XTZ, Så har jeg prøvet at køre tør …

… men der var planlagt og jeg havde 1liter extra med.
 
Super Tenere’ens tank er opgivet til 26liter men fylder man den til kant kan der være noget mere. Benzinhanerne er de klassiske med rør i 2 længder. Normalt tapper man af de lange og kan så skifte til reserve hvor man så tapper fra de korte rør. Tilbage i tanken er der så en lille sjat, som man kan forsøge at ryste ud hvis man har behov for at vride de sidste km ud.
 
Nu har jeg jo en benzinmåler på og idag skiftede jeg til reserve kort efter at have brugt 25liter. Officielt er der så 6 liter i reserve og det skulle efterprøves.

Da den begyndte at sætte ud trillede jeg ind på en rasteplads og hældte 1/2liter på. Dernæst kørte jeg til næste tankstation (4,2km) og tankede 30,31 liter. På 4km har jeg nok brugt ca 2,5dl så praksis er at jeg kan udnytte 30,5 liter af de 26 🙂
 
Det betyder så også at jeg kun kan bruge 5,5 af de 6 liter der er opgivet som reserve. Da jeg havde tanken fuld af vand for at bore lufthullet op erfarede jeg at der var en del tilbage der ikke nemt lade sig tømme ud – så det skal nok passe med 5dl.
 
Benzinmåleren tilter lidt når først der kommer luft med igennem – Så på denne tankfuld har den målt 1,1% for meget.
 
Ved at kunne bruge hele indholdet så er min rækkevidde over 500km – Det er da ganske pænt og foreløbigt har jeg droppet ideen med at supplere med hæktanke.

XTZ, Touring Cockpit

Der er jo nogen små bekvemligheder der er rare at have på en motorcykel – varme i håndtagene kan man jo næsten ikke leve uden på disse breddegrader, men så kommer der jo også lige det andet skrammel som gps, benzinforbrugsmåler osv.

Men det skal jo også kunne betjenes og det er ikke ligetil at få plads til det hele på styr og/eller i kåben –

Så da jeg skulle til at montere en alternativ regulering til varmehåndtagene (fra Enduro Stammtisch) lavede jeg det om.

 

Jeg skruede 2 vinkelbeslag på sammen med styret – så var der noget at gøre en plade fast i. Men jeg havde ikke lige noget der egnede sig som plade så det kom til at bestå af 4 vinkler som jeg svejsede sammen.  Synes selv resultatet blev hæderligt, selvom en alu plade nok ville have været mere elegant.

Fra højre er først potmeteret til at justere varmen til håndtagene. Til venstre for den afbryderen til samme.  I Princippet kunne jeg blot skrue helt ned for varmen, men ved at sætte en afbryder på kan jo lade varmen stå på et passende komfort niveau. Lysdioden blinker i samme takt som strømmen – så ved halv kraft er det ca 1s med strøm, dernæset 1s pause.  Måske jeg bliver træt af blinkeriet…

Dernæset er det afbryderen til kørelyset, og den sidste skal bruges sammen med en McCoi kædesmører til crossmode – altså til at små extra meget ved kørsel på grus eller i virkeligt kraftigt regnvejr. Der kommer så også et par lysdioder til den. En for aktiv pumpe, og en for wet-race (øget dosering i regnvejr)

GPS’en har så måtte rykke længere til venstre og cykelcomputeren er kommet helt ud til koplingshånden. Det er nok også kun midlertidigt for kræver ikke betjening under kørsel. Måske den skal helt til højre istedet så der bliver plads til nogle knapper ved venstre hånd (f.eks til en roadbook).

Alt strøm til ekstraudstyret trækker jeg direkte fra batteriet via et relæ. Relæet trækkes så af pos. lyset.

Det meste strøm er fordelt under panelet – med en forgrening fra en til 4. Først er ledningerne loddet og så en krympeflex med lim omkring

(Det hvide stik er et det standard der var med saito varmehåndtagene).  Dernæst endnu en krympeflex til at stabilisere samlingerne mere.

Så kan der ihvertfald deles strøm ud til lidt af hvert … Jeg havde egenligt sendt min kone i Biltema efter en vandtæt sikringsboks.  Planen var at bruge den som fordeler og med en sikring per forbruger. Men den var udgået 🙁

På todo sedlen stadig står at flytte strømmen til GPS’en så den også får strøm med slukket motor. Men det skal også et par dioder og en stor kondensator til. For ellers slukker GPS’en når jeg bruger starteren. Min Garmin GPSmap 60scx kan køre på langt mindre end 12v, men spændingsfaldet bliver alligevel for stort for den.

