XTZ, 78000km service

Så var det ved at være tid til service igen og DID530VM kæden har holdt 28000km. Kunne måske godt holde lidt endnu, men lejet under kædetandhjulet var også gået så jeg skulle alligevel til at skille ad. Gummiklodserne i baghjulet til så også ud til at have kendt bedre dage (slør). Dem skiftede jeg ellers sidst sammen med kædekittet. Så de har kun holdt 28000km. Det nye kædekit er et DID 525ZVM der burde være lidt så stærkt som det gamle 530. Kedo kan ikke længere levere et 525 tandhjul med 46 tænder. Så istedet for at ændre gearing blev det et (dyrere) alu bagtandhjul

Men for at skifte en endeløs kæde på XTZ’en skal bagsvingeren af. For at få bagsvingeren af skal olien af.  Og det burde jo være ligetil…. Men desværre var den nederste bolt på støddæmperen helt irret fast i linksystemet. Det er også den eneste bolt dernede der ikke er smurt med smørrenipler. Så jeg endte med at bore den 12mm bolt ud og fik derved også beskadiget linket lidt (ramte ud i alu’en da jeg  ikke havde boret centreret 100%

Heldigvis koster et nyt link ikke  meget på ebay. Jeg var så også heldig at få et hævekit med. Det består blot af de stykker laserskåret rustfri 5mm plade der er 6mm kortere end de originale.

Nyt Varta batteri – det gamle er mindst 4år gammel og synes ikke det virkede helt frisk mere.

Jeg havde også for længe siden købt en hydralisk bremselyskontakt (Kedo 40949) . Fik den aldrig monteret på XT’en men det er samme elendige kontakt på XTZ’en. Den sidder nærmest under motoren og får alt skidt og møj som man passerer – og så holder den hurtigt op med at virke … Så da bagbremsen alligevel begyndt at hænge  lidt så den blev rengjort og fik nye gummipakninger.  Bremslyslontakten skrues blot i istedet for en banjo bolt – og bremselangen fra 1993 erstattes af en stålarmeret fra www.slangespecialisten.dk .

2010.09.14_bremsekaliber

McCoi kædesmøren har jeg kørt 20000km med – med smøring ved fortandhjulet. Synes dog det sviner mere gearpedal etc end jeg huske fra xt’en hvor jeg smurgte ved bagtandhjulet. Jeg har tidligere forsøgt at smøre bagtandhjulet med en loobman – uden den store succes ..

Se McCoi pumpe og
Loopman og kanyle ved fortandjul

Nu har jeg så prøvet igen med et kobberrør, patentbånd og en nål. Denne gang sidder det næsten helt skjult, og kan forhåbenligt tåle lidt grusvej. Pumpen har jeg ikke flyttet på.

2010.09.14_kædesmører1-2

2010.09.14_kædesmører2-2

2 tanker om “XTZ, 78000km service”

  1. Fordi der er meget lidt plads inde ved bremsemasteren. Den sidder nærmest i klemme mellem bagsvinger og olieslange. Jeg overvejede det kort men kunne ikke se om der var plads – og valgte så den nemme udvej. Havde jeg fjernet udstødning/forrør sammen med bagsvinger og affejdringslink mm havde der været mere plads at arbejde på. Med skjoldet på er ledninger rimeligt beskyttede men den kommer selvfølgelig stadig noget ovenud. Duer ikke til en “mudderracer” eller “skovhugger” men jeg holder mig mest til fast banet vej.
    2010.09.15.bremsekontakt.bag.skjold

  2. Hvorfor har du ikke sat kontakten på bremsemasteren? Der sidder den på min SV650, og på dén model er stedet i hvert fald meget mindre udsat.

Der er lukket for kommentarer.