Grundplan – 1.sal

Dette er grundplanen som vi fik byggetilladelsen på – sammen med en .

Grundplan 1.sal
Grundplan 1.sal

Huset er 128m2 i grundplan. De små sorte firkanter er stolper der bærer langsgående remme. De gamle skillevægge stod helt derinde så der ikke var skråvægge.Ved at trække skunken ud så væggen kun bliver 1 meter (til gammelt gulv) blev der 90m2 førstesal. Samtidig blev der plads nok bag stolperne under skråvæggen til man kan have en seng der (Den stolpe der er fjernet i soveværelset er fjernet før vi købte huset – så den undlod vi at sætte op igen).

Indretningen blev også meget styret af de gamle skorstene. Den vestlige har vi bevaret da vi bruger den til brændeovnen i stuen. Da en skorsten skal kunne inspiseres af en skorstensfejer gik det ikke at gemme den væk, så  løsningen blev at lave to værelser ved at lade 3 skillevægge mødes mod den. Se mere på linket skorsten

Vi ønskede også et badeværelse deroppe. Her var problemet så installationerne. På tegningen herover ses et par grå firkanter i badeværelset – Det var placering af den gamle østlige skorsten. Der er teknikrum ved siden af den i stueetagen så ved at sløjfe skorstenen kunne vi føre installationerne der. Dvs der var nem adgang til vand, men ikke noget afløb. Løsningen blev også at fjerne skorstenen i stueplan og soklen under denne. Det var hårdt og  forsigtigt håndarbejde da den var støbt med en god blanding marksten. Og forsigtig da der på den ene side af soklen er støbt gulv med gulvvarme og alle rør til teknikrummet kommer igennem til den anden side. Men Danboring kunne så udefra styre en boring de 6meter ind under huset og ramme midt i udgravningen på ~40x40cm.

Yderligere forklaring. De lyseblå rectangler er radiatorer. Den sydlige i stuen endte vi dog med at sætte på væggen mod soveværelset nord for badeværelset.  El er stort set som skitseret. [S]tikkontakt, [L]ampeudtag og de blank til antenne og netværk. T/R er gamle rør med antenne til stuen og tlf et rør fra et gammelt tlfstik. De røder rammer i den nordlige skunkvæg er husets eltavler i flugtvejsskabe (der sidder stort set glat med væggen). Den midt i huset var (omtrent) etableret, mens den vestlige  indeholder de gamle installationer der tidligere hang indvendigt på en endevæg. Dvs måleren er flyttet men der er så kommet ny hpfi og automatsikringer Stikledningen blev forlænget (med pressemuffer og krymp) og skubbet ud i hulmuren igen og  ind i den nordlige skunk. Der var også enkelte gamle samledåser på lofter som skulle sløjfes. Det blev klaret ved også at forlænge de kabler (også samlet med pressemuffer og krymp).

Og snit af gavlen set fra stuen mod vest

Gavl 1.sal mod vest
Gavl 1.sal mod vest

Det ses at vi har valgt at lave det konstruktionen med varm skunk – altså isolere hele vejen ned langt tagfladen. Det er gjort for at kunne udnytte den lille skunk til at trække installationer i. Var f.eks meget anvendeligt da vi satte en parabol op og ligeledes da vi fik omgravet telefonledningen (den var fra jysk telefons tid og fra før man brugte parsnoede kabler. Det nye kabel har jeg kunnet føre ubrudt fra gravstenen ved skel mod vest op igennem hulmuren og på lags i den sydlige skunk).

Grundplan

Landinspketørtegningen har jeg tegnet ind i Acad – Både for sjov, men også for at have noget at tegne videre på i forbindelse med byggetilladelser, ansøgning om dispensationer (for fredningen ) osv.


Grundplan i Acad

Klik på tegningen for fuld opløsning.

Det er så de bygninger vi har tilbage. Den lille sorte er drivhuset

Landinspektørtegning

Det er ikke meget papir vi har på huset.  Det kunne ellers være interessant med original plantegning osv.

Men vi har denne landinspektørtegning fra  197x.


Landinspektørtegning

Det er meget godt at der kun var det ene udhus tilbage. Af naboerne har vi fået at vide at det andet store udhus var i meget ringe stand. De forrige ejere rev det ned i slut 90’erne og murbrokkerne endte som underlag til en nabos vej.

Det meste af tømmeret var her derimod stadig, men var efterhånden knapt nok værd at bruge som brænde. Det havde ligget i årevis nord for det resterende udhus i årevis. Godt nok lidt afdækket med presining og metalplader men var alligevel ved at gå til.

Btw så har jeg tendens til at kalde alle dem vi kan se til for naboer – ikke bare dem matriklen stoder op imod.