Solceller – Montering

Anlægget købt hos Wilberts og efter lidt forsinkelse hentet syd for grænsen 2012-06-23 (Betalt 25% forud og resten kontant ved afhentning). Havde lånt en stor pressenning trailer for at papkassen med panelerne kunne stå i tørvejr. 6m Alu skinnerne fik en gang gaffa tape og en strop i enderne og kom på taget af bilen.

Skoda med solcelleanlæg læsset

Aluprofilerne fåes kun i blank så enderne og de yderste sider skulle lige males.

Maling af aluprofiler

Så fik jeg lavet en mockup af montering. Havde opgivet at vente på skruer jeg havde bestilt for meget længe siden og købte istedet nogle ved HP Ståltag hvor taget også er fra.  (Nu er skruerne kommet . Så jeg har 750 Ejot Super-Saphir rustfri boreskruer med pakning tilovers til bedste bud)

Mockup af montering af aluprofiler

Så kom aluprofilerne på taget. Taget kan kun tåle at man træder lige over lægterne så forskallingsbrædderne er for at have lidt mere at træde på.

Aluprofilerne på taget

Og så til det sjove. Panelerne på taget. Jeg satte en stor stige godt på skrå så den den flugtede med taget ( Den er tussegammel og super solid. Den kan sagtens tåle at man bruger den vandret men den vejer også ~75kg. ).

Så brugte jeg en pap vinkel (som panelerne havde været pakket med) som beskyttelse på den øverste kant og lagde den så højt på stigen som vi kunne nå fra jorden.

Mens hjælperen så lige holdt ved panelet kravlede jeg op bag panelet og skubbede det det sidste stykke opad stigen og op på skinnerne på taget.

Her droppede jeg pappet og skubbede den blot det sidste stykke på plads. For at holde panelet til jeg fik de første klemmer på brugte jeg 2 hurtigtvinger (som http://www.harald-nyborg.dk/p1313/quick-change-150mm-hurtig-tvin).

Jeg brugte også quick tængerne som sikring under paneler der kun hang i de øverste beslag når det blev tid til pause pga regn (heldigvis tørrer et sort ståltag hurtigt op igen når solen kommer frem efter bygen)

 

 

Første 2 rækker paneler på taget

Det er ikke ridser på nærmeste skinne men bare kablerne der er ført igennem. Har monteret alm lednings forskruninger igennem bunden af aluprofil og tag og alle 4 ledninger føres under tag samlet. Det var egenligt min plan at sætte dem i ståltaget men det var for tyndt til at jeg kunne bore et pænt rundt hul. Så det blev igennem aluprofilen istedet.

Ledningsgennemføring

 

Blev overrumplet af regnbyer flere gange i dagens løb, men så var det bare at vente til taget var tørret op igen (ellers er det for glat) Men der skal ikke megen sol til at tørre et sort ståltag.

Bruger momentnøgle til fastgørelse
Momentnøgle med skridsikring

 

Jeg havde trukket en gammel cykelslange over momentnøglen så jeg ikke så let kom til at skramme noget og for at jeg kunne lægge den på taget uden at den kurrede ned.

Sidste række – bemærk hvor våde de øvrige er

 

Men det var faktisk en fordel at alu skinnerne var våde. Så gled panelerne meget nemmere. Men til sidste række var det ved at være sent og de kom op da der blot var et kort ophold i byerne.

Men mhs til afstand så sigtede jeg efter et indryk på ca 25cm fra enderne. Det er ca midt imellem de 2 monteringshuller der kan anvendes hvis man blot bolter dem på et stativ istedet for at klemme dem fast oppefra. Men det kan jo ikke lade sig gøre på et tag, medmindre man lægger dem meget højt. (så kan man jo også få dem helt tæt sammen).

Mine trapezplader har en afstand på 154mm fra bund til bund og så var det bare at få det til at gå op. Lavede et regneark for at finde bølgedalene, og det blev så en sekvens som bølge 1, 7, 11, 18, 21, 28 osv – Så var det ligetil at tælle på taget og få dem lagt rigtigt. Som kontrol havde jeg så lige skåret et el-rør på panellængden som jeg kunne vippe henover og kontrollere udhænget.

 

Panelerne monteret

Symmetrien er ikke perfekt. Så skulle de ca 15-20cm mere mod vest men det kan de ikke for solpanelerne hvis der bare skal være lidt luft imellem.

Alu stængerne skulle ned og fastgøres i den nederste lægte, men valgte så at sætte panelerne lidt højere for at vandet har en change for at nå ned i tagrenden. Da jeg syntes jeg var nødt til at lægge de øverste paneler først var det også rart at have lidt skinne at justere på i bunden – det kan jo hurtigt smutte et par mm undervejs. Specielt da taget ikke er helt kvadratisk.

Fik ihvertfald en reminder på hvor svært det var at “strække” ståltaget dengang vi lagde det … Så det gav lidt udfordringer med at få panelerne til at ligge pænt. Højre kant flugter pænt med profilerne i taget. Det gør det så ikke helt når man kigger midt imellem dem og flugter op langs solpanelerne.

Så for at nederste række skal flugte med tagrenden er panelerne drejet lidt og afstanden mellem dem ikke perfekt 2cm hele vejen. Men fandt det vigtigere at de store lininier (bunden og østsiden) skulle flugte med taget.

Regnvejr – regnen når pænt ned i tagrenden

Jeg genbruger et gammel kabel på 5×2.5mm2 mellem hus og udhus. Derfor skal der en helt ny undertavle til og den venter jeg så på nu.. Lige på den anden side af væggen er den gamle eltavle der kun indeholder et par IHC IO moduler og fordeling af en enkelt fase til lys og stikkontakter i udhuset (med 13A sikring i hovedtavlen i huset. Det gamle 5×2.5mm2 kabel gik bare lige igennem bag den gamle eltavle så den har jeg bare trukket ud igennem væggen Det andet er kablet går videre til stokerfyret da det stadig skal have alle 3 faser.  Tavlen kommer til at indeholde to 16A 3p+n sikringer samt et HPFI-A (fyret) og HPFI-B (inverteren). I huset kommer en 20A 3p+n.

Inverter monteret – venter på tavle

 

En tanke om “Solceller – Montering”

  1. Super fin billede oploade, i har lavet herinde på bloggen. Helt sikkert nogle som vil få bold på tanden og få købt sig en solanlægge inden den nye lov træder frem.

Der er lukket for kommentarer.