Brændstofforbrug

http://www.spritmonitor.de/ taster mange ind når de tanker. Man kan nemt søge på bestemte biler og der danne sig et godt billede af hvor langt en bilmodel reelt kører literen.

Aktuelle køretøjer

Spritmonitor.deYamaha XT660Z ABS Tenere, 08.2013 –

Spritmonitor.deSkoda Superb Combi Greenline Elegance 1.6 TDI CR DPF, 06.2011 –

Spritmonitor.deSkoda Citigo Style 1.0 60 ASG 5d, 02.2017 –

Klik på brændstoflogoet for at komme til bilen.

 

Tidligere køretøjer

Spritmonitor.deSmart ForTwo 0,8 CDI Pure Komfort, 04.2009 – 02.2017

Spritmonitor.deYamaha XTZ750 Super Tenere, 04.2006 – 09.2013

Spritmonitor.deCitroen C5 Weekend 1.6 HDi Elegance, 03.2007 – 05.2011

Spritmonitor.deAprilia Leonardo 150, 08.1998 – 5.2010

Spritmonitor.deYamaha XT600Z Tenere, 10.2003 – 6.2009

Spritmonitor.deFiat Punto Van 55, 4.2008 – 5.2009

Spritmonitor.deSkoda Fabia Combi 1.2 12v, 09-2004 – 04-2007

 

Tidligere køretøjer uden benzin regnskab

Mazda 626 2.2i GLX st.car. (7p), 12.2000 – 09-2004

Mazda 626 2.0 GTi, 01-2000 – 12.2000

Ved hvilken temperatur bliver hardware til software ?

Super Tenere’en har fået ny udstødning i vinters (ja min vinter har trukket noget ud). I aftes i lunt vejr hjem ad motorvejen fra århus blev det lige varmt nok for blinklyset.

Den nye udstødning sidder lidt tættere på cyklen end standard udstødningen (og den sebring jeg havde på før). Det var også en af årsagerne til valget af GPR’en, da jeg efterhånden længe har haft planer om at få lavet nogle alu sidstasker til cyklen og de skal ahs til den samlede bredde så langt ind som muligt.

Blinklyset er i forvejen flyttet noget op med beslaget til Hepco+Becker sidetaskebeslaget. Resultatet var ihvertfald som det ses på billedet.

Ikke at jeg ikke er klar over risikoen ved varme udstødningsgasser. Det lærte jeg tilbage i 1999 hvor jeg satte ild til en smid-over-sidetaske.

Men er der nogen politikkere der mangler varm luft at puste løfterne på med så er xtz’en leveringsdygtig …

XTZ, 78000km service

Så var det ved at være tid til service igen og DID530VM kæden har holdt 28000km. Kunne måske godt holde lidt endnu, men lejet under kædetandhjulet var også gået så jeg skulle alligevel til at skille ad. Gummiklodserne i baghjulet til så også ud til at have kendt bedre dage (slør). Dem skiftede jeg ellers sidst sammen med kædekittet. Så de har kun holdt 28000km. Det nye kædekit er et DID 525ZVM der burde være lidt så stærkt som det gamle 530. Kedo kan ikke længere levere et 525 tandhjul med 46 tænder. Så istedet for at ændre gearing blev det et (dyrere) alu bagtandhjul

Men for at skifte en endeløs kæde på XTZ’en skal bagsvingeren af. For at få bagsvingeren af skal olien af.  Og det burde jo være ligetil…. Men desværre var den nederste bolt på støddæmperen helt irret fast i linksystemet. Det er også den eneste bolt dernede der ikke er smurt med smørrenipler. Så jeg endte med at bore den 12mm bolt ud og fik derved også beskadiget linket lidt (ramte ud i alu’en da jeg  ikke havde boret centreret 100%

Heldigvis koster et nyt link ikke  meget på ebay. Jeg var så også heldig at få et hævekit med. Det består blot af de stykker laserskåret rustfri 5mm plade der er 6mm kortere end de originale.

