Solceller – De svære valg

Hvorfor og hvor

Solceller er faldet i pris de sidste par år og sammen med nettomålerordningen kan et anlæg laves med en tilbagebetalingstid under 10år. Det er der jeg synes at det bliver interessant sådan rent privatøkonomisk og på sigt kan det blive en ganske god forrentning.

Solceller placeres optimalt mod syd og med en vinkel på 30-40 grader og de 6kWp der uden tvivl (*1) må lægges op under nettomåler ordningen fylder godt 40m2.

Vores udhustagvender i syd og har en vinkel på ca 29 grader. Dvs tæt på optimalt. Det er bare også der  solvarmen ligger – og i bagklubskabens klare lys burde det have været rykket længere ud mod kanten istedet for at fylde midt på taget. Men vi tænkte ikke på solceller dengang vi lagde det op.

Vi kunne også lægge det på huset. Men som det ses af luftfotoet og fra vejen så har vi 5 velux vinduer i tagfladen. Der kunne jo strengt taget godt ligge en række paneler oven over viduerne men argumenterne imod:

  •  Vi har udnyttet loftet til kip. Inverteren ville komme til at sidde inde på hemsen og tage plads og støje. Selvom det ikke er den store støjkilde så er der blæsere i langt de fleste invertere og de støjer op til 50-60dB. Med hemsen i åben forbindelse ud til stuen ville det måske blive træls.
  • Det nye tag er lagt uden undertag og der ville skulle skåres ud i tagstenen for at få beslagene ud. Gør os usikre på tagets tæthed
  • Dampspærren skal brydes for at få kabler igennen og vil blive svær at tætne igen uden at fjenre gipsblader etc

Ulemperne ved at placere solcellerne på udhuset er

  • Begrænset plads på den store tagflade mod syd – alternativet er den endnu mindre sydflade på den nordlige længe.
  • Træet i forhaven kan give lidt skygge til efteråret mens der stadig er blade på træet og solen står lavere
  • Der skal laves en helt ny undertavle i udhuset (dyrere)
  • Ståltaget er ikke et standardtag som forudsat i de mange tilbud der kommer ind ad døren.

Vi har valgt at lægge det på udhuset.

Montering

Solceller monteres oftest på et system af alu profiler. Først forankres profilerne i taget og så fastgøres panelerne til disse. Der er flere store producenter af profiler/beslag og jeg har kigget nærmere på Würth, Hilti og Wasi

For at udnytte tagfladen nåede jeg hurtigt frem til at det ville være en fordel at placere panelerne liggende. Derved skulle alu profilerne gå fra tagrende til rygning.

Würth

Jeg startede med Würth. De har et  beregningsprogram der er lige til at gå til. Valg din tagtype, indtast dimensioner og hvilken størrelse solpaneler du vil på taget og det kommer med et design incl materialelister. Det fortalte så også at jeg ville ligge på 175% af tolerancen for skruekantafstand. På godt dansk – der er ikke gods nok i mit tag til at bruge montageskrue type 1 M10x180 (der er den mindste i deres sortiment – 100mm metrisk gevind og 60mm trægevind).

Wurth har så ogs en Monteringsvinkel til ståltag ( 0865 998 8 ) men den er til vandret montering af skinnerne og kun op til 20grades hældning. De har også en blikskinne (0865 725 040 eller 0865 725 600 ) der kan nittes direkte på taget hvis det ellers er mindst 0,6mm tykt.  Vores er 0,5

Jeg overvejede så at montere deres adaptor vinkel direkte hvor skinner og lægter krydser. Den er 85mm høj, så panelerne ville kommer længere ned mod taget og belatningen på skruen og lægten ville bliver meget mindre end med den M10x180.  Men det giver stadig kun et befæstigelsepunkt ved hvert kryds.

Hilti


Jeg har også fået et tilbud baseret på Hilti beslag og med 12mm bolte der minder meget om wurth’s. Tror bare ikke det er en god ide med 12mm i lægterne når nu wurth mener det er 200% overskridelse af tolerancen at bruge sådanne. Hilti skriver også selv at der skal være 100mm gods i dybden. På trods af at sælger havde fået korrekte dimensioner på mit tag var der brugt nogle andre i den statiske beregning der skulle vise at det kunne holde.

