Solceller – Produktion i 2013

Så har solcellerne sidet det første kalenderår og det er tid til at gøre status på produktionen.

2013 har været meget solrig så solcellen anlæg har generelt produceret væsenligt mere end i et gennemsnitsår.

De 27 paneler har sammlet effekt på 6885kWp. De er fordelt på 2 tagflader der ikke er fri for skygge. De nordligste 6 paneler får både skygge fra udhuset foran og fra huset sidste på dagen og de sydligste på udhuset bliver ramt af store skygge fra træet i forhaven både forår og efterår (og vinter)

I et normalår (og uden skygger) har Danfoss Lynxplanner softwaren regnet sig frem til en produktion omkring 6500kWh

6430 kWh Produceret
4216 kWh Købt
4942 kWh Solgt
5704 kWh Brugt

726 Overskud

23% Brugt direkte (resten har været ude på nettet og vende)

934 kWh/kWp Effektivitet

Jeg sammenligner vores produktion med et andet anlæg nærheden. Det er et lidt større jordbaseret anlæg der har en mere optimal vinkel mod solen og står helt skyggefrit. Det har produceret 970kWh/kWp eller 3,9% bedre end vores. Så hvis det er tabet pga skygger og lavere vinkel er det til at overskue – ca 250kwh

Vi får alligevel ikke meget for overskudsproduktion, så foreløbigt får træet i forhaven lov at overleve 🙂

Solceller – De svære valg

Hvorfor og hvor

Solceller er faldet i pris de sidste par år og sammen med nettomålerordningen kan et anlæg laves med en tilbagebetalingstid under 10år. Det er der jeg synes at det bliver interessant sådan rent privatøkonomisk og på sigt kan det blive en ganske god forrentning.

Solceller placeres optimalt mod syd og med en vinkel på 30-40 grader og de 6kWp der uden tvivl (*1) må lægges op under nettomåler ordningen fylder godt 40m2.

Vores udhustagvender i syd og har en vinkel på ca 29 grader. Dvs tæt på optimalt. Det er bare også der  solvarmen ligger – og i bagklubskabens klare lys burde det have været rykket længere ud mod kanten istedet for at fylde midt på taget. Men vi tænkte ikke på solceller dengang vi lagde det op.

Vi kunne også lægge det på huset. Men som det ses af luftfotoet og fra vejen så har vi 5 velux vinduer i tagfladen. Der kunne jo strengt taget godt ligge en række paneler oven over viduerne men argumenterne imod:

  •  Vi har udnyttet loftet til kip. Inverteren ville komme til at sidde inde på hemsen og tage plads og støje. Selvom det ikke er den store støjkilde så er der blæsere i langt de fleste invertere og de støjer op til 50-60dB. Med hemsen i åben forbindelse ud til stuen ville det måske blive træls.
  • Det nye tag er lagt uden undertag og der ville skulle skåres ud i tagstenen for at få beslagene ud. Gør os usikre på tagets tæthed
  • Dampspærren skal brydes for at få kabler igennen og vil blive svær at tætne igen uden at fjenre gipsblader etc

Ulemperne ved at placere solcellerne på udhuset er

  • Begrænset plads på den store tagflade mod syd – alternativet er den endnu mindre sydflade på den nordlige længe.
  • Træet i forhaven kan give lidt skygge til efteråret mens der stadig er blade på træet og solen står lavere
  • Der skal laves en helt ny undertavle i udhuset (dyrere)
  • Ståltaget er ikke et standardtag som forudsat i de mange tilbud der kommer ind ad døren.

Vi har valgt at lægge det på udhuset.

Montering

Solceller monteres oftest på et system af alu profiler. Først forankres profilerne i taget og så fastgøres panelerne til disse. Der er flere store producenter af profiler/beslag og jeg har kigget nærmere på Würth, Hilti og Wasi

For at udnytte tagfladen nåede jeg hurtigt frem til at det ville være en fordel at placere panelerne liggende. Derved skulle alu profilerne gå fra tagrende til rygning.

Würth

Jeg startede med Würth. De har et  beregningsprogram der er lige til at gå til. Valg din tagtype, indtast dimensioner og hvilken størrelse solpaneler du vil på taget og det kommer med et design incl materialelister. Det fortalte så også at jeg ville ligge på 175% af tolerancen for skruekantafstand. På godt dansk – der er ikke gods nok i mit tag til at bruge montageskrue type 1 M10x180 (der er den mindste i deres sortiment – 100mm metrisk gevind og 60mm trægevind).

Wurth har så ogs en Monteringsvinkel til ståltag ( 0865 998 8 ) men den er til vandret montering af skinnerne og kun op til 20grades hældning. De har også en blikskinne (0865 725 040 eller 0865 725 600 ) der kan nittes direkte på taget hvis det ellers er mindst 0,6mm tykt.  Vores er 0,5

Jeg overvejede så at montere deres adaptor vinkel direkte hvor skinner og lægter krydser. Den er 85mm høj, så panelerne ville kommer længere ned mod taget og belatningen på skruen og lægten ville bliver meget mindre end med den M10x180.  Men det giver stadig kun et befæstigelsepunkt ved hvert kryds.

