Pendlerduellen

Vejdirektoratet står bag en konkurrence der sætter fokus på hastigheden på motorvejene.

http://pendlerduellen.dk/

For at deltage i konkurrencen skal man have en mobil med GPS og lade sig overvåge.  Overskrider man ikke hastighedsgrænsen giver en logget motorvejs tur 100 point (index score) mens en overtrædelse på 30% resulteter i 0 point.

Ens samlede point (index score) er så et gennemsnit af de loggede ture.

Hovedgvevindsten er en tur til Le Mans i en lånt Aston Martin DB9  – ikke så ringe endda 🙂 Så hvorfor ikke deltage … Har en nokia 5800 med GPS der skulle være kompatibel og kører alligevel ikke for stærkt (pudser glorien – ihvertfald ikke ret meget …)

Desuden synes jeg det er lidt sjovt at kigge på en gps log og sammenholde med virkeligheden. På mc’en har jeg en garmin gpsmap 60 der altid logger og her var en nem online måde at bruge telefonen da den gamle garmin ique jeg bruger i smarten ikke kan logge ret lange ture.

De havde i starten problemer med at få teknikken til at virke og 20/11/2009 kom der så en softwareopdatering til mobilen.

Men det er stadig ikke helt godt som billedet herunder illustrere.  

penderduellen.dashboard-route.2009.11.24-9.04-DinFart

Indenfor 1 km (61km på grafen) er jeg logget til 109 > 157 > 109 km/t – Og det i min Smart 0,8.  Jeg har klippet før/efter hastigheden ind over billedet

Den viser også at jeg ved 55km skulle have været oppe på 127km/t.  Ovenstående værdier kunne man jo nok nemt komme til i en DB9 – men i en smart diesel nope. Desuden kørte  jeg hele strækningen med fartpilot på 109-110km/t (på nær ved vejarbejderne*). Så selvom hastigheden da har varieret lidt så har den på intet tidspunkt været i nærheden af de 127 og da slet ikke 157 (Det vil kræve en tur ned af møns klint)

* Af hastighedsgrafen er det også ret tydeligt hvor der var vejarbejde og jeg slog fartpiloten fra. Ellers ses det også at jeg på motorvej holder en meget konstant fart mens den var mere svingen på landevejen fra odden til holbæl og så selvfølgelig igen da jeg ramte ring 3

Så selvom intentionerne med kampagnen er gode nok så vil det kræve lidt filtrering på GPS resultaterne for at få det til at passe med virkeligheden. Tror ikke GPS’en i min telefon er så meget værre end gennemsnittet til at holde et ordentligt signal. De fleste har nok oplevet at hastigheden kan hoppe lidt under broer og lign.

Desuden får deres server ikke altid registeret motorvej som motorvej som eksemplet herunder viser:

penderduellen.dashboard-route.2009.11.24-6.31