Wasi

Deres standardmontage minder rigtigt meget om de to foregående, men de har en meget interessant profil: Trapezblechschiene 90 mm Breite, 60 mm Höhe

Den kan ligge i bunden af bølgerne på mit ståltag med en  3mm EDPM gummi mod taget. Den er så plads til at den kan få 2 skruer hver gang den krydser en lægte. Samtidig er den kun 60mm høj og dermed bliver den samlede løsning 25mm lavere end minumum med wurth vinklerne. Det giver så lidt ringere køling af panelerne, men er det jeg har valgt at gå videre med som den mest optimale befæstigelse til taget på udhuset.

 

Paneler

Da taget på udhuset er sorte stålplader skal solpanelerne også være sorte. Der er idag 3 teknologier, tyndfilm, polykrystalinkske og monokrystalindske. Tyndfilm og mono er pænest mens tyndfilm er knapt så effektive og kræver et større areal for samme ydelse. Så selvom prisen per kWp er næsten den samme for tyndfilm og monokrystalinske bliver det sidstnævnte pga den begrænsede plads på taget.

Sorte mono paneler er lidt mindre effektive end paneler med hvid baggrund da de blive lidt varmere.  Solcellepaneler fåes i en række standardstørreler baseret på antallet at enkelte solceller wafers/stykker de er samlet af.  Typisk er hver 125x125mm eller 156x156mm

Med  begrænset plads på taget er det på trods af valget af sorte paneler vigtigt at de effektive. Der fåes (almindelige) paneler der kan omsætte op til omkring 20% af solens energi til el, men de mest effektive er også temmeligt dyre. Så høj effektivitet til prisen var målet.

Med Danfoss Lynxplanner kan man lave et layout på taget og sammenligne effektiveten af forskellige paneler. Det er ikke en statisk beregning som med Wurth softwaren, men tager sigte på at vælge den optimale Danfoss inverter til en given kombination af paneler (der kan også læses andre invertere ind i programmet men kun danfoss’s egen er med når man downloader det)

På den måde kunne jeg nemt sammenligne forskellige gode tilbud på paneler i forskellige størrelser med hvad der er plads til på taget og få et skøn over den forventede årsproduktion. Samtidigt må det også gerne se pænt og harmonisk ud sammen med det eksisterende på taget.

Valget endte med at stå mellem 27 paneler i ~160×80 (72 solceller 195-200W) eller 21 paneler i  ~160×110 (96 solceller 250-260W).

Paneler fåes i mange andre dimensioner. F.eks er 250W paneler baseret  på 156x156mm wafers celler typisk 165x100cm. Altså smallere og højere den jeg har fundet mest interessante når leverandører (WASI beslag), pris og effektivitet taget med.

Har valgt 21stk ZN Shine ZX5M 255 W black

 

 

Inverter

Da vi vil genbruge det eksisterende kabel på blot 5G2.5mm2 til udhuset er det oplagt at vælge en 3 faset inverter for at minimere belastning per fase (og dermed tabet). Anlægget bliver alligevel så stort at det i Danmark vil skulle fordeles på mindst 2 faser.

Der er en positivliste med godkendte invertere her Der er ikke så forfærdeligt mange små 3fasede inverter.

Har valgt en Danfoss TLX Pro+ 6k med indbygget webserver. Det er hverken den billigste, har den bedste garanti eller den bedste effektivitet. Men generelt har jeg stor til tro til Danfoss og det var nok der gjorde udslaget. Og så var design jo nemt med Danfoss’s Lynxplanner software, selvom andre producenter oftest  har noget tilsvarende.

Kostal Pico 5.5 og SMA STP 8000TL-10 var også blandt de meget interessante.

 

Noter

*1 Skat har skabt usikkerhed om hvor store anlæg der må installeres under nettomålerordningen. Energinet.dk udlægning er loven er at enten inverter eller solceller må have en maks effekt på 6kWp, mens skat opfattelse er at der højest må være installeret 6kWp solceller (uanset deres orientering og dermed hvad de kan producere i praksis). Det giver mening at installere mere end 6kwp paneler da men så kan producere de 6kWp i et større tidsrom og derved få en større årsproduktion eller hvis panelerne ligger mindre optimalt. Lægger man dem f.eks på et fladst tag producer de kun 86% af maks og det kanb man så kompensere med et større areal (hvis altså skat ikke får ret). 2012.06.11 har skatteministeren udtalt:“Skatteministeriet er i kontakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om en ud-vidende fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e. Den udvidende fortolkning vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, således at der ved begrebet ”installeret effekt” forstås, at der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet. Fortolkningen indebærer, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kW.
Skatteministeren sikrer en udmelding af ovenstående udvidende fortolkning.” Dvs Skat er sat på plads.

