Gulvvarme med trådløse rumfølere

Har boet her siden 2002 og gulvene er renoveret med gulvarme ca 1998.

Forgangne sommer har jeg så lavet lidt om i forbindelse med etablering af solvarme. Og der har vandet så også været af anlægget.

I slutningen af oktober fik jeg så problemer med gulvvarmen… Først gik der en alarm på Wirsbo Genius styringen. Kunne ikke se noget galt og efter en reset kørte den tilsyneladende også igen…

Så blev der koldere og koldere i køkken/alrum. Jeg var selvfølgelig hjemmefra i 3 dage og fruen var ikke begejstret…

Vel hjemme kigger jeg på fejlmuligheder – luft i anlægget osv…

Indtil det slår mig at rumfølerne jo kører på batterier ….

Får gravet en manual frem og målt på batterierne… De måler tæt på de 3,6V men styringen vil ikke kendes ved dem når de tilsluttes med kabel. Opdager så at spændingen falder meget under belastning, men kravler hurtigt op igen.

Står også i manualen at de bør skiftes hvert 10. år – Og nu har de så sidder der i ~12år… Termostaterne til gulvvarmen rører vi aldrig ved. De ligger gemt af vejen på reoler osv og de står altid på maks. – og maks er så begrænset centralt i styringen 🙂 Gulvvarmen reagerer så langsomt at det ikke giver mening med natsænkning. En vinterdag for år siden målte jeg at temperaturen i stuen faldt 1 grad på 4 timer efter at have slået gulvvarmen helt fra.

Så søger online efter batterier til de her wirsbo genius termostater : Bedste pris jeg finder er 189,- STYKKET

Så droppede jeg at at finde dem med ledning/stik og battterilageret havde dem til 59,50.

Så skulle jeg selvfølgelig lige selv lodde ledningerne over – men med 4 termostater var der stadig sparet en plovmand med loddekolben.

På 1.sal styrer jeg radiatorerne med et anlæg fra conrad.com. Det kører både motorer og rumtermostater på alm. AA batterier og der kommer fine batterisymboler i displayene når det er tid til at skifte batterier. De holder også kun et par år så jeg husker bedre at det er noget der kan/skal skiftes.

Centralen hedder FHZ1000 og den styrer selv motor/aktuator på kontoret hvor den hænger. Dertil har vi så 4 andre termostater (FHT 80B) hvoraf den ene styrer 2 radiatorer, mens de andre kun en enkelt hver.

Fra centralen kan natsænkning osv programmeres for de andre termostater. Jeg har så også trådløs brandalarmer koblet på samme central. Troede at de også direkte kunne alarmere hinanden, men det har jeg ikke fået til at virke. Men huset er heller ikke større end at en alarm nemt høres gennem 2 lukkede døre – For børnene sover fint fra en fejlalarm ….

Så hvornår har du sidst skiftet batterier i din varmestyring ?

Benzinmåler

Engang for længe siden læste jeg om Possi’s Spritmesser  
Ideen er ganske simpel at bruge lidt elektronik til at lave pulserne fra en flowmåler om til pulser til en cykelcomputer. Så viser den liter/timen,  total antal liter brugt osv. Imho ganske smart og man kan optimere så man ikke tanker for ofte…

Super Tenere’en rummer 26 liter (officielt) og rækkeviden er jo temmeligt afhængigt af højre hånd. Med mellem 15 og 20 km/l er det jo over 130km i forskel i rækkevidde – og da jeg helst ikke tanker før tid (det er spildtid at tanke, Det tager ca samme tíd at hælde 20 som 25liter på, så hvis jeg altid tanker 25 liter istedet for 20 elle rmindre sparer jeg jo tiden til hver 5 tankning).

Tilbage i 2000 købte jeg en flowmåler hos Conrad.de – med planer om selv at lave noget lignende – og gerne med lidt temperaturovervågning og et 2×8 tegns display (som jeg også har i skuffen uden at det er kommet længere).

Så endte jeg alligevel med at købe en løsning. Elektronikken er fra Enduro Stammtisch  og bruger samme flowmåler som jeg havde købt. Det er den lille sorte boks jeg har stripset til stellet til styrkåben.

Flowmåleren har monteret på et stykke patentbånd bukket som et trekantet loop. Altså så begge ender sidder fast med bolten. Flowmåleren har så en plastik tab igennem det som jeg har låst med indmaden fra en samlemuffe.  Det var så ikke til at fotografere at jeg har lagt et “stort” benzinfilter ind over motoren. Men den hvide ende kan da anes på billedet (stripset op så den ikke rører motoren – ellers har vibrationer det med at slide hul i det – har jeg prøvet på xt’en mod skjoldet på forrøret. Ikke så fedt at opdage at der drypper benzin på et glohedt forrør ….)  Jeg havde ikke lige flere klemmer til benzinslanger der passede i størrelsen til den kraftige benzinslange så jeg har låst dem med et stykke galvaniseret tråd.   

Jeg havde dog problemer med overgang ved vinterkørsel i vådt vejr – De saltholdige tåger trængte ind i stikkene (selve elektronikken er forseglet når den købes færdig) og gjorde målingerne ustabile. Så elektronikboksen har jeg fyldt med silikone og stikket til flowmåleren er tætnet med krympeflex med lim. Så nu håber jeg ikke på mere bøvl med den.

 

Cykelcomputeren sidder også midlertidigt – Det er stadig min plan at få lavet et “rør” på hønsepinden til montering af gps, varmehåndtags styring osv …

Benzintanken på en Super Tenere kan være svær at tanke – De sidste 3-4 liter skal listes i da der er en luftlomme øverst i tanken der kun kan tømmes via et 1mm hul forrest i tankåbningen. Og skal jeg kunne stole på benzinmåleren skal jeg jo tanke den lige fuld hver gang.

Derfor har jeg boret hullet op til 4mm. Men nu er det med at bore i en benzintank vist ikke noget man bare gør.
Så jeg tømte tanken for benzin og fyldte den med vand. Borede hullet uden problemer og så skulle vandet jo ud igen. Det var ikke lige til. Selv på reservetank er der ca. 1cm tilbage i hver side af tanken og toppen er jo udformet så det heller ikke er nemt at hive det sidste ud den vej.

Så løsningen blev at afmontere benzinhanerne og så blæse tanken godt igennem med trykluft Så fik jeg også lige renset filtrene ved benzinhanerne. Der er næsten 15cm mellem normal og reserve, så jeg overvejer kraftigt at skære noget af de lange rør så den forskel bliver mindre. Eller også skal jeg bare stole 100% på min benzin flowmåler…

Efter de første 250 liter benzin ser det ud til at nøjagtigheden er bedre end 2% – Dvs bedre end 1/2 liter  på en tankfuld. Nu efter at jeg har boret tanken op så den er nemmere at fylde bliver usikkerheden på fuld tank nok bedre, og dermed får jeg et bedre mål på nøjagtigheden af flowmåleren.

Benzinstandere i danmark testes af Force insituttet. Det gøres ved at tænke forskellige mængde fra 5 til omkring 40 liter. Kravet til nøjagtigheden er +/- 5 promille.  (Tak til Mathias og Mureren for info.)