Hilti


Jeg har også fået et tilbud baseret på Hilti beslag og med 12mm bolte der minder meget om wurth’s. Tror bare ikke det er en god ide med 12mm i lægterne når nu wurth mener det er 200% overskridelse af tolerancen at bruge sådanne. Hilti skriver også selv at der skal være 100mm gods i dybden. På trods af at sælger havde fået korrekte dimensioner på mit tag var der brugt nogle andre i den statiske beregning der skulle vise at det kunne holde.

Wasi

Deres standardmontage minder rigtigt meget om de to foregående, men de har en meget interessant profil: Trapezblechschiene 90 mm Breite, 60 mm Höhe

Den kan ligge i bunden af bølgerne på mit ståltag med en  3mm EDPM gummi mod taget. Den er så plads til at den kan få 2 skruer hver gang den krydser en lægte. Samtidig er den kun 60mm høj og dermed bliver den samlede løsning 25mm lavere end minumum med wurth vinklerne. Det giver så lidt ringere køling af panelerne, men er det jeg har valgt at gå videre med som den mest optimale befæstigelse til taget på udhuset.

 

Paneler

Da taget på udhuset er sorte stålplader skal solpanelerne også være sorte. Der er idag 3 teknologier, tyndfilm, polykrystalinkske og monokrystalindske. Tyndfilm og mono er pænest mens tyndfilm er knapt så effektive og kræver et større areal for samme ydelse. Så selvom prisen per kWp er næsten den samme for tyndfilm og monokrystalinske bliver det sidstnævnte pga den begrænsede plads på taget.

Sorte mono paneler er lidt mindre effektive end paneler med hvid baggrund da de blive lidt varmere.  Solcellepaneler fåes i en række standardstørreler baseret på antallet at enkelte solceller wafers/stykker de er samlet af.  Typisk er hver 125x125mm eller 156x156mm

Med  begrænset plads på taget er det på trods af valget af sorte paneler vigtigt at de effektive. Der fåes (almindelige) paneler der kan omsætte op til omkring 20% af solens energi til el, men de mest effektive er også temmeligt dyre. Så høj effektivitet til prisen var målet.

Med Danfoss Lynxplanner kan man lave et layout på taget og sammenligne effektiveten af forskellige paneler. Det er ikke en statisk beregning som med Wurth softwaren, men tager sigte på at vælge den optimale Danfoss inverter til en given kombination af paneler (der kan også læses andre invertere ind i programmet men kun danfoss’s egen er med når man downloader det)

På den måde kunne jeg nemt sammenligne forskellige gode tilbud på paneler i forskellige størrelser med hvad der er plads til på taget og få et skøn over den forventede årsproduktion. Samtidigt må det også gerne se pænt og harmonisk ud sammen med det eksisterende på taget.

Valget endte med at stå mellem 27 paneler i ~160×80 (72 solceller 195-200W) eller 21 paneler i  ~160×110 (96 solceller 250-260W).

Paneler fåes i mange andre dimensioner. F.eks er 250W paneler baseret  på 156x156mm wafers celler typisk 165x100cm. Altså smallere og højere den jeg har fundet mest interessante når leverandører (WASI beslag), pris og effektivitet taget med.

Har valgt 21stk ZN Shine ZX5M 255 W black

 

 

Inverter

Da vi vil genbruge det eksisterende kabel på blot 5G2.5mm2 til udhuset er det oplagt at vælge en 3 faset inverter for at minimere belastning per fase (og dermed tabet). Anlægget bliver alligevel så stort at det i Danmark vil skulle fordeles på mindst 2 faser.

Der er en positivliste med godkendte invertere her Der er ikke så forfærdeligt mange små 3fasede inverter.

Har valgt en Danfoss TLX Pro+ 6k med indbygget webserver. Det er hverken den billigste, har den bedste garanti eller den bedste effektivitet. Men generelt har jeg stor til tro til Danfoss og det var nok der gjorde udslaget. Og så var design jo nemt med Danfoss’s Lynxplanner software, selvom andre producenter oftest  har noget tilsvarende.

Kostal Pico 5.5 og SMA STP 8000TL-10 var også blandt de meget interessante.

 

Noter

*1 Skat har skabt usikkerhed om hvor store anlæg der må installeres under nettomålerordningen. Energinet.dk udlægning er loven er at enten inverter eller solceller må have en maks effekt på 6kWp, mens skat opfattelse er at der højest må være installeret 6kWp solceller (uanset deres orientering og dermed hvad de kan producere i praksis). Det giver mening at installere mere end 6kwp paneler da men så kan producere de 6kWp i et større tidsrom og derved få en større årsproduktion eller hvis panelerne ligger mindre optimalt. Lægger man dem f.eks på et fladst tag producer de kun 86% af maks og det kanb man så kompensere med et større areal (hvis altså skat ikke får ret). 2012.06.11 har skatteministeren udtalt:“Skatteministeriet er i kontakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om en ud-vidende fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e. Den udvidende fortolkning vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, således at der ved begrebet ”installeret effekt” forstås, at der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet. Fortolkningen indebærer, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kW.
Skatteministeren sikrer en udmelding af ovenstående udvidende fortolkning.” Dvs Skat er sat på plads.