Træterasse

Hen over sommeren 2007 lavede vi en træterrasse ved gavlen mod vest. Det havde været planen længe – og længe før vi lavede stenterasserne. Nok faktisk siden vi tilbage i juni 2002 var herude første gang og så mulighederne.

Vestgavl 2002

Men det er nu rarere at gå ud på en træterasse i bare tæer end på sten. Desuden ville vi have dem i niveau med gulvet i huset.

Næste issue var størrelsen. Den skulle være i husets bredde, men hvor langt ud i haven ?

Vi var enige om den ihvetfald skulle være stor nok og endte med at taget rødtjørnen med istedet for at stoppe på indersiden. Den giver om sommeren lidt skygge og så slipper jeg også for at klippe græs omkring træet. Samlet blev terrassen 9,60×6,5meter.

Vi valgte at støbe bjælkesko ned til at bære den. Måske en trykimprægneret stolpe ville kunne holde længe nok, men med støbte punktfundamenter ville træet ikke komme i berøring med jorden.

Terasse

Der var masser af rødder i jorden så selvom det var et stort motorbor vi havde lejet havde den besvær nok med at komme ned – Godt vi ikke havde planlagt at bore dem med håndkraft for så var vi ikkekommet igennem det den dag ..

Det normale er så bruge en bjælesko inde mod huset. Det have vi nok også gjort hvis ikke det lige var fordi vores sokkel er støbt med  marksten. Så var det nemmere at støbe de sidste fundamenter også.

terasse

Til at styre beton’en brugte vi nogle gamle tæpperør. Altså først en skovfuld beton i bunden og så sådan en 60-70cm Ø11 plastikrør der så også fyldes med beton.

Det første bjælkelag skruede vi på stolpeskoene og det hele klodsede vi op i vatter. Og så var der lige noget mere jord der skulle graves væk mellem bjælkerne. Ja det havde været nemmere hvis vi havde ladet rendegraveren der var herude i maj måned om lige at skrabe af her. Det tager alligevel nogle timer med skovl og trillebør …

Det første bjælkelag er 50×150 høvlet for hver 1,4 – 1,5 meter (var billigere end rå). Vi kunne ikke få dem lange nok i trykimprægneret så de er samlet med sømplader. Vi lavede 4 punktfundamenter til hver, pånær hvor de skulle over en gammel støbt havegang (Den er ~20cm tyk og støbt med sten af forskellig størrelse. Den yderste meter fjernede jeg for at lægge stenterassen mod nord – og kunne ikke finde på nogle gode argumenter for at fjerne resten). Så bagved det støbte har vi sat bjælkesko på soklen (Noget skidt at få til at hænge fast)

terasse

Derover et lag et lag 50×100 høvlet med cc på 60cm. De 2 steder hvor terrassebrædderne skulle samles har vi lagt en ekstra så der er rigeligt at skrue i uden at skulle skrue for tæt på endetræet.

terasse

Vi overvejede meget om vi det skulle være trykimprægneret, lærk eller en mere eksotisk træsort til terassen. Vi endte med at kigge på mest på prisen og nøjedes med at lave det i tryk.
Så øverst 32×120 terassebrædder – der gerne skulle være 28mm høvlet (Trælasten brugte 3 forsøg på at levere de vi skulle bruge. For at minimere spild havde vi bestilt dem i 2 længder, og det kneb med at levere dem alle i samme tykkelse. Ikke så fedt hvis hvert andet bræt er 1-2mm tyndere end de andre)

Dem vi endte med er ikke 28mm men dog tykke nok til at det ikke gynger- og alle i samme tykkelse. Det plejer ellers at være iorden det vi har fået fra ArnoldD i møldrup, men de har fået et parti terassebrædder af tvivlsom kvalitet. Men der var da heller ikke problemer i at få dem byttet.

terasse

Men mange af detaljerne tog længere end beregnet. F.eks at få lavet en svævende konstruktion der var stærk nok til stolperne med rivenettet og kanten omkring træet.
terasse

terasse

Det er planen at rivenettet skal dækkes af planter fra et bed nedenfor.  Det er derfor at det hænger udenpå stolperne.

Og der skal læggen en kantflise mellem beddet og græsset. På det sidste stykke hvor der ikke er bed lægger vi også fliser så træet holdes fri af jord og der bliver en kant at køre græsslåmaskinen på.

Update: Her lige et billede fra sensommeren 2009.

200908terrasse

4 tanker om “Træterasse”

  1. Det hælder nærmest ikke, da vi ikke havde så meget højde at gøre med. remmene der går ud fra huset er i forvejen gravet ned, så vi er afhængige af vind og sol til at tørre terassen. Kommer der meget vand dræner det blot ned i rillerne. Ikke som på en sten terrasse hvor man skal styre vandet vej og gøre en indsats for ikke at få pytter til at stå i eventuelle lunker eller til at løbe mod huset. Stenterrasserne på nord/syd/øst side af huset har derimod fald fra huset. Det samme med terrassen syd for udhuset

  2. Lækker terrasse. Jeg skal netop i gang med et lignende projekt. Hvor meget har du ladet din terrasse hælde i forhold til regnvand?
    Esben

  3. Nydeligt lavet, det hul omkring træet.

    Men vokser træet ikke med tiden, så det kommer i klemme?

    Leif

Der er lukket for kommentarer.