Nyt Varta batteri – det gamle er mindst 4år gammel og synes ikke det virkede helt frisk mere.

Jeg havde også for længe siden købt en hydralisk bremselyskontakt (Kedo 40949) . Fik den aldrig monteret på XT’en men det er samme elendige kontakt på XTZ’en. Den sidder nærmest under motoren og får alt skidt og møj som man passerer – og så holder den hurtigt op med at virke … Så da bagbremsen alligevel begyndt at hænge  lidt så den blev rengjort og fik nye gummipakninger.  Bremslyslontakten skrues blot i istedet for en banjo bolt – og bremselangen fra 1993 erstattes af en stålarmeret fra www.slangespecialisten.dk .

2010.09.14_bremsekaliber

McCoi kædesmøren har jeg kørt 20000km med – med smøring ved fortandhjulet. Synes dog det sviner mere gearpedal etc end jeg huske fra xt’en hvor jeg smurgte ved bagtandhjulet. Jeg har tidligere forsøgt at smøre bagtandhjulet med en loobman – uden den store succes ..

Se McCoi pumpe og
Loopman og kanyle ved fortandjul

Nu har jeg så prøvet igen med et kobberrør, patentbånd og en nål. Denne gang sidder det næsten helt skjult, og kan forhåbenligt tåle lidt grusvej. Pumpen har jeg ikke flyttet på.

2010.09.14_kædesmører1-2

2010.09.14_kædesmører2-2

XTZ, højere styr

Nogen gange er bare lige bare ikke lige sådan lige …

På min super tenere havde jeg egenligt længe ønsket mig et højere styr så jeg havde en chance for at nå ned til det når jeg står op. Havde egenligt regnet med at “bare” at skrue nogle styrforhøjere på, men havde da indset at jeg jo nok alligevel skulle rode lidt med kabler, ledninger og bremseslangen hvis det skulle nå…

Så da jeg var til åbent hus en aften hos DinMC faldt jeg over et Fehling styr. Det var jo ikke dyrere end et sæt styrforhøjere og så fik jeg en tykkere “hønsepind” til GPS’en

Det så meget rigtigt ud holdt på ST’en – Det skulle nok give den højde jeg manglede …

Nå da jeg så havde fået det hjem kiggede jeg jo lidt mere på det – Højden på 16cm så stadig rigtig ud. Det originale er ca 10. Men så var det lige det med bredden. 90cm var helt sikkert for bredt (originale er 79cm) – Godt nok er jeg lidt bredskuldret, men alligevel …

Så jeg startede med at skære 5cm af – Det kan jo ikke gå være end at jeg kan korte yderligere af hvis det er for bredt…

Så skulle det bare sættes på…  Og jeg valgte at køre det i garagen istedet for i hobbyrummet – Døren derind er under 80 og det er lige lala at vinkle ST’en igennem med det originale …

Hvor svært kan det være ? En formmiddag senere havde jeg alt kåbe, plast og tanken af og var stadig ved at undersøge hvordan jeg fik kabel nok op til styret … Forresten ikke alt plastik var af – De to sider på værktøjsboksen over bagskærmen sad der stadig …

Det blev så en uge i bil til arbejde – i det fineste mc vejr …

Så blev det skruedag igen. Og nu skulle det være. Af med luftfilterboksen og “rygraden” i ledningesnettet kunne rykkes nogle cm fremad. Sammen med en alternativ føringvej kom også kablet til lyskontakterne til at kunne nå.

