Solvarme – Solpanelerne

Solpanelerne færdigt monteret
Solpanelerne færdigt monteret

Det vigtigste ved et solvarme anlæg må vel være panelerne. Biovarme’s 2006 model er bygget over en aluprofil. Bunden af en tynd aluplade og indeni er den isoleret med glasuld og foran er 4mm hærdet jernfrit glas. Selve absorberen består af 11 rør på en kobberplade og det hele er sortelokseret. De 11 rør er forbundet med et gennemgående fordelerrør i top og bund og flere paneler kan forbindes lige efter hinanden.

Biovarme 2006 Solpanel - Tekniske Data

Højde2040mm
Bredde1200mm
Tykkelse100mm
Brutto areal2,45m2
Netto areal2,4m2
Vægt tør
Vægt drift
41,0
46,5
kg
kg
Antal Stigerør11stk
Trykprøvet ved10bar
Drift tryk (anbefalet
Drift tryk (maks.)
3-5
6
bar
bar
Termisk Virkningsgrad71%
Vandindhold5,5liter
Max arbejdstemperatur200°C
Solpanel
Solpanel

Biovarme har oplyst at ydelsen på panelerne ved placering syd og 30 grader her i det midtjyske er ca 300-330W/m2. Dvs forventet ydelse 9,6*300 – 9,6*330 = ca 3000kWh/år.

Med til solpanelerne var nogle S formede stykker galvaniseret jern, beregnet til montering på et tegltag, hvor bukket så skulle ind omkring lægterne.

Men på udhuset har jeg trapez stålplader. Jeg valgte at derfor at lave en ramme med fem 40x40x4 mm alu profiler nede i bølgerne og to 50x50x5 mm vinkler på lang af taget. Så forventede jeg at det var ligetil at skrue panelerne sammen.

Aluprofiler til solpaneler
Aluprofiler til solpaneler

De løse profiler fik en gang grunder og maling i garagen. Dernæst boltede jeg rammen sammen og med et par hjælpende hænder fik vi den lagt på taget og skruet ned i lægterne med franske skruer igennem firkantprofilerne.

Ramme til Solpanelerne skrues fast
Ramme til Solpanelerne skrues fast

Panelerne ligger så i vinklerne  og har fået et par tagskruer (overlapsskruer) så de heller ikke på sigt kan rykke sig nogen steder.

Men det var ikke tæt i første forsøg 🙁

Fittings var monteret på panelerne på jorden og dernæst løftet op og skuet sammen i unionerne.  Det var ikke ligetil – de vejer trods alt 41kg stykket og man kan ikke gå på ståltaget. Så vi skubbede et panel ad gangen op ad en stige og så med en mand over rammen og en under fik vi dem skubbet/løftet på plads

Men  da jeg så satte vandværkstryk på fik jeg vand i tagrenden. Det var jo ikke
lige planen.

Så da jeg igen fik en hjælpende hånd (umuligt at håndtere paneler alene på taget) fik vi det skilt ad deroppe og pakket om. Messing fittingsene gik meget løst i kobberrørene i panelerne så der skulle pakkes ret hårdt. Det var virkeligt noget bøvl.

Nu har jeg aldrig målt hvad vandværkstrykket er her – det er vel mindst på  3 bar, men det var den nemmeste måde lige at lave en simpel trykprøvning. Men når grønne noname billige haveslanger kan klare presset er det nok højest 5-6 bar og måske ikke mere end de 3 jeg forventer at skulle køre med. Men rart at få det tæt blot med vand i. Så kan glykolen komme i når jeg ved det hele er tæt istedet for at hælde glycol i tagrenden …

Det var stadig i April 2010 at panelerne kom og. Hen over sommeren fik børnene også masser af varmt vand i soppebassinet. En haveslange fra vandhanen til panelet og en anden retur til bassinet. Og bare langsomt lade vandet løbte igennem og de kom ud med 40-60 grader

Der gik så længe inden jeg fik købt nogle propper til firkantrørene – Dem fandt jeg selvfølgelig også på ebay til få kr pr stk efter at jeg lokalt havde fået fået prisen 25kr/stykket – og jeg var for nærig til at bruge 250 kr på 10 propper …

Solvarme – Sol Maxi fra Biovarme

I sommeren 2009 købte jeg et solfangeranlæg.

Det havde vi talt om længe og på udhuset er der 60m2 tag stik syd i 30 grader. Nærmest optimalt til solvarme eller solceller. Men der har været projekter nok og kunne det nu betale sig…

Solceller har jeg indtil videre affærdiget med at den simple tilbagebetalingstid simpelthen var for lang til at det kunne betale sig privatøkonomisk – typisk over 15år og der loves jo hele tiden at der kommer bedre og billigere paneler lige om lidt.

Solvarme havde jeg blot svært ved at få integreret.  Ingen tvivl om at det normalt er rentabelt. Ideelt skulle solen jo kunne levere varmt brugsvand hele sommeren. Der er fyret slukket og solvarmen kunne spare den strøm vi ellers bruge i elpatronen i varmtvandsbeholderen (VVB). Men VVB’en sidder i huset. Solpanelerne skulle på udhuset.  Så hvad gør man så når man ikke vil grave gårdspladen op for at få flytte VVB’en til udhuset ?

Men i ydersæsonen kunne vi også godt bruge lidt varme i gulvet i badeværelset der ligger mod nord. Det er som regel når det kniber med at få tørret håndklæder at vi tænder op i fyret for vinteren – også selvom der egenligt er varmt nok i resten af huset (i stuen har vi også brændeovnen så et par råkolde dage kan vi nemt fyre os ud af uden at tænde fyret).

