisende da vi det meste af oktober fyrede manuelt med genbrugstræ i kedlen – så de skal måske lægges 500kg til)

I oktober 2010 fik vi skiftet taget. Tømreren roste vores isoleringsarbejde fra 2003. Det lå stadigvæk rigtig pænt. Men han fik plads til yderligere 95mm isolering således at vi nu har 295mm isolering på skråvæggene og 395mm på dest sidste vandrette stykke.

Vand

Vi har en Metro vandvarmer med en elpatron (110L). Indtil 2011 har vi om sommeren når fyret slukkes brugt el til opvarmning af brugsvandet. Sammenligner man graferne herunder (brændsel mod el) ses at vores elforbrug ikke stiger foruroligende af den grund. Men jeg mangler en standardkurve at sammenligne elforbruget med. Strømforbruget til lys osv falder jo om sommeren. Fra 2011 skulle solvarmen gerne dække en størstedelen af opvarmningen af brugsvand udenfor fyringssæsonen. Det har det så ikke helt gjort, men vi har fået væsentligt bedre komfort i badeværselset. Gulvvarmen har trukket meget varme ud så temperaturen i tanken har været for lav til vvb’en.

Jeg har tidligere vedligeholdt en graf der viste vandforbruget på månedsbases – men den vist ikke nogen særlige tendenser.

Vand
År m3
2003
128
2004
128
2005
130
2006
136
2007
149
2008
156
2009
139
2010
151
2011
144
2012
129
2013
137
2014
146
2015
136
Gennemsnit
140

Det øgede forbrug i 2007 skyldes nok meget Peter der blev født i starten af februar – eller nærmere den ekstra mængde vasketøj … Selvom det nok ikke er hele forklaringen.

2008 er så fortsat med at stige men vaskemaskinen kører rigtig meget og jeg har ikke været så meget i kbh som jeg plejer i andet halvår. Det har så nok kostet en del ekstra brusebade måske ~50 af 10min med 10l/min eller 5m3 af de 7m3 🙂

I januar 2009 er den 10år gamle Vølund maskemaskine også erstatter af en AAB mærket Bosch. Det burde også spare et par liter vand (og lidt strøm) da den kan tage 7k tøj ad gangen mod den gamles 4,4kg. Vi har også brugt mindre vand i 2009 end årene før – men ved ikke om vaskmaskinen skal have hele æren …

Men vand er billigt herude så de har ikke så stor fokus som el og brændsel.

El

Vi forsøger at være bevidste om elforbruget og slukke for det vi ikke bruger. Vi har IHC Control i huset og det gør det nemt at programmere en trykknap til at slukke alt i det rum man forlader. Slukke alt i stue-etagen eller på 1.sal og den mest brugte – sluk alt – der sidder ved hoveddøren. Så behøver man ikke løbe huset igennem for at kontrollere om man nu har husket at slukke for strygejern, kaffemaskine osv.

Strømforbrug 2002 - 2008

Alligevel var vores forbrug stigende en del år (efteråret 2005 var slemt) men det set da ud til at vi har stabiliseret forbruget omkring de 5700kWh – Det er ikke så slemt når vi nu har brugt elvandvarme i sommerhalvåret … Og at forbruget har været højt i første halvdel af 2007 skyldtes nok for en stor del at Jette har gik hjemme på barselsorlov (og jeg fik også brugt 2 måneder børnepasningsorlov). Men selvom vi begge er i arbejde igen så vasker vi alligevel en del med to knægte der ikke er bange for mudder..

Elpatronen til varmt vand slår ikke tydeligt igennem – Dens forbrug udlignes af at om vinteren bruger fyret og ikke mindst de 3 cirkulationspumper (Alle skiftet til Alpha 2) jo noget strøm og at der også bruges mere til lys.

El
År kWh
2003
4307
2004
4383
2005
5213
2006
4944
2007
5734
2008
5136
2009
5398
2010
5704
2011
5706
2012
5478
2013
5731
2014
5600
2015
55xx
Mål
5000

I 2008 satte vi målet at få forbruget under 5000 kWh igen. Det lykkedes ikke og heller ikke i 2009, 2010 eller 2011. Men målet er stadig at nå under 5000kWh. 2011 var det første år med solvarmen – Det burde så spare noget strøm på vvb’en, men det kan ikke ses.

Brændsel

Til opvarmning har vi 2 varmekilder. Den primære er et TwinHeat M20 fra 1998 (Uden iltstyring. Med hedder det M20i) og en Lotus 7110. Brændeovnen er valgt da den var en af de få der kan drejes. Den står midt imellem 2 stuer og det er jo hyggeligst at kunne se flammerne 🙂

Frem til foråret 2006 har vi kun fyret med træpiller. Det skulle jo være det nemmeste og når man altid har boet steder hvor varme bare var noget der kom ud af radiatoren så er det jo lidt af en omstilling selv at fodre fyret. Der er nu ikke meget arbejde i det. Ca. en gang om ugen hælder jeg piller det magasinet (700L) og checker brænderhovedet. En gang om måneden renser jeg så også lige røgrør mm. Jeg har kørt med lidt af hvert af piller. I starten HP fra den lokale foderstof (Knud Ring). Dernæst en del fra østeuropa leveret af BioFyr og senest østeuropæiske og EnergiDanmark leveret af Stoker Brændsel.