Det lykkedes også at føre bremseslangen så den kunne nå helt til fuldt styrudslag (Og den stålarmede slange jeg har liggende men endnu ikke fået monteret er nu for kort …)

Så var det lige at få samlet mit Touring cockpit. Jeg havde selvfølgelig måtte klippe nogle lodede ledninger for at skille det af …

Så var det bare lige at stripse det hele sammen igen og sætte kåber, tank og lygter på igen. Det blev den gamle forlygte til Bilux pærer (pt halogen med bilux fatning) da jeg ikke havde fået lavet et adapterkabel til alm H4 pærer som dem i min extra lygte… (Så vidt muligt undgår jeg at klippe i ledningsnettene på mine cykler – så hellere lave et mellemstykke med de rigtige stik på)

For længe siden havde jeg på ebay købt et ekstra sæde der var ompolstret og noget tykkere end det originale. Det kom også lige på og så var der ikke længere helt så langt op at stå.

Siden jeg satte varmehåndtag på har jeg kørt med nogle originale håndtagsbeskyttere. Men jeg havde jo også lige nogle lidt kraftigere liggende der er skruet ind i enden af styret. Den venstre var der fint plads til men den højre kunne ikke være der. Den havde en flap op som beskyttekse af beholderen for bremsevæsken… Igang på filebænken og den kom til at passe …

Og så gik der sørme yderligere en 1/2 dag med det … Men det virker. Dog føles gummibeslagene hvor styret er gjort fast til den øverste gaffelbro nu for slaskede… Det 5cm bredere og 6cm højere styr gør at men kan lægge flere kræfter derned og det kan det gamle gummi ikke honorere … Kedo har selvfølig også sagerne 🙂

XTZ, McCoi kædesmører

Som jeg har skrevet mange gange – mc livet er for kort til at spilde tid og kræfter på at smøre kæden manuelt…

Et kort resume. Min lille aprilia har kilremstræk der sidder godt i læ for naturens luner. Den holder uden service op mod 20000km, så da jeg fik XT’en var det med kæde jo et træls beskidt arbejde.

Så på Xt’en kom hurtigt ret hurtigt en McCoi (05/2004) og dem har jeg kørt mere end 47000km med.
Se:
McCoi hjemmeside
Galleri: McCoi på XT

Men McCoi en jo ret dyr (godt 1000kr) så jeg prøvede til en start med en Loobman på XTZ’en. Men påføreren sad for udsat og jeg lavede så et setup med en kanyle ved fortandjulet istedet for bagtandhjulet.
Se:
Loobman hjemmside/

Blog post om Loobman

Galleri: Loobman på XTZ

 

Det fungerede ok, men alligevel havde jeg en tendens til enten at få smurt for meget eller for lidt. For meget sviner omgivelserne og for lidt er ikke godt for levetiden på kæden.

Så der skulle en McCoi på for at få det automatiseret.

2004 McCoi

– Smøring for hver x meter – valgt på 16trins omskifter

– Regnsensor – ved regn øges smørringen (ca en fordobling)

11/2007 McCoi 2.6 STK-T-07

Den har desuden

– Hastighedskompensering. Ved “høj” hastighed øges smøringen (12,5% ved 100km/h 25% ved 130km/t osv).

– Regn mode udvidet så der udover at smøres oftere også pumpes mere olie ud.

– Efter mindst 5km regnvejr ekstra smøring for at genopbygge oliefilmen på kæden.

– Manuel cross mode. Her smøres med 8 gange mere olie end i normal mode.

– Integreret styring af kontrolleds. Regn/cross mode og når der smøres.

– “Teach mode” for justering af hjulomkreds – tidligere hardcoded i programmet.

Ja fuldstændigt overkill for at smøre en kæde, men når først hardwaren er der kan man jo nemt gå over gevind i softwaren. Koden er også tilgængelig så det er bare at hærge løs hvis man vil havde den til noget andet …

Det var helt tilbage i marts at jeg fik købt byggesættet, og ret hurtigt efter at jeg fik det loddet sammen. Men først her i starten af juni at jeg fik taget mig sammen til at montere det.

Men det vigtigste – smøringen via fortandhjulet virkede fint med loobman’en så det skulle bevares. Dernæst var det med at finde plads til pumpe, tank og luftfilter således at det ikke ville kunne stå olie i slangen efter pumpen. Med Loobman’en havde jeg en vandlås som jeg ofte fik tømt ud på tandhjulet når jeg parkerede på sidestøttefoden. Og dermed dryp på jorden …

Løsningen blev pumpen på ydersiden af batteriet.

k]

Ved at flytte lidt på relæer og sikringer kunne jeg få plads til tanken lidt længere bagude, og luftfilteret førte jeg op ved siden af spændingsregulatoren.

Cockpittet havde jeg tidligere forberedt med en omskifter til cross mode, og ny skulle der så lige et par extra lysdidoder. Ved at dreje knapperne fik jeg plads til dem alle.

Reed kontakten har jeg jo erfaringen med skal sikres grundigt mod fugt. Så ledningen til den blev loddet og betrukket med krympeflex med lim – ligesom det har virket fint på XT’en. Men imens jeg rodede med monteringen af den blev jeg for hårdhændet og fik den ødelagt.. Så var gode dyr rådne for jeg skulle jo gerne se at blive færdig og der er ikke mange elektronik forretninger i nærheden – og jeg kender ihvertfald ingen med søndagsåbent. Heldgigvis komme jeg i tanke om reedrelæet fra den sigma cykelcomputer jeg bruger med flowmåleren… Så 1/2 time efter var det også på plads.

Printet fik jeg plads til på indersiden af tanken bag venstre frontkåbe. Den sidder med selvklæbende velcro og ledningerne med strips så selvom velcroens lim skulle slippe løber den ingen steder. Det er dog ikke så optimalt et sted da det ikke er til at komme til den – f.eks for at justere på smøringen.

Mandag nåede jeg lige en hurtig tur og kontrollerede at det også virkede efter hensigten efter montering og ny har jeg så også kommet på tværs af landet og det ser stadig rigtigt ud…

På todo sedlen står så blot at designe og implementere min egen boardcomputer der lige samler det mest nødvendige i en enhed. Der skal selvølgelig være kædesmører, flowmåler og styre varmehåndtagenee – forruden at måle temperaturen på vand olie, og selvfølglig også en olieniveauskontrol. Det hele bygges i det originale instrumenthus så dets funktioner skal også erstattes (speedometer, omdrejningstæller og advarselslamper)

XTZ, TKC80

Så er første dæt færdige på xtz’en – helt færdige. Det blev til 13770km

(Til sammenligning holdt Michelin Anakee 15400km)

Bagdækket er nu nede på lige knapt mm mønster på midten. Så det er længe siden de har været anvendelige på løst underlag men på asfalt betyder mønsteret ikke så meget.

Fordækket har “masser” af mønster men det er blevet slidt temmelitg ujævnt. Midt på dækket er der skiftevis en knop lige for og 2 lidt forskudt. Knoppen man kører lige på holder meget bedre end de 2 man kører på kanten af så der er 5mm forskel i højden på dem.

På slangen og indersiden af dækket kan man også se at dækket arbejder. Der var i overfladen på slangen slidt knopmøsnter og ligeledes på indersiden af dækket.

Billeder følger.

Der er kommet tkc80 på igen – ligesom jeg har på XT’en

XTZ, Så har jeg prøvet at køre tør …

… men der var planlagt og jeg havde 1liter extra med.
 
Super Tenere’ens tank er opgivet til 26liter men fylder man den til kant kan der være noget mere. Benzinhanerne er de klassiske med rør i 2 længder. Normalt tapper man af de lange og kan så skifte til reserve hvor man så tapper fra de korte rør. Tilbage i tanken er der så en lille sjat, som man kan forsøge at ryste ud hvis man har behov for at vride de sidste km ud.
 
Nu har jeg jo en benzinmåler på og idag skiftede jeg til reserve kort efter at have brugt 25liter. Officielt er der så 6 liter i reserve og det skulle efterprøves.