Det der gjorde udslaget var følgende annoncen på usenet:

> Der fulgte et komplet solfangeranlæg med, da jeg købte mit hus – 4

> paneler, akkumuleringstank og alt tilbehør.

> Det har aldrig været monteret og nu har jeg opgivet at finde en

> håndværker, der kan montere det til en fornuftig pris.

Anlægget er et sol maxi fra Biovarme Aps. Dog med kun en 500 liters akkumuleringstank mod de 750 der var standard.  Så da jeg kunne få det til en fornuftig pris slog jeg til – uden for alvor at regne på tilbagebetalingstiden. Jeg fik alle papirer med anlægget incl. de gamle fakturaer, så jeg kunne se hvor dyrt det var engang …

Anlægget er købt nyt i 2006 og består primært af:

  • 4 Biovarme solvarmepaneler af 2,4 m2
  • 25 meter 15mm kobberør incl rockwool isolering.
  • LK Acaso Termomat 5 Solvarmestyring ( med Grundfos pumpe og 6l ekspansionstank).
  • LK Acaso Termovar 25 1″ 72°C ladeventilsæt.
  • LK Acaso Termomix DS25S 1″ med Automix CTR 10-80 grader.
  • Denviro 500 liters akkumuleringstank med 1.7 m2 solvarmespiral.

Dertil diverse fitting mm. hvoraf jeg har videresolgt en del jeg ikke skulle bruge (skoldningsikring, analoge termometre, 3-vejsv motor ventil mm).

Den gamle installation var simpel – En ups 25-40 på varme fremløb fra fyret – og returen direkte tilbage i fyret. Returen fra huset er oftest nede på 20-30grader og det skulle vist være uheldigt mhs kondesation/tæring at køre så kold vand i kedlen. Men den har da overlevet siden 1998.  På fremløbet sidder så også et rør op til ekspansionen på loftet og der er et rør tilbage til returen (med en ventil på) da man er nødt til at have lidt flow igennem som frostsikring.

Diagram Biovarme Modified
Diagram Biovarme Modified

Med i dokumentationen var en stribe diagrammer. Det herover er en rentegning af  princippet i anlægget (klippet rundt i et af deres diagrammer). Det ser jo ganske simpelt ud, men jeg har brugt mange timer på at omsætte princippet til hvorledes det reelt skulle bukkes sammen i fyrrummet. Ikke alene finde ud af hvordan akkumuleringstank kunne klemmes ind men også en detalje som at få den termomix/automix til at sidde fornuftigt. Og så skulle der jo lige være plads til både solvarmestyring og termovar’en. Jeg endte med at lave rørarbejdet bag akkumuleringstanken og så sætte den på til sidst med 3 unioner. Synes selv det er blevet ret elegant, men jeg er heller ikke VVS’er 🙂 Mere om det i et link herunder.

Termovar’en sikrer at der først komme flow i akku. tanken når fremløbstemperaturen er høj nok. Samtidig sikrer den så at returen til fyret også holdes varm.  Den er egentlig overflødig når stokeren kører på træpiller da fyret da sagtens kan holde den satte fremløbstemperatur. Men man kan også fyre manuelt i TwinHeat’en og så er den nødvendig. Men selv på træpiller skulle jeg have en pumpe mellem fyr og akkumulerings tank da jeg ikke kan få den højt nok op til selvcirkulation. Og termovarn var jo med solvarmeanlægget – havde den ikke været det havde jeg nok valgt en billigere løsning.

Returen til termovaren kan enten tages i bunden af tanken eller et stykke oppe. Ideen er at er der sol kan solvarmen forvarme vandet  inden fyret ved bruge udtaget på midten. Fyrer jeg derimod manuelt i gråvejr kan jeg opvarme hele beholderen ved at åbne den nederste ventil.

Ekspansionsbeholderen har selvfølgelig stadig en retur ahs. frostsikring selvom den ikke er tegnet på.

Solvarmestyringen har 2 temperatursensorer i beholderen og en i solfangeren. Da solvarmespiralen ligger i bunden af beholderen favoriseres udbytte af solen over høj temperatur i toppen. Solen varmer nærmest beholderen op

Jeg har så suppleret med 3 nye grundfos alpha2 pumper (~3000kr) til brænder på fyret (ikke vist), Fremløb over gårdsplads til hus og på gulvvarme shunten i huset (ikke vist). Desuden en større ekspansionstank til solvarmekredsen (~1000) 40 fittings og 14 meter ekstra rør (~4000kr) og ikke mindst rockwool rørisolering (~1000kr).

I modsætning til før hvor varmen blev pumpet direkte mod huset har jeg nu flere kredse med cirkulation så varmetabet skulle klart minimeres. Derfor 30mm rockwool rørskåle i stedet for blot at nøjes med de billige skumskåle.

Med rammer til montering af solpanelerne og fraregnet de solgte stumper er investeringen ~ 25000kr og jeg burde få ca 3000kWh/årlig ud af det. Nu er det kun en del af varmen der erstatter el i VVB’en så kW prisen er mellem ~0,50 og ~2,00kr. Så den simple tilbagebetalingstid ligger nok et sted mellem 4 og 17 år. Men jeg har tidligere estimeret at vi bruger 1700kr/år på el-vandvarmeren (baseret på nøgletal fra DONG). Og med dage med gråvejr kan  elpatronen nok ikke undgå at skulle køre. Så tilbagebetalingstiden ligger nok tættere på de 17år end 4år.

Men vigtigst så håber jeg på bedre komfort i ydersæsonen hvor fyret er for stort og det er for fodkoldt uden varme i gulvet.

Opfølgning i følgende posts: