Ny vaskemaskine

Sammen med huset fulgte en Vølund Quattro Festival fra 1998.

Vi opdagede hurtigt at den spiste af tøjet. Dvs der havde været nogle fremmedlegemer i den der havde bukket nogle af hullerne i tromlen op til skarpe kanter. Dem slog jeg ned igen med passende mængde vold. Så begyndte motoren at te sig underligt. Den havde så spist hele det ene kul – så den fik et sæt nye (250kr). Så gik der et par år men i marts 2005 ville moteren ikke mere. Så i med en helt ny motor (1150kr). Så knoklede den videre til oktober 2006 – der ville den gerne have en ny afløbspumpe (225kr) I slutningen af 2008 begyndte den så at te sig når den igen – Den stoppede efter at have pumpet vandet ud inden den startede centrifugeringen. Bad man den selv om at starte centrifugeringen kørte den ok – så jeg konkluderede at den nok var ved at være udtjent …

Det er ikke nemt at få et overblik over hvad der er en god vaskemaskine der
– Vasker ordenligt
– Bruger minimalt af el og strøm
– Og som holder længe

Umiddelbart giver ovenstående jo at man bare skal købe en Miele … Dem der købte en for 20 eller 10år siden roser dem jo til skyerne … Men det siger jo ikke nødvendigvis meget om kvaliteten af det de laver i dag. De færreste ville jo nok også købe en skoda idag på erfaringerne fra en skoda årgang 1999 … eller 1989 …

Stiller man så krav som
– min 1400rpm i centrifugering
– min 7kg tøj

Ja så skrumper feltet hurtigt. Idealo er rigtig god til at lave søgninger med mange kriterier og samtidigt giver siden et godt fingerpeg om prisniveauet i tyskland som reference for det hjemlige.

Tænk havde i august 2008 en test af vaskemaskiner

De har også offenliggjort en undersøgelse af hvad danskernes mest holdbare vaskemaskiner er for nogen (Maskiner med købt 2004 til 2008)

I top ligger Zanussi og Miele med 7-8% defekte maskiner mens Bosch (12%) og f.eks Asko Vølund (17%) ligger i mellemgruppen. I bunden ligger fabrikater med op til 24% defekter og så er der jo mange mindre mærker som slet ikke er med. F.eks Wasco som bla. sælges af Harald Nyborg.

I undesøgelsen kårer de stadig Miele som absolut bedst _og_ dyrest mens de fremhæver en Bosch som rigtig god til prisen. Bosch er samtidig et mærke der generelt er stor tilfredshed.

hvidevarepriser.dk kan man også få en ide om prisniveauet på de forskellige modeller. Men en 6kgs Miele ser ud til at koste fra 6150kr og opad (excel levering) og de har slet ingen 7kgs med i oversigten.

Vi har så valgt at købe netop den Bosch Tænk har testet (til lige under 4kkr leveret)… Der er masser af andre modeller men en anden Bosch de har testet skyller ikke ordenligt så det er åbenbart svært at vælge en model bare på specificationerne. Det ville sikkert være et mere sikkert at valg at give ~2500 mere for en Miele, men den ville så kun være 6kgs… Eller vendt rundt. Hvis en 4000krs Bosch holder 5å så skal en Miele holder i 8år for at den har tjent sig ind. Og brugererfaringerne er jo ifølge tænk kun en forskel på 4% (af maskinerne)

Specificationer

Men på specicationerner er der egenligt overordenligt lille forskel eller faktisk værre endnu. Den nye bruger mere strøm, mere vand og restfugtigheden er højere. Trods det at den er energimærket A hvor den gamle var B. Men det skyldes så det simple facts at der skal regnes i forhold til tøjmængden. Så fyldes maskinen op ved hver vask er den væsenligt mere økonomisk.

  Vølund Quattro Festival BOSCH WAE 28161 NN
Vaskeevne A A
Centr.evne B B
Cent.rpm 1500 1400
Støj [dB(A)] 57 56
Tøj [KG] 4,4 7,0
kWh v. 60° 1,00 1,19
Vand [liter] 44 49
Restfugtighed [%] 47 50
Energimærke B A

XTZ, Touring Cockpit

Der er jo nogen små bekvemligheder der er rare at have på en motorcykel – varme i håndtagene kan man jo næsten ikke leve uden på disse breddegrader, men så kommer der jo også lige det andet skrammel som gps, benzinforbrugsmåler osv.

Men det skal jo også kunne betjenes og det er ikke ligetil at få plads til det hele på styr og/eller i kåben –

Så da jeg skulle til at montere en alternativ regulering til varmehåndtagene (fra Enduro Stammtisch) lavede jeg det om.

 

Jeg skruede 2 vinkelbeslag på sammen med styret – så var der noget at gøre en plade fast i. Men jeg havde ikke lige noget der egnede sig som plade så det kom til at bestå af 4 vinkler som jeg svejsede sammen.  Synes selv resultatet blev hæderligt, selvom en alu plade nok ville have været mere elegant.

Fra højre er først potmeteret til at justere varmen til håndtagene. Til venstre for den afbryderen til samme.  I Princippet kunne jeg blot skrue helt ned for varmen, men ved at sætte en afbryder på kan jo lade varmen stå på et passende komfort niveau. Lysdioden blinker i samme takt som strømmen – så ved halv kraft er det ca 1s med strøm, dernæset 1s pause.  Måske jeg bliver træt af blinkeriet…

Dernæset er det afbryderen til kørelyset, og den sidste skal bruges sammen med en McCoi kædesmører til crossmode – altså til at små extra meget ved kørsel på grus eller i virkeligt kraftigt regnvejr. Der kommer så også et par lysdioder til den. En for aktiv pumpe, og en for wet-race (øget dosering i regnvejr)

GPS’en har så måtte rykke længere til venstre og cykelcomputeren er kommet helt ud til koplingshånden. Det er nok også kun midlertidigt for kræver ikke betjening under kørsel. Måske den skal helt til højre istedet så der bliver plads til nogle knapper ved venstre hånd (f.eks til en roadbook).

Alt strøm til ekstraudstyret trækker jeg direkte fra batteriet via et relæ. Relæet trækkes så af pos. lyset.

Det meste strøm er fordelt under panelet – med en forgrening fra en til 4. Først er ledningerne loddet og så en krympeflex med lim omkring

(Det hvide stik er et det standard der var med saito varmehåndtagene).  Dernæst endnu en krympeflex til at stabilisere samlingerne mere.

Så kan der ihvertfald deles strøm ud til lidt af hvert … Jeg havde egenligt sendt min kone i Biltema efter en vandtæt sikringsboks.  Planen var at bruge den som fordeler og med en sikring per forbruger. Men den var udgået 🙁

På todo sedlen stadig står at flytte strømmen til GPS’en så den også får strøm med slukket motor. Men det skal også et par dioder og en stor kondensator til. For ellers slukker GPS’en når jeg bruger starteren. Min Garmin GPSmap 60scx kan køre på langt mindre end 12v, men spændingsfaldet bliver alligevel for stort for den.

Der kommer hurtigt en værre kabelsalat ud af det – og bare de småting jeg har rodet med har taget mange timer… Og tænk hvor meget der skal til hvis man skal have en rally cykel sat op med roadbook, nødradio/transpondere osv..