Da den begyndte at sætte ud trillede jeg ind på en rasteplads og hældte 1/2liter på. Dernæst kørte jeg til næste tankstation (4,2km) og tankede 30,31 liter. På 4km har jeg nok brugt ca 2,5dl så praksis er at jeg kan udnytte 30,5 liter af de 26 🙂
 
Det betyder så også at jeg kun kan bruge 5,5 af de 6 liter der er opgivet som reserve. Da jeg havde tanken fuld af vand for at bore lufthullet op erfarede jeg at der var en del tilbage der ikke nemt lade sig tømme ud – så det skal nok passe med 5dl.
 
Benzinmåleren tilter lidt når først der kommer luft med igennem – Så på denne tankfuld har den målt 1,1% for meget.
 
Ved at kunne bruge hele indholdet så er min rækkevidde over 500km – Det er da ganske pænt og foreløbigt har jeg droppet ideen med at supplere med hæktanke.

XTZ, glasfiber kåber

Original plastik er dyrt – og ikke til at få brugt mere. Ihvertfald ikke til en god pris …

Så der er flere der laver replica i glasfiber.

Spanien

http://www.motorhead.es/index.php?pag=catalogo2&cat=1&marca=YAMAHA&modelo=SUPER%20TENERE%20750%2089-03&ref=499

Motorhead.ES.panels.front

Motorhead.ES.panels.side

Til 210€ for front og 105€ for siderne.

Frankrig

Hvis de samme de er her: http://www.poly26.com/carenage-moto-tuning-yamaha-750-super-tenere-1989-2003_5-120.html?poly26=cd7877e5992d75526b66f32343162866

til 183€ front og 92€ for siderne.

UK

http://www.skidmarx.co.uk/prices_road_bodywork_yamaha.htm

RF14072011 XTZ750 Std. Headlight Fairing 70.25£
RF14072021/2031 XTZ750 Lower Fairing Panels (each) 70.50£
RF14072101 XTZ750 Std. Full Fairing 170.50£
£310 for a makeover which doesn’t include front mudguard, tank, or rear panels

Ebay.co.uk MadbikerF1

£50 a piece

madbikerf1.panel,front.left madbikerf1.panel,front.right

madbikerf1.panels.side

Chile: [mangler opdate]

XTZ, Touring Cockpit

Der er jo nogen små bekvemligheder der er rare at have på en motorcykel – varme i håndtagene kan man jo næsten ikke leve uden på disse breddegrader, men så kommer der jo også lige det andet skrammel som gps, benzinforbrugsmåler osv.

Men det skal jo også kunne betjenes og det er ikke ligetil at få plads til det hele på styr og/eller i kåben –

Så da jeg skulle til at montere en alternativ regulering til varmehåndtagene (fra Enduro Stammtisch) lavede jeg det om.

 

Jeg skruede 2 vinkelbeslag på sammen med styret – så var der noget at gøre en plade fast i. Men jeg havde ikke lige noget der egnede sig som plade så det kom til at bestå af 4 vinkler som jeg svejsede sammen.  Synes selv resultatet blev hæderligt, selvom en alu plade nok ville have været mere elegant.

Fra højre er først potmeteret til at justere varmen til håndtagene. Til venstre for den afbryderen til samme.  I Princippet kunne jeg blot skrue helt ned for varmen, men ved at sætte en afbryder på kan jo lade varmen stå på et passende komfort niveau. Lysdioden blinker i samme takt som strømmen – så ved halv kraft er det ca 1s med strøm, dernæset 1s pause.  Måske jeg bliver træt af blinkeriet…

Dernæset er det afbryderen til kørelyset, og den sidste skal bruges sammen med en McCoi kædesmører til crossmode – altså til at små extra meget ved kørsel på grus eller i virkeligt kraftigt regnvejr. Der kommer så også et par lysdioder til den. En for aktiv pumpe, og en for wet-race (øget dosering i regnvejr)

GPS’en har så måtte rykke længere til venstre og cykelcomputeren er kommet helt ud til koplingshånden. Det er nok også kun midlertidigt for kræver ikke betjening under kørsel. Måske den skal helt til højre istedet så der bliver plads til nogle knapper ved venstre hånd (f.eks til en roadbook).