I foråret 2006 prøvede jeg så prøvet af brænde savsmuld og korn.

Jeg prøvede med ca 50kg meget fint savsmuld i stokeren. Kørte den næsten tom lørdag morgen og hældte det nu. Jeg skuede noget ned for luften (for at det ikke bare skulle blæse væk) og lidt op for fremføringen (for at holde temperaturen)

Savsmuldet var fra en vinduesfabrik og bestod af blandede træsorter incl noget mahogny. Da de bruger “knastfrit” træ er der også lidt limrester i men for forsøget skyld regner jeg ikke med at have skadet noget.

Min konklusion er at stokeren sagtens kan brænde det, men at det giver væsenligt mere aske i røgkanalerne end at brænde træpiller. Forbruget var stort set også det same som med træpiller (Målt på vægt).

Dernæst prøvede jeg med korn – en blanding af rug og hvede (tror jeg det var) tilsat ~1% foderkalk. Jeg hævede fremløb fra 60 til 75grader, men det brænder fint og forbruget i forhold til vægten ~10% over ugen inden – men jeg har ikke kigget på graddage. Forskellen i brandværdi er også ca 11% (BMR Prissammenligning) så jeg har tilsyneladende ikke nogen betydende forskel i effektivitet. Men det kræver en længere periode med sammenligning med graddage for at sige noget.

Det er stort set ingen slaggedannelse men dog mere aske end med træpiller. Jeg hentede så bare kornet løst på en trailer så det gav også lidt mere arbejde at skovle det over i magasinet. Jeg brændte godt 1000kg korn.

http://www.bmr.dk/energi/default.htm har her mere om korn som brændesel. Bla denne pdf folder: Kerneenergi i udhuset ?

Til vinteren 2006/2007 havde jeg stadig ikke fået lavet noget til opbevaring af korn da det blev tid til høsten (Korn er klart billigst hvis man kan tage det tippet direkte fra marken) så det blev igen træpiller. Selvom jeg købte 7ton i juni 2007 var prisen ikke specielt god. Det ser ud til at tiderne med billigt brændsel om sommere er slut. Nu er det bare dyrt og endnu dyrere igennem vinteren 🙁 Samme igen i august 2008 der var prisen også 1700kr/ton med moms og levering (ved 8paller) og det er dem vi stadig brænder her i vinteren 2009/2010. Men vi kommer nok til at mange omkrin 1ton inden det bliver varnt nok til at slukke fyret.

Brændsel 2002 - 2007

Det meget høje forbrug i starten af 2003 skyldtes at vi forsøgte at opvarme førstesalen til overnattende gæster. Belært af det lukkede vi helt af i slutningen af 2003 mens vi arbejdede deroppe og derfor kun opvarmede de 128m2 i stueplan. Efterfølgende har vi varme på det hele (ialt 218m2) dog således at vi kører med natsænkning i soverværelserne og skruer op/ned efter behov.

I stueplan med støbt gulvarme kan vi ikke regulere hurtigt. Der har vi 21 grader i køkken/alrum og 19-20grader i stuen. Det er nok til at gulvene ikke er kolde og lege på oftest giver list solindfald også lige en grad eller to. Vi kan også altid tænde op i brændeovnen for hurtigt at hæve temperaturen. Vi bruger også relativt meget varme i badeværelset for hurtigt at få det det tørt efter bad og når vi tørrer der.

Men trods den milde vinter 2006/2007 er der vist ikke tvivl om at først isoleringen af taget (inden 2004/2005) og senest hulmursisoleringen (inden 2006/2007) helt sikkert har kunnet betale sig. Den extra isolering af taget før 2010/2011 vinteren skader jo heller ikke, men bliver modvirket af de 6 velux vinduer.

Lidt sjovt at forbruget på kalenderår er mere stabilt end forbruget pr fyringssæson. Men de 5-6 ton er nok ganske fornuftigt

Udover stokeren bruger vi et op til et par rummeter brænde i brændeovnen men det har jeg ikke vejet.

Brændsel
År Kg
2002 (Efterår)
4280
2003
7015
2004
6885
2005
7049
2006
6809
2007
5025
2008
5895
2009
5955
2010
6005
2011
5024
2012
5026
2013
5038
2014
4736
2015
4688
Brændsel
Fyringssæson Kg
2002-2003
8360
2003-2004
6745
2004-2005
7099
2005-2006
8209
2006-2007
3800
2007-2008
6075
2008-2009
6015
2009-2010
6407
2010-2011
5312
2011-2012
4528
2012-2013
5377
2013-2014
5022
2014-2015
4608
2015-2016
5xxx

Vi har ikke sat noget mål for at reducere vores pilleforbrug – det er nok meget fornuftigt for et hus fra 1928 med over 200m2 beboelse.  Med de forbedringer vi har lavet (primært hulmursisolering, nyt tag med isolerign efter 2010 kravene og nye vinduer) er der ikke nogen nemme tiltag tilbage at reducere forbruget. Vi har det ikke for varmt indendørs og vil ikke gå på kompromis med komforten.

En tanke om “Energiregnskab”

Skriv et svar