Der kommer hurtigt en værre kabelsalat ud af det – og bare de småting jeg har rodet med har taget mange timer… Og tænk hvor meget der skal til hvis man skal have en rally cykel sat op med roadbook, nødradio/transpondere osv..

Benzinmåler

Engang for længe siden læste jeg om Possi’s Spritmesser  
Ideen er ganske simpel at bruge lidt elektronik til at lave pulserne fra en flowmåler om til pulser til en cykelcomputer. Så viser den liter/timen,  total antal liter brugt osv. Imho ganske smart og man kan optimere så man ikke tanker for ofte…

Super Tenere’en rummer 26 liter (officielt) og rækkeviden er jo temmeligt afhængigt af højre hånd. Med mellem 15 og 20 km/l er det jo over 130km i forskel i rækkevidde – og da jeg helst ikke tanker før tid (det er spildtid at tanke, Det tager ca samme tíd at hælde 20 som 25liter på, så hvis jeg altid tanker 25 liter istedet for 20 elle rmindre sparer jeg jo tiden til hver 5 tankning).

Tilbage i 2000 købte jeg en flowmåler hos Conrad.de – med planer om selv at lave noget lignende – og gerne med lidt temperaturovervågning og et 2×8 tegns display (som jeg også har i skuffen uden at det er kommet længere).

Så endte jeg alligevel med at købe en løsning. Elektronikken er fra Enduro Stammtisch  og bruger samme flowmåler som jeg havde købt. Det er den lille sorte boks jeg har stripset til stellet til styrkåben.

Flowmåleren har monteret på et stykke patentbånd bukket som et trekantet loop. Altså så begge ender sidder fast med bolten. Flowmåleren har så en plastik tab igennem det som jeg har låst med indmaden fra en samlemuffe.  Det var så ikke til at fotografere at jeg har lagt et “stort” benzinfilter ind over motoren. Men den hvide ende kan da anes på billedet (stripset op så den ikke rører motoren – ellers har vibrationer det med at slide hul i det – har jeg prøvet på xt’en mod skjoldet på forrøret. Ikke så fedt at opdage at der drypper benzin på et glohedt forrør ….)  Jeg havde ikke lige flere klemmer til benzinslanger der passede i størrelsen til den kraftige benzinslange så jeg har låst dem med et stykke galvaniseret tråd.   

Jeg havde dog problemer med overgang ved vinterkørsel i vådt vejr – De saltholdige tåger trængte ind i stikkene (selve elektronikken er forseglet når den købes færdig) og gjorde målingerne ustabile. Så elektronikboksen har jeg fyldt med silikone og stikket til flowmåleren er tætnet med krympeflex med lim. Så nu håber jeg ikke på mere bøvl med den.

 

Cykelcomputeren sidder også midlertidigt – Det er stadig min plan at få lavet et “rør” på hønsepinden til montering af gps, varmehåndtags styring osv …

Benzintanken på en Super Tenere kan være svær at tanke – De sidste 3-4 liter skal listes i da der er en luftlomme øverst i tanken der kun kan tømmes via et 1mm hul forrest i tankåbningen. Og skal jeg kunne stole på benzinmåleren skal jeg jo tanke den lige fuld hver gang.

Derfor har jeg boret hullet op til 4mm. Men nu er det med at bore i en benzintank vist ikke noget man bare gør.
Så jeg tømte tanken for benzin og fyldte den med vand. Borede hullet uden problemer og så skulle vandet jo ud igen. Det var ikke lige til. Selv på reservetank er der ca. 1cm tilbage i hver side af tanken og toppen er jo udformet så det heller ikke er nemt at hive det sidste ud den vej.

Så løsningen blev at afmontere benzinhanerne og så blæse tanken godt igennem med trykluft Så fik jeg også lige renset filtrene ved benzinhanerne. Der er næsten 15cm mellem normal og reserve, så jeg overvejer kraftigt at skære noget af de lange rør så den forskel bliver mindre. Eller også skal jeg bare stole 100% på min benzin flowmåler…

Efter de første 250 liter benzin ser det ud til at nøjagtigheden er bedre end 2% – Dvs bedre end 1/2 liter  på en tankfuld. Nu efter at jeg har boret tanken op så den er nemmere at fylde bliver usikkerheden på fuld tank nok bedre, og dermed får jeg et bedre mål på nøjagtigheden af flowmåleren.

Benzinstandere i danmark testes af Force insituttet. Det gøres ved at tænke forskellige mængde fra 5 til omkring 40 liter. Kravet til nøjagtigheden er +/- 5 promille.  (Tak til Mathias og Mureren for info.)