Alt strøm til ekstraudstyret trækker jeg direkte fra batteriet via et relæ. Relæet trækkes så af pos. lyset.

Det meste strøm er fordelt under panelet – med en forgrening fra en til 4. Først er ledningerne loddet og så en krympeflex med lim omkring

(Det hvide stik er et det standard der var med saito varmehåndtagene).  Dernæst endnu en krympeflex til at stabilisere samlingerne mere.

Så kan der ihvertfald deles strøm ud til lidt af hvert … Jeg havde egenligt sendt min kone i Biltema efter en vandtæt sikringsboks.  Planen var at bruge den som fordeler og med en sikring per forbruger. Men den var udgået 🙁

På todo sedlen stadig står at flytte strømmen til GPS’en så den også får strøm med slukket motor. Men det skal også et par dioder og en stor kondensator til. For ellers slukker GPS’en når jeg bruger starteren. Min Garmin GPSmap 60scx kan køre på langt mindre end 12v, men spændingsfaldet bliver alligevel for stort for den.

Der kommer hurtigt en værre kabelsalat ud af det – og bare de småting jeg har rodet med har taget mange timer… Og tænk hvor meget der skal til hvis man skal have en rally cykel sat op med roadbook, nødradio/transpondere osv..

XTZ, Kørelys

Min Super Ténéré er en 1993’er der oprindelige er solgt til Italien. Ikke at der er store forskelle på modellerne iforhold til hvilke lande de var bestemt for, men der er en håndfuld varianter af lyset.

  • I nogen lander er der kun positionslys i den ene forlygte andre i begge. 
  • I nogle lande er der nærlys i den ene side og fjernlys i den anden – i andre er begge med nær- og fjernlys
  • I nogle lander er den med H4 pærer (std bil halogenpærer – P43T) mens den i andre er med alm glødepærer med bilux fatning (P45T), bajonet (BA20d) eller en kombination med H1 og H1.
  • Alle baglygter er btw med to 5W/21W i BAY15D fatninger

Standard er billedet nederst til højre. Den har positionslys og nærlys i venstre lampe (H4) og fjernlys i højre (H1).

Min er en italiener med positionslys i begge lamper (BA9s) og 35/35W glødepærer med bajonetfatning (BA20d). Ulempen er at de alm glædepærer ikke giver ret meget lys.

Man kan dog få halogen lamper til samme fatning. F.eks nogle Bosch 35/35W eller her en oem 35/35W fra en dansk postordrebutik. Men f.eks Ex-Technik kalder dem for semihalogen så jeg de er måske ikke på højde med rigtige halogener mhs lysudbytte mens skulle være væsenligt bedre end alm glødepærer – og de har dem i 45/40W og lidt extra effekt i forhold til 35/35W giver jo nok også lidt mere lys. Dem skal jeg nok også have prøvet på et tidspunkt.

Så jeg har længe snakket om at forsøge at få mere lys, men også at øge synligheden om dagen ved en anderledes lygteføring.

Samtidig her super ténéré’en jo et design luftindtag i siderne af frontkåben. Så da Biltema havde nogle led lamper på 35mm med 18 dioder besluttede jeg at nu skulle der være – men så var de udsolgt eller udgået 🙁

Til gengæld havde Bilka noge meget kraftige 50mm med 3x1Watt led’s… Hmm sådan nogle måtte da kunne mosles ind. De har en spredning på 15 grader så de nok mest velegnet som kørelys da jeg forbenter at det er for stor spredning til at oplyse noget vej af betydning.

 

 

 De er bare ikke nemme at gøre fast. I de fleste lamper clipser man dem fast ved frontglasset. Altertivt er en fjederklemme omkring halen ved fatningen. Ingen af delen var ligesom muligt. Så de er limet i med silikone … 7-9-13 håber det holder…

Hvordan lyser de så – ja jeg synes de er ganske kraftige. Ikke xenon ondt i hovet kraftige, men de giver da et ændret lysbillede. Ved lav fart kan jeg også få glæde af at de oplyset godt og bredt umiddelbart foran  motorcyklen – altså området nærere end det der er oplyst af nærlyset .