11 tanker om “Solceller – De svære valg”

  1. Jeg har ikke nogen speciel faglig indsigt, men er da “belastet” af en naturvidenskabelig uddannelse og synes selv jeg har sat mig nogenlunde ind i tingene inden jeg købte solcelleanlægget. Det jeg hurtigt konstaterede var at man ikke skal stole på en sælger der ikke har overbevisende dokumentation. (Men det gælder vel sælgere generelt ,,,) Så hellere tage ansvaret for den rigtige løsning selv.

  2. Som du ser Anders, har jeg postet nye spørgsmål på usenet, som egentlig også har lidt at gøre med dit setup og invertervalg.
    Jeg forvirres over forskellige leverandørers udmeldinger – hvad kan man egentlig stole på.
    Du må meget gerne blande dig i snakken, hvis du ellers har den nødvendige faglige indsigt i inverterteknologi.

  3. Jo men de 10 ender nede ved inverteren, skal der vel ikke stik på? Har ikke fået den endnu, men jeg forstiller mig da en skrueterminal. (har godt bemærket på et billede af din inverter, at der er stik på de 2 strenge)

  4. Mine paneler er lidt bredere og jeg blev lidt overrasket over hvor uhåndterbare de egenligt var. 22kg kan man sagtens løfte, men de er for store til bare at tage under armen og gå op med. Derfor løsningen med at skubbe dem op. 70cm går vel lige and at have under en arm så man stadig kan holde fast med den anden.

    EDPM gummi er bare en uv og vejrbestandig gummi :http://www.dafa.dk/produkter/gummi-/og_pur-produkter/massiv_gummi?opendocument

    Og ja monteringen var ret ligetil. Det var beslutningen om hvordan det skulle gøres der tog mest tid….

    Du skal være velkommen og kan også låne tangen hvis det er. Stikkene er beregnet til crimp og på taget er det også nemmere end med loddekolben (hvor man også skal passe på at tinnet hverken flyder frem i selve stikket eller tilbage i ledningen. Sidstnævnte kan gøre ledninge for stiv og knække på et tidspunkt)

    Men 5 strenge af 2 ledere og 2 ender giver 20 stik 😉

  5. Hej Anders, nå hvis du også skal godkende mine kommentarer manuelt, kan jeg bedre forstå de ikke optræder prompte.

    Ståltaget er nyt, faktisk er pladerne lagt op i går :-). De ridses meget let, synes jeg, så jeg kan ikke se for mig bare at lægge et brædt op direkte på taget. Overvejer at polstre med rørskåle eller andet, det vil også give lidt friktion.
    De bestilte paneler er ca. 160×70, altså aflange http://www.avancis.de/en/cis-solar-modules/powermax-strong/. Jeg forestiller mig at jeg kan tage panelet på nakken/skulderen og så traske op ad en stige og op på brædderne på taget med det.
    Tror jeg har noget taglim, så kan niplerne lige få et strøg i kanten. EDPM-gummi… hvad er det?
    Jeg skal vel krimpe 10 stik – synes det er lidt meget at købe en tang for. Jeg har hørt om en i nabolaget, der har loddet dem på, så jeg vil lige se nærmere på denne løsning.
    Det har egentlig strejfet mig at smutte op og hilse på dig og dit anlæg, men der er vist ikke så mange ‘ben’ i opsætningen, når det kommer til stykket.

  6. For at tage det sidste først så har jeg købte en MC4 tang på ebay.de. Jeg havde bare lige overset at den blev sendt fra kina så med told og moms kunne jeg ligeså godt have købte en kinatang herhjemme …

    Ser ud som denne: http://pmlight.dk/solcelle-loesdele-28/solar-stik-32/mc4-krympe-vaerktoej-305.html

    Priside 400,-

    Evt udlån (Bor jo lige nord for Viborg men arbejder i København og kører derimellem næsten hver uge)

    Har også ~25-30meter 6mm2 ledning og 2 stik tilovers (et han og et hun).

    Vi lagde det “nye” tag på udhuset i august 2002 så det er nu 10år gammel. Da rettede vi det op efter bedste evne og det er næsten helt plant. Dog krummer det lidt mod toppen men ikke meget over en cm. Men det er hele den øverste række der derved bliver vinklet end smule anderledes end de andre og det er så lidt at man ikke kan se det. Man man kunne se det på aluskinnen på taget når man flugtede op langs den.