Først et billede af kørelys sammen med positionslyset.
[Siden billedet har jeg skiftet glødepærene til led’s – så er pos. lyset lige så hvidt som ekstralygterne]
 

Og her et sammen med nærlyset:

Og det tredie sammen med fjernslyset – Dette er taget 15-20meter væk for ikke at overstyre kameraet helt:

Jeg følger op med nogle billeder i dagslys. 

Btw ja jeg ved at der på et motorkøretøj kun må være godkendte lygter. Det er disse LED’s ikke. Så de er ulovlige at have monteret. Ja det er ikke et spørgmål om de er tændt eller ej, men standard bødetaksten for en ikke godkendt lygte er vist 500kr.  

Update 2008.03.31. Og det blev dag – her er et billede sammen med nærlys.

Ole M på usenet news:dk.fritid.motorcykel:
> For pokker da... tænk hvis du kom til at blænde
> nogle bilister.

Nu ved jeg ikke lige hvordan ovenstående er ment og hvor meget ironi eller sarkasme der er puttet i ..

Kører jeg landevej i bilen begynder modkørende ofte at blinke af mig på mere end 500meters afstand. Mit lys kan umuligt blænde på den afstand men åbenbart er der lys nok til at de finder det generende – og jeg blænder da også ned øjeblikkeligt når en modkørende blinker til mig.

På XTZ’en med bilux lygterne er det ligefør jeg slet ikke behøver at blænde ned. Jeg gør det da normalt men det sker jo nogen gange at jeg ikke lige er opmærksom på at nefa’erne er på  fjernlys (Der er så ringe lys at jeg ofte forsøger at blænde op selvom jeg har fjernlyset tændt). Men når jeg glemmer fjernlyset har jeg ikke været ude for at nogen har blinker af mig på mere end 100meters afstand – konklusion. Der er ikke ret meget lys – heller ikke i fjernlyset.

I dagtimerne tror jeg ikke på at LED’s kan genere nogen – medmindre de sidder lige foran og stirrer direkte i dem. Så jeg regner med at køre med dem som kørelys sammen med positionslys. Det giver et lidt afvigende lysbillede som jeg håber er mere synligt end de originale lygter. I Lygtetændingstiden skal der selvfølgelig føres nærlys og blændes ned for ekstralygter som tågelygter eller fjernlys ved møde med modkørende.

Hvis jeg var ligeglad med om jeg blændede nogen monterede jeg da bare 2x50W xenon istedet for de almindelige pærer – men det kan mig bekendt ikke gøres lovligt på en motorcykel i Danmark. http://www.hid50.com/

Hella har nogle små 35w xenon kørelys og tågelygter som også næsten ville kunne mosles i
kåben http://www.rallylights.com/hella/Micro_DE.asp

Mine LED’s er selvfølgelig heller ikke lovlige – men som extralygter kan de jo slukkes… Det vil knibe hvis jeg erstattede de lovpligtige lygter med alternativer.

Btw har jeg også gode erfaringer med en at køre med en frankofil gul H4 pære på XT600Z’en – Det giver også et afvigende lysbillede og derved lidt ekstra opmærksomhed. Den er dog brændt ud efter 50000km og pt sidder der en alm hvid – Den skifter jeg nok igen til en gul eller finder på noget andet …

 

2008.09.23 UPDATE

XTZ’en har nu fået de omtalte oem halogen pærer med bajonetfatning. De er bedre end glødepærerne men ikke noget revolutionerende. Så til vinter ombygger til H4 pærer – lamperne er købt. Og så er det bare at beslutte om det skal være med xenon eller ej … Når BMW kan sælge mc’er med xenon uden niveau regulering skulle det vel også kunne tillades på ældre mc’er …