    Panelerne hviler jo kun på 4 punkter og er temmeligt fleksible (som i man kan godt løfte et hjørne en cm) så de kan sagtens fastgøres på et et lidt ujævnt underlag, men det vil rædderligt ud..

    Størstedelen af mine lunke er så midt under rækken med paneler så man ser det ikke.

    Hvis det er nyt tag kan man godt gå på 25grader i bløde kondisko (sålænge det er knastørt – eller går det som med lille peter edderkop). Men når det først sidder lidt belægning på taget så kan man ikke. Så udover at mine forskallingsbrædder er for at givet noget mere at stå på for ikke at bule taget var de også nødvendige for i det hele taget at kunne stå fast.

    Kan faktisk ikke huske om ikke der var en tynd pakning på de forskruninger jeg har brugt. Har haft lidt forskellige liggende. Men er plast’en blød nok skulle de nok kunne skrues tæt nok mod et glat ståltag. Men jeg har så også en 3mm EDPM gummi mellem alu skinne og tag og dermed omkring gevindet.

  7. Jamen selvfølgelig – pr. streng, hvad tænker jeg på ;-). Jeg får så 5 strenge á 6 paneler (CIS tyndfilm), men det er stadig en glimrende idé at føre strengene ned gennem nipler, i stedet for ud over tagkanten et sted. Tak for linket til greenline – nr. 2 er nok vandtæt der hvor kablet går igennem, men ikke ved hullet i tagpladen. Jeg ser ingen form for pakning ihvertfald. Det skal man nok lave selv så.
    Jeg vender givetvis tilbage med andet ifm. projektet. Montagegrej, paneler og inverter kommer i enten denne eller næste uge, og så er det bare i gang :-). Jeg spkulerer en del over løsningen med at færdes på taget. Hældningen er 25 grader, og der skulle nødigt komme ridser i det. Det er samme tag som dit, 19mm højt og bundbredde godt 95mm. Jeg regner med at bruge multiskrue – den er længere end lægtetykkelsen, som du selv skriver, men mit tag er på et skur, og jeg har let adgang nedefra, hvor jeg kan skrue en lodret lægte op under de vandrette, der hvor multiskruerne skal sidde. Jeg kender ikke fabrikatet på grejet.
    Jeg kan godt se det smarte i dine skinner, men også et problem, hvis taget ikke er ordentligt lige. Du har jo ingen justeringsmulighed i højden! Panelerne tåler muligvis en anelse vrid, men jeg ved ikke hvor meget – det fremgår måske af databladet.
    Har du forresten loddet MC4-stikkene på strengkablerne?

  8. Det er kun de to strenge jeg har ført under tag (altså 4 ledere). Forskruningerne er fra rodekassen, men fåes “alle steder” der har industri el. F.eks. http://www.greenline.dk/Samledaaser-4/Forskruninger-95

    Jeg har det meste forbundet i rækker og så er ledningerne på panelerne ikke for lange (men de kan nå). Havde jeg forbundet mere i kolonner istedet ville det være nemmere at få dem stripset op. På den lange led er der mange samlinger der bare hviler oven på alu skinnerne. Ledningerne kan ikke nå ud til kanten af panelet hvor de kunne stripses fast.

  9. Hej
    Via teknik-gruppen fulgte jeg dine links vedr. oplægning af paneler på ståltag. Jeg har netop bestilt paneler m.v. til et gør-det-selv projekt, dog ikke tilslutning, som en aut. skal stå for.
    Men mit projekt ligner meget dit, er ved at lægge ståltag fra profilmetal og skal have skinnerne monteret lodret som dine.
    Derfor finder jeg din fine og detaljerede tekst særdeles oplysende, og i denne omgang lige et enkelt spørgsmål:
    Jeg havde forstillet mig alle kabler stripset til en ekstra vandret skinne til formålet og først ned for enden af taget i et flexrør f.eks.. Men din løsning med at føre hvert kabel gennem en forskruning (vandtæt) virker fin! Dvs. 2 styk pr. panel, men panelerne kommer jo med stik, mener jeg. Klippede du dem af eller hur? Hvor har du købt forskruningen?

    mvh.
    Lars A., Ry

Der er lukket for kommentarer.